Våben-by leflede for rigsjægermesteren

” Beskytteren af den tyske jagt” fik i 1930’erne tildelt håndlavede jagtvåben designet af et helt team af våbensmede – alle var de bedst på hver deres felt

Mens nazisterne havde magten i Tyskland, gav byen Suhl hvert år til jul et fornemt jagtvåben til Reichsjägermeister Hermann Göring. Våbnet blev fremstillet af et triumvirat af mestre inden for hvert sit felt, og i 1934 var gaven en bochbüchsflinte, der betegnes som det ypperste fra mestrene i Suhl, hvor J.P. Sauer & Son GMBH havde resideret i 200 år. Gravørarbejdet på våbnet er med visenter på den ene sidelåsplade. Reichsjägermeisteren holdt meget af europæiske bisoner, og pistolgrebet bærer Göringfamiliens våben – en behandsket hånd med greb om den gyldne ring. Det unikke våben med riffelløb i kaliber 9,3×74 R ejes i dag af en privat samler.

Tekst: Henning Kørvel. Foto: Germaniainternational.com

Richard Werner (1863 – 1940) startede karrieren som gravør hos Rigsmønten i Berlin, og blev herefter gravørmester hos J.P. Sauer & Son i Suhl, og han menes med stor sandsynlighed at stå bag gravørarbejdet på en bochbüchsflinte, som i 1934 blev givet som gave til Reichsjägermeister Hermann Göring (12. januar 1893 – 15. oktober 1946).

I kraft af, at graveringen på den ene sidelåsplade har vildsvin som motiv og visent på aftrækkerbøjlen, signalerer dette ifølge (”The Hermann Göring Collection”, germaniainternational.com) utvetydig tilknytning til Hermann Göring, fordi han var besat af den europæiske bison, og således fik visenter udsat i sit jagtrevir i Rominten Heide.

Hans andet jagtrevir var Schorfheide med paladset Carinhall, som han lod sprænge i luften kort før, russiske tropper ankom til Brandenburg i 1945.

LÆS OGSÅ:

Topnazist sprængte sit jagtslot i luften

Hermann Göring poserer her med en nedlagt kronhjort. Våbnet, som han har brugt, ligner umiskendeligt den fornemme bochbössflinte, som han i 1934 fik af byen, Suhl, for hvem Göring var betydningsfuld, fordi han som rigsjægermester gavnede jagten i Tyskland og øgede jægerstanden med øget salg af jagtvåben som følgevirkning.

Bochbüchsflinten blev oprindelig ”født” som en standardudgave af model 33 Sauer, og med det unikke gravørarbejde blev jagtvåbnet transformeret til en af de fineste genstande i Det Tredje Rige, der mest huskes for sin krigsgalskab og uhyrligheder imod menneskeheden, som vi aldrig nogen sinde bliver færdige med at bearbejde.

Våbnet blev efter al sandsynlighed ikke fremstillet hos Sauer, men derimod af våbensmeden August Peter, der var selvstændig mesterbøssemager i Suhl.

Han fremstillede nemlig næsten alle de specielle modeller til Sauer, hvoraf flere blev givet som gaver til honoratiores, blandt andet Hermann Göring, der var populær blandt tyskerne, som kaldte ham ”unser Hermann” (vores Hermann).

Hans folkelige popularitet skyldtes angiveligt, at han som tysk pilot under Første Verdenskrig havde skudt 22 fjendtlige fly ned.

Fremstillet af et geværlav

Konstruktionen af våbnet blev påbegyndt i 1933, men blev først færdig i 1934, og det anses for sikkert, at Richard Werner forestod udsmykningen af våbnet, fordi byen Suhl havde besluttet sig for at give det til Hermann Göring, og kun det bedste var godt nok til Rigsjægermesteren.

Der er intet fabrikantnavn på bochbüchsflinten, men fraværet af dette var ikke usædvanligt. I 1920-erne og 1930-erne blev tilvirkningen af repræsentationsvåben fortrinsvis udført af et professionelt geværlav, hvis medlemmer var dedikeret til ikke kun at fremstille våbnene, men også at sørge for, at præcisionen og kvaliteten var Suhl og jagtvåbenfremstillingen i den tyske by værdig.

Lavene var kendt for at samle de største håndværkere, der således var involveret i denne ædle og prestigefyldte fremstilling, når et særligt repræsentationsvåben var planlagt.

Lavenes medlemmer var hver for sig specialister. En kunne producere løb, en anden var skæftemager, og en tredje var mestergravør, og når disse mestres arbejder blev samlet i et jagtvåben som den bochbüchsflinte, som Hermann Göring fik overrakt i 1934, var våbnet intet mindre end et sandt mesterværk, der var konger, fyrster og adelige personer værdig.

Gravørarbejdet menes med stor sandsynlighed udført af Richard Werner, der var gravørmester hos J.P. Sauer & Son GMBH.

Byrådet i Suhl stod bag gaven til Göring. Byen gav ham nemlig et jagtvåben juledag hvert år. Det antydes, at hans personlige assistent måske har droppet nogle tip om, hvad rigsjægermesteren ønskede sig. Bochbüchsflintens haglløb var kaliber 12. og riffelkaliberet var 9,3×74 R.

Samme år, som han fik den fornemme bochbüchsflinte, som ifølge germaniainternational.com for længst er blevet solgt til en samler, blev den berømte Reichs Jagdsetz vedtaget, og loven er stadig i kraft.

Fra den tidlige renæssance har der været fremstillet våben i Suhl til såvel krigsførelse som sport og jagt. Et stort våbenfirma, der holdt til i Suhl i næsten 200 år, var J.P. Sauer & Son GMBH, der var den største tyske producent af jagtrifler, haglbøsser og pistoler.

Andre kendte navne i Suhl var Simson (BSW), Gustloff Werke og Merkel, men blandt disse valgte byrådet i Suhl i 1934 altså en bochbüchsflinte fra J.P. Sauer & Son som gave til ”unser Hermann”, der på et tidspunkt var ministerpræsident og indenrigsminister i Preussen, minister for luftfart, og han var grundlægger af og chef for Gestapo – en post der senere blev overdraget til Heinrich Himmler (7. oktober 1900 – 23. maj 1945).

I 1933 blev Hermann Göring af Hitler udnævnt til Reichsjägermeister, der blandt de hverv han varetog, var hans favoritgeschæft, og mange af de vildtbevarings- og andre jagtrelaterede love som han fik vedtaget, er stadig gældende.

Göring fik 27 jagtvåben

Byen Suhl var en stor beundrer af Göring, og byen lod naturligvis ikke hånt om de forretningsmuligheder, som Göring åbnede med sin jagtinteresse, og salget af jagtvåben gik da også kraftigt frem i årene fra 1933 til 1935.

Både byen og våbenproducenterne præsenterede flere jagtvåben for Göring, især i julen, og det vides med sikkerhed, at han i 1935 fik overrakt en Merkel 8×57.

Tyske kilder med indgående kendskab til Göring har oplyst, at han ejede 27 jagtvåben, der var givet ham som gaver af byen Suhl og byens våbenproducenter, heriblandt J.P. Sauer & Son, der var det største af disse.

Der findes samtidige fotos af Göring med det pragtvåben, som han fik overrakt i 1934, og hvormed han med sikkerhed har skudt kronvildt.

Løbene på bochbüchsflinten er mærket ”Special Gewehr Lauf Stahl”, der groft kan oversættes til specialstål, som en inskription tillægges Alfried Krupp A.G., Essen,

På løbet står serienummer 268615, ledsaget af prøvemærker og Krupp-konglomeratets logo med tre ringe, der tidligere gav anledning til, at nogle danske jægere fejlagtigt betegnede haglbøsser med Krupp-logoet som ”tre-ringede Sauer-haglbøsser”.

Med bochbüchsflinten til Göring blev et nyt sigte, opfundet af Ludwig Schiwy præsenteret for første gang. Sigtet blev patenteret 7. juli 1934, og det er beregnet til højere præcision ved skydning til løbende vildt.

I kuffert af krokodilleskind

Ludwig Schiwy var Görings foretrukne våbenmager, og han antages at have deltaget i fremstillingen af den specielle bochbüchsflinte.

Enden af pistolgrebet er i sølv med indlagt guld med Göringfamiliens våben med en pansret ridderarm, der holder den gyldne ring.

Plaketten på skæftets bageste underside er forsynet med inskriptionen:

”Dem Schirmherrn der Deutschen Jagd die Waffenstadt Suhl Weinachten 1934”, som til dansk kan oversættes til: Beskytteren af den tyske jagt – fra våbenbyen Suhl, jul 1934.

Det vides ikke, om kolbekappen af gummi er original, men et er dog sikkert, at uden gummikappen ville skulderen være meget øm efter tre-fire skud.

Det antages, at Göring brugte riffelløbet i kaliber 9,3×74 R til storvildt som elge og visenter på sit private jagtrevir, Rominten Heide nær grænsen til Rusland.

Görings yndlingsvildt var visenter, og Göring jagede disse i Bilowieya-skoven i 1938 sammen med den polske præsident Mosciski.

Efter at skoven i 1939 kom i tyskernes varetægt havde Göring – der nu var udnævnt til feltmarskal – til hensigt at gøre skoven det det største internationale jagtreservat i verden. Senere importerede han visenter herfra til Rominten Heide.

Våbnet blev givet til Hermann Göring i en kasse af krokodilleskind, og med to sigtekikkerter, begge fra Carl Zeiss, Jena. Den ene var til langdistance-skydning og den anden til skydning på kortere afstande.

Førstnævnte hedder Zielvier med nummeret 48203, og den anden er en Zielmar nummer 47982. På æsken med rensegrejet står ”Horrido”, der er det traditionelle ord, som tyske jægere udtrykker ved jagtens begyndelse.

De vigtige personers involvering i fremstillingen af våbnet og tilbehøret understreger vigtigheden af Hermann Göring for Suhls bystyre og byens våbenindustri, og det er indlysende, at de ville give ham et våben, der i enhver henseende ville udmærke sig i forhold til alle andre jagtvåben, der nogen sinde er produceret i Tyskland.

Vildsvin præger den ene sidelåsplade, og motivet på aftrækkerbøjlen er visenter, hvilket er med velberådet hu, fordi Göring havde en svaghed over for europæiske bisoner.