Jægere og sportsskytter er forholdsvis uvidende om truslen fra partikelforurening af bly, som i yderste konsekvens kan give helbredsproblemer

Af Redaktionen

Under sloganet, “bevar helbredet, når du skyder”, har der kørt en kampagne i USA, rettet mod sportsskytter og jægere.

Når du skyder med et kuglevåben, så spredes små partikler af bly, messing, kobber, krudt og andre rester af stoffer til alle overflader i de nære omgivelser, hvilket inkluderer dine hænder, ansigtet og det tøj, du har på.

Men mange sportsskytter og jægere er uvidende om truslen af dette eller ignorerer den, selv om partikelforureningen af specielt bly i yderste konsekvens kan give helbredsproblemer, formidler det velrenommerede tidsskrift „Sports Afield”.

En oplysningskampagne som National Shooting Sports Foundation (NSSF) har stået i spidsen for, anbefaler at alle skytter efter såvel trænings- som konkurrenceskydning på skydebane vasker hænder for at fjerne partikler af bly, metaller, krudt og andre stoffer, før man spiser, ryger eller indleder hjemturen i egen bil eller med offentlige transportmidler.

Mens nogle partikler indtages fra luften via vejrtrækningen, er der risiko for, at andre indtages med føden, inklusive den, der spises på skydebanen eller gennem snack, du køber og spiser på hjemvejen, påpeges det.

NSSF råder derfor sportsskytter og jægere, at de efter skydeseancer i enten trænings- eller konkurrenceøjemed skifter tøj og fodtøj før hjemturen, for derigennem at mindske spredningen af farlige partikler fra tøjet, der uden skifte også forurener sæder i bilen og møbler i hjemmet.

Vask hænder

Majoriteten af indendørs skydebaner og skydefaciliteter i USA har et godt indeklima, der bliver bedre og bedre i trit med installeringen af udsugnings- og ventilationsanlæg og opgradering af kravene til renholdelse af anlæggene.

Fejning af gulvet i indendørs skydeanlæg efter skydeseancer med blot en kost er derfor historie.

Bemærkelsesværdigt er det, at det er sportsskytter og jægere, der selv stiller skarpt på problematikken.

Formålet er dog lige til, understreges det, nemlig at gøre skydebaner og skydning så sikkert som vel muligt, set i et helbredsmæssigt perspektiv.

– Følg anbefalingerne og vask dine hænder efter hver eneste trænings- og konkurrenceskydning,

slutter Sports Afield.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version