Afrikansk svinepest hærger for øjeblikket i flere europæiske lande – senest Italien. Sygdommen hedder på engelsk African Swine Fever (ASF), hvilket er den betegnelse, der anvendes i internationale sammenhænge
Af Fødevarestyrelsen
Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom hos svin (herunder vildsvin).
Afrikansk svinepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke sundhedsmæssige risici for mennesker.
Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark. Den blev første gang konstateret i Afrika i 1921, deraf navnet.
Du kan følge den aktuelle situation i Europa på Fødevarestyrelsens hjemmeside, på siderne her:
Du kan læse mere i Fødevarestyrelsens sygdomsspecifikke udbrudsmanual for afrikansk svinepest
Sygdomstegn
Fra grisene smittes, til de viser symptomer, går der oftest 5-10 dage. Symptomerne er næsten identiske med de symptomer, man ser ved klassisk svinepest.
Dog går der flere dage fra grisene smittes til de viser symptomer end ved klassisk svinepest. Der skal laboratorieundersøgelser til for at skelne de to sygdomme fra hinanden.
Sygdommen optræder i to former:
- Ved den ene form er tale om hurtigt forløb med voldsomme tegn på sygdom og stor dødelighed. Høj feber er det mest tydelige symptom. Grisene bliver sløve og har ringe ædelyst. Der kan ses stiv, stikkende gang, ukoordinerede bevægelser, vaklende bagben under gang, tåreflåd, der kan klistre øjenlågene sammen, brækninger, forstoppelse, som senere slår over i voldsom diarré, røde eller blålige misfarvninger i huden fortrinsvis på ben, bug og ører, kramper.
- Den anden form har et mildere og et mere langstrakt og snigende forløb med lav dødelighed blandt voksne dyr. Der ses lettere temperaturforhøjelse, og grisene er utrivelige. Hos drægtige søer ses reproduktionsforstyrrelser visende sig ved aborter, svagfødte og dødfødte grise. Den der har modtagelige dyr i sin varetægt, skal ved mistanke om afrikansk svinepest straks tilkalde en dyrlæge.
Smittespredning
I Afrika forekommer infektionen i vildtlevende svin, der er modstandsdygtige overfor sygdommen. De vildtlevende svin udgør en stor smittefare overfor tamsvinene, der kan smittes enten direkte eller indirekte via bid fra bløde flåter, der er inficeret med viruset.
I Europa sker smitte fra besætning til besætning oftest ved handel med grise, som er smittet, men endnu ikke har symptomer eller ved anvendelse af transportvogne, der ikke er rengjort tilstrækkeligt. Personer kan også videreføre smitten.
I den enkelte besætning overføres smitten fra dyr til dyr ved direkte kontakt samt ved indirekte kontakt gennem strøelse, foder og vand, som er forurenet med urin, gødning og næseflåd fra syge dyr. Stier, hvor der har været sygdomsudbrud, er smittefarlige i op til 2 uger.
Smitten kan overføres ved fodring med ukogt slagteaffald, kød eller kødaffald indeholdende virus. Dette har været årsag til adskillige sygdomsudbrud.
I Sydspanien og i Portugal har en bestemt flåtart været inficeret med afrikansk svinepestvirus.
Behandling, bekæmpelse og kontrol
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om afrikansk svinepest, der ikke kan afvises af beredskabscentret, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet.
Beredskabscentret foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning aflives. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevarestyrelsen.
Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.
Det er forbudt at anvende madaffald til fodring af grise.
Forekomster
Afrikansk svinepest har aldrig været konstateret i Danmark.
Der rapporteres om forekomst af afrikansk svinepest i Europa og Afrika. På Sardinien (Italien) er sygdommen endemisk forekommende. I 90’erne har der været udbrud i Spanien (1994) og i Portugal (1999).
I 2007 blev sygdommen for første gang konstateret i Georgien. Sygdommen blev spredt til Armenien, Azerbaijan og Rusland.
I 2012 blev sygdommen spredt fra Rusland til Ukraine og til Hviderusland i 2013. I 2014 blev afrikansk svinepest spredt til Litauen, Letland, Estland og Polen.
I 2018 tog smitten en tigerspring, da det blev konstateret udbrud i Belgien, tæt på grænsen til Frankrig.
I 2020 – 10. september – blev det første fund af ASF i Tyskland gjort. Det drejer sig om et vildsvinekadaver der blev fundet 6 km fra grænsen til Polen.
I februar 2020 blev det første udbrud af ASF i Grækenland i konstateret i en baggårdsbesætning.
I marts 2020 blev ASF for første gang konstateret i en tamsvinebesætning i det vestlige Polen – ca. 66 km fra den tysk-polske grænse.
I 2021 – 16. november – blev der konstateret endnu et udbrud i tamsvin. Denne gang i Landkreis Rostock.
16. juli blev der i Tyskland for første gang konstateret ASF i tamsvin
I 2022 er der den 6. januar konstateret et udbrud i det nordlige Italien.
