Hvor blev fuglen ringmærket og hvor blev den nedlagt? Henning Kørvel beretter om de ringmærkede grågæs, edderfugle og dobbeltbekkasiner ect., som han har nedlagt eller på anden vis været i kontakt med
Vilde fugle med ring på
Fugle ringmærkes, for at forskere kan få bedre viden om blandt andet de ruter, fuglene benytter på deres træk og om den alder, de nåede, før de gik hinsides. Det er derfor vigtigt, at jagtudøvere der nedlægger ringmærkede fugle, giver Statens Naturhistoriske Museum, København, information om, hvor og hvornår ringmærkede fugle er nedlagt, alternativt dødfundne. Indsenderen får besked fra museet om, hvor fuglen var ringmærket, og om hvor gammel den omtrentligt var, da den fik ring på. Her fortæller Henning Kørvel om ringmærkede fugle, som han har været i berøring med.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Det begyndte med en stær, som overlærer H. Chr. C. Mortensen, Viborg, ringmærkede i 1899. Efterfølgende ringmærkede han storke, hejrer, svømmeænder, dykænder og måger, og i alt nåede han i sin tid at ringmærke 5.200 fugle og prises således for at have kreeret ringmærkning i Danmark.
Med Jagtloven af 1967 blev privat ringmærkning forbudt, og fra det tidspunkt kunne ringmærkning kun udføres af Zoologisk Museum, København og Vildtbiologisk Station, Kalø (nu Bioscience, Århus Universitet).
Siden 1999 har ringmærkning kun kunnet udføres af Statens Naturhistoriske Museum, København, der i praksis benytter sig af frivillige amatører til at forestå ringmærkningen, og et af de steder, hvor især sangfugle ringmærkes, er på Gedser Fuglestation på Gedser Odde.
Ringmærkning giver blandt andet forskere information om fuglenes trækveje og om den alder, som den enkelte fugl opnåede, da den blev genmeldt, hvilket for jagtbare arters vedkommende kan have betydning ved fastlæggelse af artens (fortsatte) jagttid.
Igennem et langt jægerliv kommer jagtudøvere, der jager vilde fugle som svømmeænder, dykænder, gæs, dobbeltbekkasiner, skovsnepper samt krager og måger sommetider i berøring med ringmærkede fugle og indsender således oplysninger om dato for nedlæggelsen af den enkelte fugl til Statens Naturhistoriske Museum, København.
Museet sender efterfølgende en skriftlig information til indsenderen om stedet for den enkelte fugls ringmærkning, og om den var ringmærket som ung eller voksen fugl.
Strandskade ringmærket i 11 dage
For mit eget vedkommende var den første ringmærkede fugl, som jeg kom i berøring med, en knopsvane, som jeg under dykandejagt fandt skelettet af på Nordfalster 14. februar 1965. Ringen bar nummer 191677, og i retursvaret oplyste Zoologisk Museum, at fuglen var ringmærket som juventil (ung) i Karrebæksminde, Sydsjælland, 4. marts 1963.
Den næste ringmærkede fugl, var et ud af to rødben, som blev skudt ved Aflandshage, Sydvestamager 3. september 1968. Den havde ring nummer 624271, og af retursvaret fra Zoologisk Museum fremgik det, at rødbenet var ringmærket som etårig på Amager 28. august 1968.
Fuglen havde altså været ringmærket i seks dage, før den mødte sin skæbne. Ringmærkeren på Sydvestamager var på det tidspunkt Forsvarets opsynsmand, Mardahl-Jensen, som jeg kendte periferisk, og vidste, at han havde flere fælder på Kalvebod Skydeterræn, som han brugte til at fange fugle i med henblik på ringmærkning.
Efterfølgende har jeg haft følgende ringmærkede fugle i hænderne:
* Stormmåge, nedlagt ved Aflandshage, Sydvestamager 25. december 1968. Fuglen var ringmærket som voksen i Jussiakari, Finland 6. juli 1968. Koordinaterne var 60.08 N/25.25 E, og den blev genmeldt fra positionen 55.33 N/12.36 E.
* Strandskade nedlagt ved Aflandshage, Sydvestamager 13. september 1969. Zoologisk Museum oplyste, at fuglen var ringmærket som etårig 2. september 1969 på Amager, og at den blev skudt tæt på ringmærkningsstedet, ses af koordinaterne, der ved ringmærkningen var 55.38/N/12.34 E, mens den blev genmeldt fra positionen 55.33N/12.36 E.
* Svartbag nedlagt 13. september 1969 ved Aflandshage, Sydvestamager. Fuglen var ringmærket som voksen 23. juni 1969 på Hallands Väderö, Sverige.
* Sølvmåge skudt i Køge Bugt 23. november 1969. Den var ringmærket som voksen i Murmansk, USSR 16. juli 1969. Koordinaterne ved ringmærkningen var 67.02N/32.35 E. Og den blev nedlagt på positionen 55.30N/12.20 E.
* Dobbelt Bekkasin nedlagt ved Aflandshage, Sydvestamager 19. august 1970. Fuglen var ringmærket som udvokset på Amager 1. august 1970 og nåede således at have ring på i 18 dage, før den mødte sin skæbne. Ringens nummer: 732823.
* Sølvmåge nedlagt i Måde, Esbjerg 3. marts 1973. Fuglen var ringmærket som ungfugl 18. juni 1972 på Egholm, Lillebælt.
* Sølvmåge nedlagt 23. december 1974 i Måde, Esbjerg. Fuglen var ringmærket som ung 20. juni 1974 på Bjerregaards Pold, Tipperne på positionen 55.53 N/ 08.14 E. Koordinaterne for nedlæggelsen var 55.27 N/ 08.31 E.
* Knopsvane, fundet død i Karrebæksminde, Sydsjælland 6. juni 1975. Zoologisk Museum oplyste, at fuglen var mindst tre år gammel, da den blev ringmærket 4. marts 1963 i ligeledes Karrebæksminde, og den var således var mindst 15 år gammel, da den døde.
* Sølvmåge nedlagt i Måde, Esbjerg 26. december 1976. Fuglen, der havde ring nummer 4076580, var ringmærket som ung på Heides Pold, Ringkøbing Fjord 22. juni 1976.
*Sølvmåge nedlagt i Måde, Esbjerg 24. december 1976. Fuglen, der bar ring nummer 427461, var ringmærket på Nejlesholm, Samsø, 24. juni 1976.
* Edderfugl (hun) nedlagt 27. februar 1988 ved Sprogø, Storebælt. Fuglen med nummeret 342087 var ringmærket som voksen på Næbbet, Basnæs Nor 10. maj 1986, og Vildtbiologisk Station oplyste, at fuglen var født før 1985.
* Edderfugl (hun) nedlagt 24. november 1991 på Omø Stålgrunde, Smålandsfarvandet. Fuglen, der skulle være født før 1977, var således mindst 14 år gammel, og den var ringmærket i Porvoo, Finland 28. maj 1977.
* Sølvmåge nedlagt øst for Orø, Isefjord 4. oktober 1998. Fuglen var ringmærket som ung på Lindholm, Holbæk 8. juni 1997.
* Sølvmåge nedlagt 30. januar 1999 nordøst for Vejrø i Smålandsfarvandet. Fuglen var ringmærket som ung på Katholm, Nordborg 28. juni 1997.
* Edderfugl nedlagt 12. januar 2001 på Omø Stålgrunde, Smålandsfarvandet. Zoologisk Museum oplyste, at fuglen der var født senest i 1995, var ringmærket i Uusimaa, Finland 26. maj 1997.
Giv oplysning om ringmærkede fugle
Jeg har herudover en ring fra en grågås med nummeret 0413 – 390. Den blev nedlagt 22. september 1992 på Borreby Gods, og jeg fik den som fødselsdagsgave på min 50-års dag af to af mine gode jagtvenner, hvoraf den ene af disse – Per Tornov – siden hen drog hinsides i 2006.
Jeg kan ikke vide, om grågåsen er genmeldt til Statens Naturhistoriske Museum, men jeg tror det, for når man nedlægger vilde fugle med ring på, så bør man ufortrødent give meddelelse herom til Naturhistorisk Museum, fordi oplysningerne kan give forskerne en ide om en arts trækmønster og alder, hvilket i den sidste ende kan få indflydelse på jagttiden på arten.
En af mine gamle venner, der for længst er draget til de evige jagtmarker, havde en skuffe fuld af ringe fra ringmærkede fugle, men han gav ikke oplysninger til Zoologisk Museum eller andre om, at han havde nedlagt den og den ringmærkede fugl.
Hans filosofi var, at informationer om nedlæggelse af den ene eller andet art kunne bruges imod jagtudøverne. Han lagde derfor ringene i en skuffe, fordi han ikke ville levere ”ammunition” imod sin egen fritidsinteresse.
Fordi han på alle måder var en hædersmand og en fin jæger, vil jeg tilgive ham for denne holdning, men samtidig understrege, at man naturligvis ikke gavner jagtens interesser ved at tilbageholde informationer om nedlagte ringmærkede fugle.
Det samme gælder for indsendelse af vinger fra nedlagte fugle. Devisen er, at jo mere information om vilde, jagtbare fugle, som forskerne får, desto bedre kan man se, om jagten er på rette spor, eller om der er behov for justeringer.
Det er derfor vigtigt, at jagtudøverne bidrager med viden i form af information om ringmærkede fugle samt deltager i vingeundersøgelsen.
Vi skyder os netop selv i foden ved ikke at medvirke i hverken vingeundersøgelsen eller oplyse om ringmærkede fugle.
Ringen fra grågåsen, som jeg fik til min fødselsdag, var behørigt med rød sløjfe. Med var også tre plasticringe, en for hver gang, fuglen har været genfanget af ringmærkere. Foto: Henning Kørvel
Chr. C. Mortensen, Viborg, som i 1899 ringmærkede den første fugl – stær – i Danmark, og han er således ringmærkningens danske opfinder. Arkivfoto
Korsørpram med nedlagte edderfugle på fordækket. Edderfugle bør undersøges nærmere, for de er ofte ringmærkede. Foto. Henning Kørvel
Blisgæs er blandt de arter, som sjældent er ringmærkede. Foto: Henning Kørvel
Edderfuglehunner er lette at tage, når der ligger på æg på reden, og mange af dem er derfor ringmærkede. Foto: Henning Kørvel
Sølvmåger er i lighed med edderfugle lette at fange og sætte ring på, når de ligger på rede. Mange sølvmåger er derfor ringmærkede, men hvornår er der ringmærket nok af disse? Foto: Henning Kørvel
Krikænder (forrest red. ) er ofte også ringmærkede. Foto: Henning Kørvel
Både fordi store skalleslugere er relativ sjældne, og de er vanskelige at fange, er ikke så mange af disse ringmærkede. Foto: Henning Kørvel
Pibeænder, der her æder græs på strandeng, er ikke så ofte ringmærkede som måger, edderfugle og gråænder. Foto: Henning Kørvel
