Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens § 3, men hvad er det for en størrelse?
Af Miljøstyrelsen
Mange naturområder er forsvundet fra landskabet i løbet af det sidste halvt hundrede år. Når naturområderne forsvinder, forsvinder også mange vilde dyr og planter.
For at bremse denne udvikling besluttede Folketinget i 1972, at beskytte bestemte naturtyper.
I 1992 blev disse bestemmelser udvidet til den såkaldte Naturbeskyttelseslov, som blandt andet indeholder bestemmelser om beskyttelse af forskellige naturtyper.
Naturstyrelsen har i samarbejde med Videncentret for Landbrug udgivet en informationsfolder om naturbeskyttelseslovens § 3.
Informationsfolderen beskriver de beskyttede naturtyper og giver eksempler på, hvad man som lodsejer kan gøre for at forbedre sin § 3-natur som søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. Desuden er der information om, at man skal henvende sig hos kommunen, hvis man ønsker at gøre noget, som kan ændre tilstanden på et beskyttet naturområde.
Download folderen: Er der beskyttet natur på din ejendom?
Hvad er omfattet?
Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler om:
Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, når et areal vokser sig ind i eller ud af beskyttelsen.
Læs arealopgørelser over § 3-naturtyper
Loven beskytter mod ændringer
Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler eller gødning, hvis det ikke tidligere er blevet brugt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang.
Miljøstyrelsen har i samarbejde med Videncentret for Landbrug udgivet en informationsfolder om naturbeskyttelseslovens § 3. Informationsfolderen beskriver de beskyttede naturtyper og giver eksempler på, hvad man som lodsejer kan gøre for at forbedre sin § 3-natur som søer, vandløb, heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev. Desuden er der information om hvornår man skal henvende sig hos kommunen, hvis man ønsker at gøre noget, som kan ændre tilstanden på et beskyttet naturområde.
Du kan finde informationsfolderen her.
Andre typer af naturbeskyttelse
Sideløbende med § 3-beskyttelsen findes andre former for naturbeskyttelse i den danske lovgivning, fredning og Natura 2000.
Fredning
Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917 har det været muligt at beskytte naturarealer gennem fredning. Det gør fredning til den ældste form for naturbeskyttelse i den danske lovgivning. Samtidig er fredning den mest vidtrækkende beskyttelsesform, der lægger en række væsentlige begrænsninger på naturarealers anvendelsesmuligheder. Da en fredning i mange henseender har ekspropriationslignende karakter, er det muligt for ejere at få udbetalt erstatning, hvis et areal fredes.
Læs mere om fredning her.
Natura 2000
Natura 2000 er et netværk af beskyttede naturområder på tværs af EU. Natura 2000 områderne består af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder (internationalt beskyttede vådområder). Områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene De enkelte medlemslande forpligter sig til at udarbejde handleplaner for deres respektive Natura 2000-områder.
Læs fakta om Natura 2000
FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK
