Hvad er op og ned i forbindelse med salg af vildt? Her kan du blive lidt klogere på de forskellige regler på området
Reglerne for jægeres salg af vildt
Af Fødevarestyrelsen
En jæger må årligt sælge op til 500 stykker vildtlevende uåbnet småvildt, f.eks. fuglevildt og harer samt 15 stykker vildtlevende storvildt, f.eks. hjortedyr, direkte til forbrugere og til lokale butikker og restauranter.
Indvoldene må ikke være taget ud af småvildt, men småvildtet kan evt. være plukket eller flået ved jægerens bopæl eller på selve jagtstedet.
Det kræver også, at:
- Vildtet er nedlagt af jægeren selv.
- Hvis der på jagtstedet eller jægerens bopæl er en autoriseret eller registreret fødevarevirksomhed, skal salg af vildt til forbrugerne holdes adskilt fra denne fødevarevirksomhed.
- Jægeren kun sælger til butikker og restauranter, som ligger inden for en radius af 50 km fra jægerens bopæl eller jagtstedet.
Jægeren skal ikke være registreret hos Fødevarestyrelsen til disse aktiviteter.
For fuglevildt gælder det, at der kun må sælges fasan, agerhøne, gråand, krikand, grågås, canadagås, ringdue og skovsneppe.
Vildt uden indvolde
Hvis en jæger vil sælge vildtlevende småvildt og vildt, hvor indvoldene er taget ud af småvildtet og alle organer er taget ud af storvildtet, og hvor kødet evt. er skåret op, skal han etablere en detailvirksomhed, som kan rense og tage organer ud.
Virksomheden skal være registreret som detailvirksomhed.
Virksomheden skal have faciliteter som en slagterbutik eller restaurant. Hvis vildtet modtages med fjer eller pels, skal virksomheden også have faciliteter til at plukke eller flå vildtet. Jægeren kan selv etablere en sådan virksomhed.
En detailvirksomhed må højst modtage 500 stykker vildtlevende småvildt og 15 stykker vildtlevende småvildt om året. Hvis jægeren leverer til sin egen detailvirksomhed, kan han altså levere op til 500 stykker småvildt og 15 stykker storvildt og så sælge tilsvarende færre direkte til forbrugerne.
Jægeren kan også levere et mindre antal til sin detailvirksomhed og så modtage et antal stykker småvildt og storvildt fra andre jægere, så detailvirksomheden i alt modtager højst 500 stykker småvildt og 15 stykker storvildt direkte fra jægere.
Detailvirksomheden kan sælge småvildt, som har fået indvoldene taget ud, og opskåret kød af vildt til forbrugerne og i begrænset mængde til andre butikker og restauranter.
Salget til andre detailvirksomheder skal ske efter reglerne for begrænset afsætning til andre detailvirksomheder, herunder at det højst må udgøre 1/3 af den totale omsætning af animalske fødevarer.
Hvis en jæger driver jagt på vildtlevende vildt og ønsker at markedsføre vildtet til en vildthåndteringsvirksomhed, skal jægeren gennemføre en uddannelse i hygiejne m.m. Uddannelsen gør jægeren i stand til at gennemføre en første undersøgelse af vildtet.
Kurset udbydes bl.a. hos Danmarks Jægerforbund. Spørg din lokale jagtforening.
Reglerne for salg af vildt
Der er særlige regler for, hvordan nedlagt vildt skal vurderes af en uddannet jæger og for jægererklæringer samt hvordan vildtet skal nedkøles og indleveres til en vildthåndterings-virksomhed, og hvordan vildtet kan opbevares i vildtdepoter.
49.1 Jægeres levering til vildthåndteringsvirksomhed
Kød af vildtlevende vildt skal som hovedregel bringes til en vildthåndterings-virksomhed. Der er dog nogle undtagelser. Se afsnit 49.2 Jægeres levering til forbrugeren og til lokale detailbutikker.
Vildthåndterings-virksomheden skal overholde de samme hygiejnekrav som slagterier og opskæringsvirksomheder.
Vildtet skal nedkøles indenfor en rimelig tid efter nedlæggelsen til en temperatur overalt i kødet på højst 7° C for storvildt og højst 4° C for småvildt.
Man skal undgå at lægge dyrene i bunker under opbevaring i vildtdepotet. Se afsnit 49.3 Vildtdepoter, og ved transporten til vildthåndterings-virksomheden. Man sikrer en bedre naturlig afkøling, når der er luft om dyrene.
Ved indlevering af vildt til en vildthåndterings-virksomhed skal man som hovedregel indlevere alle dele af det nedlagte vildt, dvs. også alle organer, men ikke stødtænder, gevirer og horn.
Det er en generel undtagelse for vildtlevende storvildt, f.eks. hjortedyr eller vildsvin, at mave og tarme ikke behøver blive leveret til vildthåndterings-virksomheden.
Hvis en uddannet jæger har undersøgt det nedlagte storvildt og fundet alt normalt, behøver hovedet og organer ikke følge med dyrekroppen til vildthåndterings-virksomheden. Se afsnit 49.5 Uddannelse af jægere.
Hoved og mellemgulv af vildsvin og andre dyr, som er modtagelige for trikiner, skal dog altid ledsage kroppen til vildthåndterings-virksomheden, så det kan blive undersøgt for trikiner.
Hvis den uddannede jæger finder unormale forhold ved vildtet, skal alle dele følge vildtet til vildthåndterings-virksomheden, bortset fra mave og tarm samt stødtænder, gevirer og horn.
LÆS OGSÅ: Hygiejnekursus er andet end håndvask
49.2 Jægeres levering til forbrugeren og lokale detailbutikker
Alt vildt skal som udgangspunkt indleveres til en vildhåndterings-virksomhed. Jægere må dog afsætte mindre mængder af vildt eller kød af vildt direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailbutikker, f.eks. restauranter, vildtbutikker og supermarkeder.
Der er ikke krav om, at organer skal ledsage kroppen ved levering til den endelige forbruger eller til den lokale detailvirksomhed. Der er dog krav om, at dyr, der er modtagelige for trikiner, f.eks. vildsvin, skal undersøges for trikiner. Det skal jægeren sørge for.
Du kan se mere om trikintest her hos Fødevarestyrelsen.
49.3 Vildtdepoter
Et vildtdepot skal være registreret i Fødevarestyrelsen.
Et vildtdepot behøver ikke have lagerfaciliteter, hvis vildtdepotet modtager vildtet i umiddelbar forlængelse af jagten og snarest transporterer vildtet til vildthåndterings-virksomheden.
Der skal være lagerfaciliteter, hvis transporten af vildtet til vildthåndteringsvirksomheden ikke er påbegyndt senest 12 timer efter afslutningen af jagten.
De fysiske lagerfaciliteter i et vildtdepot skal indrettes sådan, at oplagring af vildtet kan foregå hygiejnisk forsvarligt. Indretningen skal være afstemt i forhold til den aktuelle aktivitet. Opbevaringsstedet skal være overdækket og med mulighed for passende rengøring, og vildtet skal beskyttes mod skadedyr.
Den største del af jagten i Danmark foregår i den kolde tid. Derfor vil det formentlig ikke være nødvendigt med aktiv nedkøling af vildtet, heller ikke under transporten. Den naturlige nedkøling vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.
Anderledes kan det forholde sig under bukkejagten i sommerhalvåret, eller hvis vildtet oplagres i en længere periode.
Typisk vil det være jagtkonsortier samt private eller offentlige lodsejere, som har interesse i at etablere et vildtdepot.
49.4 Selvstændige jægere, jagtkonsortier og lodsejere
Regelsættet skelner mellem den enkelte jæger, jagtkonsortier og jægere, som er ansat af private eller offentlige lodsejere.
Den enkelte jæger i et jagtkonsortium kan som primærproducent afhænde nedlagt vildt til den endelige forbruger, f.eks. til de andre jagtkonsortiemedlemmer, til andre deltagere i jagten såsom en hundefører, en gæst, en nabo, eller til en vildthåndteringsvirksomhed.
Et jagtkonsortium er typisk en eller flere personer, der lejer et areal, hvor de går på jagt. Jagtkonsortiet som helhed kan derimod ikke umiddelbart markedsføre vildtet, da konsortiet ikke betragtes som en primærproducent.
Jægere, som er ansat af private eller offentlige lodsejere, vil normalt ikke have personlig råderet over det nedlagte vildt og er derfor ikke primærproducenter.
Lodsejeren kan heller ikke betragtes som primærproducent og kan derfor ikke umiddelbart levere det nedlagte vildt til den endelige forbruger eller til en vildthåndterings-virksomhed.
Jagtkonsortier som helhed eller private eller offentlige lodsejere skal registreres som vildtdepot for at kunne markedsføre det nedlagte vildt og kan derefter levere nedlagt vildt til en vildthåndterings-virksomhed. Se også afsnit 49.3 Vildtdepoter.
Hvis jagtkonsortier som helhed eller f.eks. private eller offentlige lodsejere ønsker at afsætte nedlagt vildt direkte til den endelige forbruger, skal det som udgangspunkt ske fra et registreret detailudsalg. Detailudsalget kan afsætte vildt fra en vildthåndterings-virksomhed, hvor vildtet er kontrolleret af en embedsdyrlæge, eller vildt, som er modtaget i mindre mængder direkte fra selvstændige jægere.
Selvstændige jægere kan være de enkelte medlemmer af et jagtkonsortium, men det kan ikke være jægere, som er ansat af en privat eller offentlig lodsejer.
Jagtkonsortier samt offentlige eller private lodsejere kan dog sælge nedlagt vildt ved en jagtparade til de deltagende jægere og hjælpere uden at være registreret, hvis det ikke giver hygiejniske problemer.
Jægere eller hjælpere i jagten må kun bruge det vildt, de køber af jagtkonsortiet eller af den offentlige eller private lodsejer, i deres egen husholdning. De må altså ikke overdrage vildtet til andre.
49.5 Uddannelse af jægere
Personer, der nedlægger vildt med henblik på markedsføring til en vildthåndterings-virksomhed, skal have kendskab til vildtets patologi og til produktion og håndtering af vildtlevende vildt og af kødet. Det er dog tilstrækkeligt, at én person i et jagtselskab har denne viden. Et jagtselskab skal derfor sikre sig, at mindst én person i selskabet har tilegnet sig den nødvendige viden.
49.6 Vurdering af vildtet
Som udgangspunkt skal vildt eller kød af vildt vurderes af en særlig uddannet jæger. Se afsnit 49.5 Uddannelse af jægere.
Det er dog ikke et krav, hvis vildtet leveres af en jæger direkte til den endelige forbruger eller til lokale detailbutikker, f.eks. restauranter, vildtbutikker og supermarkeder.
Den uddannede jæger skal vurdere dyrets adfærd før nedlægningen og undersøge vildtets krop og organer efter nedlægningen. Hvis den uddannede jæger ikke selv har iagttaget vildtet før nedlægningen, skal den jæger, der har nedlagt vildtet, beskrive vildtets opførsel. På den baggrund kan den uddannede jæger vurdere, om vildtets opførsel var normal.
Den uddannede jæger skal udstede en erklæring om fund før og efter nedlægningen af storvildt. Erklæringen skal indeholde oplysninger til embedsdyrlægen om jægerens vurdering af vildtet. Erklæringen behøver ikke være fastgjort til dyrekroppen og kan omfatte mere end én dyrekrop, hvis der er identifikationsnummer for hver dyrekrop omfattet af erklæringen.
Erklæringen skal være nummereret og oplyse dato, tidspunkt og sted for nedlægningen af vildtet. Desuden skal der stå navnet på den uddannede jæger, id-nummer og underskrift.
Der er to standarderklæringer, hvor den ene bruges, når vildtet vurderes som normalt, og den anden bruges, når der konstateres problemer med vildtet.
Du kan se mere om jægererklæringer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Du kan downloade blanketterne her.
