Ambitiøst projekt til syv millioner EURO skal fokusere på konflikter mellem ulv og mennesker og herunder også på “det stigende antal jagthunde, der dræbes af ulve”

Af Redaktionen på baggrund af presse fra FACE og Svensk Jakt

EU donorer fem millioner Euro til et tværfagligt projekt, der skal se nærmere på konflikter mellem ulv og mennesker. Samlet set er projektet estimeret til syv millioner 

Et EU-finansieret projekt bestående af et tværfagligt team skal over de næste fem år se nærmere på konflikter mellem ulv og mennesker.

De oplyses i pressemeddelse fra FACE og Svensk Jakt.

Gruppen bag projektet består at syv universiteter eller forskningsinstitutioner, nationale og lokale administrative myndigheder og ikke-statslige organisationer fra miljø- og jagtområdet. I projektet deltager også FACE.

Den europæiske jagtsammenslutning FACE vil i projektperioden analysere og adressere spørgsmålet om ulv-hunde interaktioner. Særlig med fokus på ulveangreb på jagthunde.

Navnlig i områder, hvor der jages med drivende hunde, som driver med vildtet meget langt fra deres fører, er der risiko for, at jagthundene angribes af ulve, selv om overvågning og online-service om ulvenes ophold i jagtområderne allerede kan være med til at minimere risikoen for sammenstød.  

 

I de udsendte skrivelser lyder det

“at der ifølge rapporter om jagthunde dræbt af ulve opleves et stigende antal i Europa. Derfor vil jægere vil blive involveret i projektet for at implementere værktøjer til at beskytte deres hunde.”

Det lyder desuden, at “Projektets formål er at udvikle en vejledning på et solidt teknisk grundlag, som skal testes og evalueres med hensyn til effektivitet og ressourceanvendelse.”

Det ultimative mål er at yde et væsentligt bidrag til den mest hensigtsmæssige håndtering af kritiske situationer, hvor vilde dyr som ulv nærmer sig mennesker i byområder og nærliggende områder.

Læs mere om ulv i Netnatur-sektion, der samler nyheder og faktuelle informationer om ULV

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version