Tysklands største jagtmesse vil ikke længere tillade salg og markedsføring af fremaflede farvevarianter, som f.eks. Blue Wildebeest, der i stigende grad tilbydes til afskydning som Golden Wildebeest …
Af Redaktionen
Mange danske jægere har jagtet den karismatiske “Blue Wildebeest”.
I Sydafrika er arten en klassiker på enhver førstegangssafari. Blue Wildebeest kaldes også fattigmandsbøflen, da den i modsætning til kafferbøffel kan nedlægges på et forholdsvist beskedent rejsebudget.
Men den populære vildtart, der i Danmark går under navnet stribet gnu, er under forandring.
I de seneste år er det blevet poplært at fremavle varianter af den stribede gnu. Den mest udbredte variant markedsføres som “Golden Wildebeest”
Prisen på en levende Golden Wildebeest til avl er ganske høj og gode avlstyre udbydes til flere hundrede tusinde danske kroner. Derfor ser mange sydafrikanske farmejere det som en investering at anskaffelse sig gyldne avlsdyr. En andel af næste generation vil nemlig falde ud som gyldne varianter. Varianter som kan sælges til andre avlere eller til trofæjægere, som er på evig jagt efter nye arter at nedlægge.
Svagere genere
Golden Wildebeest har dog ry for at være genetisk svagere end den naturligt farvede “Blue Wilderbeest” Og derfor ser flere med bekymring på den udvikling, som er sat i gang af jægeres efterspørgsel.
I kritikken af de nye avlstendenser fremføres det, at genmaterialet hos de sydafrikanske gnuer på sigt kan risikere at blive udvandet. En påstand der dog er delte meninger om, eftersom Golden Wildebeest har været kendt som en sjælden, men dog fritlevende farvevarianter i Botswana i mange årtier.
Men selv blandt fortalerne for avl af flere farvevarianter af de afrikanske dyr, opleves der en vis skepsis i forhold til den igangværende udvikling.
I 1991 var der ifølge Wildswinkel.co.sa kun tre gyldne gnuer i Sydafrika, som i begyndelsen af halvfemserne tillige kun havde ganske få tusinde naturligt farvede dyr på private vildt- og jagtfarme. På det tidspunkt blev de mest af alt anset som skadedyr, der konkurrerede med kvæget og spredte sygdomme.
Ses også hos andre arter
Det er ikke alt afkom efter gyldne avlsdyr, der falder ud som gyldne. Men alle kalvene efter gyldne forældredyr vil være bærere af de måske relativt set svagere gener. Og det frygtes at påvirke det samlede genmateriale.
Fremavling af farvevarianter er dog ikke kun et fænomen, der ses inden for avl af gnuer.
Blesbok udbydes udover varianten hvid også i farvevarianterne kobber, gylden og painted, som frit oversat må betyde malet eftersom dyrene optræder broget med to eller flere pelsfarver. Lidt i lighed med f.eks. den brogede malkeko.
Også Oryx eller gemsbuck optræder i stigende grad på listen over arter, som kan nedlægges i forskellige farvevarianter. Oryx ses udbudt til afskydning i farvevarianterne golden og painted.
Tysk standpunkt
Flere sydafrikanske jægere, som Netnatur.dk har været i kontakt med, har ytret sig kritisk overfor denne udvikling, som de hævder kan skade arterne.
Bekymringen bakkes nu op af Tysklands største jagtshow, som netop har nægtet enhver form for markedsføring af jagt på opdrættede løver.
LÆS OGSÅ: Tilslutning til “jagt” på dåseløver vakler
Men det er ikke den eneste opstramning, som det store jagtshow lægger op til.
Jagtmessen i Dortmund vil heller ikke længere tillade salg og markedsføring af de mange farvevarianter på det store jagtshow, som tiltrækker jægere fra det meste af Europa.
Med den nye politik har de tyske arrangører sendt et utvetydig signal. De ønsker at værne om Afrikas vilde dyreliv, som det er skabt af Vorherre og generationers naturlig udvikling.