I dag, den 15. december, er det sidste dag i den kun 14 dage lange jagttid på hjorte. P.t. er kun tre hjorte nedlagt i området

Af Redaktionen

 

I området omkring den Jyske Ås(øst for hovedvejen Aalborg-Løkken og syd for landevejen Frederikshavn – Hjørring – Løkken) er jagttiden kort. Kun 14 dage i december må kronvildtet jages. Og kun hjorte. Både hind og kalv er fredet.

I december er dagene korte og nætterne lange og selv om der gennem efteråret er set kronvildt her og der og alle vegne, er det Ifølge Netnatur.dks oplysninger kun nedlagt tre hjorte i de sidste 14 dage. Dette til trods for, at flere har forsøgt sig med små trykjagter.

Ved Stenhøj er der nedlagt en ulige 12’ender, ved Lyngså en otte’ender og ved Langtved er der faldet en spidshjort.

Den ultra korte jagttid kører dog på sidste vers. Allerede i 2010 ophører særfredningen af hinder og kalve og bl.a. derfor arbejdes der på stiftelse af et egentlig hjortelaug for området.

For at sikre sig, at den nyetablerede bestand beskydes hensigtsmæssigt, har gruppen bag stiftelsen foreslået, at en oversigt over bestandens størrelse, prioriteres meget højt i det arbejde, der venter det nystiftede hjortelaug.


Ingen ved nemlig hvor mange dyr, der opholder sig i og omkring Den Jyske Ås. Men at bestanden har etableret sig permanent, er der ingen tvivl om.
I den nordlige del af Stagsted Skov blev der først i december observeret en rudel hinder og kalve på 19 dyr og her på sitet har vi tidlige på året skrevet om en hjorterudel på ni dyr, der blev fotograferet i området. Se HER

Husk at det er muligt at bidrage med yderlige oplysninger om kronvildtjagten i den Jyske ås ved at benytte den kommentar-funktion, der er tilknyttet denne artikel.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version