Med tilladelse fra Det Grønne Museum, bringes her en række fotos af Urmagerens efterhånden berømte lokkefugle
Urmagerens lokkefugle
Af Redaktionen: Foto: Det grønne Museum
I artiklen DEN UNIKKE LOKKEFUGLEMAGER tegner Henning Kørvel et portræt af jægeren, urmageren og lokkefuglemageren Martin Christensen (1897-1974)
Efterfølgende har Rune Karlsen, Det Grønne Museum givet tilladelse til, at vi her på siden bringer nogle af museets flotte foto af Martin Christens unikke og håndlavede lokkefugle. Fotosamlingen indeholder både ænder og gæs, der engang var jagtbare og efterligninger af arter, der endnu må jages.
Herunder følger Henning Kørvels beskrivelse af de fremsendte billeder.
Denne lokkecanadagås, der havde brækket hals, er restaureret af Poul Erik Hegner, før den overgik til Dansk Jagt- & Skovbrugsmuseum (Det Grønne Museum),og den er antagelig lavet af Mason Decoy Factory, Michigan, og kom til Langeland i 1905 sammen med den trækpram, som Alfred Nielsen fik fra en danskamerikaner.
Foto: Det Grønne Museum
Lokkeknortegås af Urmageren med åbent næb. Når han drev knortegåsejagt, puttede han tang i næbbet, og ofte var han ikke færdig med at lægge lokkerne ud, før trækket var ovre.
Foto: Det Grønne Museum
Stilsikkerheden lyser ud af denne hvinandelokker (hun) af Martin Christensen.
Foto: Det Grønne Museum
Smukkere lokkefugl findes ikke. Martin Christensens feeding knortegås er unik og uforlignelig. Fordi den lange hals gør den sart, må det tages for givet, at han passede godt på sine lokkere, så halsen ikke brækkede.
Foto: Det Grønne Museum
Urmagerens toppede skalleslugere blev gerne brugt ved hvinandejagt, for her forekom også stor skallesluger, og han tog derfor jagten på dem med, også fordi stor skallesluger er velsmagende.
Foto: Det Grønne Museum
Urmagerens lokkefugle havde forskellige udtryk, hvilket også gælder for hans knortegæs, hvor denne har sin egen stilling. Foto: Det Grønne Museum
