I den jagttrofæsamling, der kan ses på Jagt- og Trofæmuseet på Valdemars Slot er blandt flere sjældne arter verdens mindste vildfår – nedlagt af den danske storvildtjæger Ole Augustinus
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)
Af Henning Kørvel (d. 19. juli 2011)
I den jagttrofæsamling, Børge Hinsch Fonden har arvet efter Ole Augustinus, som nu indgår i samlingen på Jagt- og Trofæmuseet på Valdemars Slot, Tåsinge, er blandt flere sjældne arter det iranske Laristan sheep, der er verdens mindste vildfår
Trofæsamlingen, som Børge Hinsch Fonden har arvet efter Ole Augustinus, Jægerspris, og nu udstilles på Jagt- og Trofæmuseet på Valdemars Slot, Tåsinge, rummer – som det allerede har været fremme – trofæer fra flere sjældne vildtarter.
Blandt disse Laristan muflon (Ovis m. laristanica), der kun findes i Laristanregionen i det vestlige Iran, der mod syd afgrænses af Den Persiske Golf nær Hormuzstrædet, og er interessant, fordi den er verdens mindste vildfår, selvom enkelte fagfolk – angiveligt uvidende om eksistensen af Laristan vildfåret – udnævner terminalformen af muflon (Ovis m. musimon) til verdens mindste vildfår.
Laristan muflonen, som Ole Augustinus der døde i 2010 66 år gammel, har nedlagt som en af de få danske jægere, er for voksne vædderes vedkommende mellem 22 og 24 tommer over skulderen, svarende til mellem cirka 56 og 61 centimeter.
Til sammenligning er en udvokset muflon af terminalformen (Ovis m. musimon) indtil cirka 20 centimeter højere, idet skulderhøjden svinger mellem cirka 70 og maksimum 80 centimeter.
Endvidere vejer en voksen Laristanvædder blot mellem cirka 23 og 25 kg, hvor en udvokset muflonvædder af terminalformen har en vægt af mellem 45 og 55 kg, hvilket sammen med det indtil 20 centimeter højere skuldermål maner enhver spekulation om, at den skulle være det mindste vildfår i verden i jorden. Derimod er forskellen i kropslængden næsten ikke eksisterende, idet en udvokset Laristanvædder har en kropslængde af indtil 122 centimeter, hvor kropslængden hos en vædder af Ovis m. musimon svinger mellem 120 og 130 centimeter.
Laristan muflon er knyttet til bjergområder i Laristanregionens ørken, og i kropsfarven udmærker den sig ved at være lysere end både de øvrige vildfårsarter i Iran og terminalformen af muflon, der oprindeligt stammer fra Corsica og Sardinien, og er introduceret i en lang række lande, herunder Danmark.
Hornene hos Laristan muflonen minder i formen om hornene hos Shiraz muflonen, men kendetegnes ved at være at være noget tyndere.
Ved basis er omkredsen af hornene fra en stor Laristanvædder cirka 8½ tommer (21,5 centimeter), og hornlængden svinger mellem 15 og 20 tommer, svarende til mellem godt 38 og cirka 51 centimeter.
I værket ”Memoires Of A Sheep Hunter” formidler den iranske trofæjæger, Rashid Jamsheed, der efter shah Reza Pahlavis fald i 1979 tog ophold i USA, at de længste horn fra Laristan muflon, han nogen sinde har opmålt, var 28,5 tommer (godt 72 centimeter). Han anfører, at det er sjældent, at hornene fra Laristan muflonen er helt cirkelformede, og det endvidere er karakteristisk, at de er gullige og lysere end hornene hos iranske urials.
Somre med stegende hede og deraf følgende vandmangel, der er ofte er latent på grund af tørke gennem flere år, gør Laristanregionen til det barskeste sted i Iran, noget dyr frister tilværelsen. Rashid Jamsheed mener da også, at dette er årsagen til, at Laristan mufloner sjældent opnår en højere alder end otte år, hvor mellem 15 og 18 år er den maksimale levealder for terminalformen. Selv har han dog aldrig hørt om Laristan mufloner ældre end fem år.
Laristan muflonens habitat indgår i udbredelsesområdet for Shiraz sheep, hvis fremtoning matcher Laristan muflonens, og de deler derfor betegnelsen, verdens mindste vildfår. De to varianter afviger i kendetegn lidt fra hinanden, men Rashid Jamsheed mener alligevel, at de i den zoologiske orden burde slås sammen i underarten, Ovis m. laristanica.
Den nuværende bestandsstørrelse af Laristan muflonen er ukendt. Men da Dr. Werner Trense i 1989 udgav ”The Big Game Of The World” (Paul Parey, Hamburg/Berlin), blev Laristan muflonen betegnet som sjælden. Laristan muflon indgår dog ikke desto mindre i det udvalg af vildfår, iranske jagtudbydere i dag tilbyder udenlandske trofæjægere jagt på i et ukendt, men utvivlsomt begrænset antal. Og det må tages for givet, at det er sådan, Ole Augustinus som stadigvæk en af de få danske jægere har nedlagt vædderen af det mindste vildfår i verden, der supplerede hans imponerende trofæsamling. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 127)
