Banovich Wildlife Foundation – BWF – fremlægger model for, hvordan Afrikas løvebestand, der i dag estimeres til omkring 30.000 individer, kan genskabes og antalsmæssigt føres tilbage til tidligere tiders storhed.
John Banovich, kunstner, naturentusiast og grundlægger af the Banovich Wildlife Foundation – BWF – har ifølge Sportsafield.com lanceret et nyt initiativ til genskabelse af Afrikas løvebestande og sikring af, at der findes løver i Afrika i fremtiden.
I februar i år bragte BWF Afrikas førende professionelle jægere og jagt- og fotosafarifirmaer sammen med biologer med ekspertise i løver og ngo-organisationer, hvor der blev sat fokus på, hvordan jagtsektoren kan vise vej til bevarelse af Afrikas vilde løver.
Bestanden af vilde løver i Afrika er faldet til anslået 30.000, og løverne findes i dag kun i omkring 17 procent af deres tidligere udbredelsesområde.
Årsagen til tilbagegangen er stigningen i befolkningstallet, øget menneskelig aktivitet i løvernes habitater og udlægning af forgiftede fødeemner. Som det ikke er nok, så viser de seneste undersøgelser, at antallet af løver også er gået ned i mange jagtområder, og som årsag anføres, at alt for mange unge løver er blevet nedlagt som trofæløver.
En begæring fra grupper, der arbejder for dyrs rettigheder om at få løve klassificeret som truet dyreart, ville kunne sætte en stopper for import af løvetrofæer til USA. Alt andet lige er amerikanske jægere den største klientgruppe til løvejagt. Tabet af indtægter fra løvejagt ville være en alvorlig trussel mod Afrikas jagtindustri, og dertil kommer, at jagten som den finder sted i dag, er et værn mod opdyrkning og krybskytteri. I fx Tanzania er et areal på over 100.000 kvadratmil i anvendelse til jagt, men til sammenligning er blot 15 kvadratmil udlagt som nationalpark.
Seksårs-kriterium løser mange problemer
Det nylige møde i BWF var det første skridt på vejen til at engagere jagtklienter, professionelle jægere og afrikanske vildtmyndigheder i en debat om forbedring af jagtpolitikker og praksis.
Dr. Crai Packer og hans kolleger har dokumenteret, at hvis hanløver lever til mindst seks- eller syvårs alderen, før de afskydes, vil løvebestandene forblive stabile. Nogle jagtfirmaer i Mozambique har frivilligt indført seksårsreglen, og i Tanzania er det bestemt ved lov, at løver ikke kan afskydes lovligt, før de er seks år gamle.
Ved mødet opnåedes konsensus om, at professionelle jægerne selv skal kræve bæredygtige politikker og praksis. De bliver derfor nødt til at lære, hvordan de identificerer ældre hanløver, og mange jægere må se i øjnene, at en safari ofte ikke vil resultere i afskydningen af løve.
Vildtmyndighederne bliver også nødt til at opgive den lukrative praksis med opsplitning af store jagtkoncessioner og tildeling af den oprindelige kvote til hver af de nye, små enheder. Årligt salg af koncessioner på auktion er kontraproduktive, eftersom jagtfirmaer ikke har nogen grund til at investere i antikrybskytteri-aktiviteter, lokale udviklingsprojekter og vildtforvaltning, hvis de ikke har sikkerhed for at råde over koncessionerne i flere år ud i fremtiden.
Lokalbefolkninger i Afrika har brug for at tjene langt flere penge på vilde dyr, hvis de er værdifulde og skal beskyttes i stedet for at blive spist. Indkomster fra vildtet skal fordeles retfærdigt mellem de lokale beboere snarere end at forsvinde i statskassen. Effektiv beskyttelse og bevarelse på et sultens kontinent er dyrt. Jagt alene er ikke tilstrækkeligt til at generere indkomst nok til beskyttelse af enorme landområder fuld af dyreliv uden finansiel bistand fra andre kilder. Udvikling af nye partnerskaber er derfor en nødvendighed, fastslås det.
På mødet kom det for en dag, at deltagerne var enige om de store spørgsmål, og de har en ægte vilje til at arbejde sammen. BWF’s næste skridt bliver at indkalde til et større møde mellem de relevante parter.
“En bæredygtig fremtid for løver forudsætter, at der i dag dannes koalitioner mellem ngo’er, løvebiologer, professionelle jægere, jagtfirmaer, lokale ledere og regeringsembedsmænd, således at en kollektiv forståelse omfatter alle de parter, der er nødvendige frem imod en løveforvaltnings-strategi”, fastslog John Banovich.
