CNN ser nærmere på “bevaringsjagt” og følger en jæger, der betaler 350.000 US$ for at nedlægge en af verdens mest sjældne dyr …
Af Redaktionen
Jagten har med 100% sikkerhed været til gavn for bevarelsen af det sorte næsehorn. Det forklarer Corey Knowlton, der vandt en aktion i Namibia og dermed retten til at nedlægge en af verdens få fritlevende sorte næsehorn.
Næsehorn over hele Afrika er truet af krybskytteri, da hornene fra de store dyr kan indbringe millioner på de asiatiske markeder.
Men næsehornet kan også være en trussel for sig selv. Hannerne kan være temmelige aggressive og det namibiske næsehorn, der blev frigivet til jagt, havde allerede et dødt næsehorn på samvittigheden. Derfor blev det sat på aktion og solgt for højstbydende.
Den kontroversielle jagt har dog rejst kritik og Azzedine Downes, International Fund For Animal Welfare finder det horribelt at jage de majestætiske dyr. Desuden hævder han, at dyrene er meget mere værd i live end de er døde. Regnestykket, der ligger til grund for den udtalelse, kommer CNN dog ikke ind på i det korte videoklip.
Kritikken gør indtryk på Corey Knowlton, der er klar over at nedlæggelse af sjældne dyr kan forekomme selvmodsigende, når man samtidig hævder, at man har et hjerte, der banker for bevarelsen af verdens vilde dyreliv.
Ikke desto mindre tager han kritikken med oprejst pande. Han fortsætter med at debattere og at oplyse verden om, at “bevarelsesjagt” kan være med til at redde det sorte næsehorn fra udryddelse.
https://www.youtube.com/watch?v=HhfNRdynbns