Rapport fra DCE beskriver en række muligheder for at regulere gåsebestandenes skader på afgrøder via samarbejde mellem landmænd, jægere og landbrugsrådgivere
Af DCE,
En række bestande af gæs i hele Nordvesteuropa har været i kraftig vækst de senere årtier og giver anledning til problemer især i forhold til landbrugsinteresser, men også flysikkerhed og økosystemer mærker trykket fra de mange gæs.
Stigende bestande af gæs giver anledning til markskadeproblemer, som oftest forsøges afbødet ved lokale tiltag med bortskræmning, jagt eller regulering. De mange gæs æder ganske enkelt frø og spirer på markerne med store tab til følge.
I en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beskriver danske forskere en række muligheder for at regulere gåsebestandenes skader på afgrøder i samarbejde mellem landmænd, jægere og landbrugsrådgivere.
Rapporten bygger på et projekt, der blev udført i den sydlige del af Guldborgsund Kommune i løbet af 2019 og 2020.
Især én gåseart, bramgås, volder særlige problemer.
Den samlede bestand, der yngler i Nordrusland, Østersø-området og Nordvesteuropa, er steget fra ca. 40.000 individer i 1970’erne til omkring 1,2-1,4 millioner i dag.
Gæssene søger i stigende grad føde på landbrugsarealer, og de har forlænget deres opholdsperiode i overvintringsområdet i Danmark, så de forekommer i hele vinterhalvåret og frem til midten af maj måned.
Læs hele rapporten: ”Regulering af bramgæs som led i en regional gåseforvaltning” her.
Der er ikke jagt på bramgås, men arten kan reguleres på dispensation, hvis den gør skade på afgrøder og andre skræmmemidler ikke har været tilstrækkelige til at afbøde problemet.
Forskerne studerede i projektet bramgæssenes brug af området, deres adfærd, føde- og energiindtag og inkluderede forsøg med forskellige afværgemetoder samt udlægning af aflastningsmarker med rester fra roehøsten – såkaldt roespild – hvor gæs og svaner fik lov til at søge føde i fred.
I projektet viste det sig, at roespild var energetisk en mere favorabel fødekilde end vinterhvede, og aflastningsmarker med roespild tiltrak et stort antal gæs og sangsvaner efter roeoptagning om efteråret og frem til senvinteren, men især bramgæs slog også over på følsomme vinterafgrøder og frøgræs, efterhånden som roeresterne blev spist.
Om foråret foretrak bramgæssene at søge føde på vedvarende græsmarker og strandenge, men pga. tilgroning af mange enge, søgte gæssene også over på følsomme afgrøder.
Rapporten giver forslag til en fremtidig integreret lokal forvaltning, hvor aflastningsarealer kombineres med øget bortskræmning og regulering på følsomme afgrødemarker.
Forskerne undersøgte reguleringens effekt og muligheder for at skabe en lokalt forankret forvaltning på tværs af ejendomsskel. Dermed giver undersøgelsen et vigtigt bidrag til dokumentation af regulering som et virkemiddel i en lokal håndtering af gæs og potentiale i forbindelse med forvaltningen af gåsebestanden.
Undersøgelsen af gæssenes adfærd giver desuden indikationer om, hvordan lokalt samarbejde mellem lodsejere og jægere kan udfoldes. Dette inkluderer ifølge forskerne bag rapporten anvendelse af aflastningsområder, hvor gæssene får fred til at søge føde og ikke gør skade på afgrøder, og bortskræmning eller regulering på marker, hvor gæssene er uønskede.
Rapporten giver desuden et overblik over de forvaltningsmæssige tiltag, der overvejes på EU-niveau.
