Waterbuck nedlagt i Sydafrika af danskeren Erling Mørch i april 2013 skrives sandsynligvis ind blandt verdens 10 største.
Af Redaktionen
– Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til, at jeg skulle se efter Waterbuck(commen waterbuch red.) , da aftalen var, at min rejsekammerat først skulle prøve lykken med en bushbuck.
– Bushbuck er traditionelt en af de vanskelige arter, men da han allerede efter 15 minutters jagt havde skudt en pæn variant af Afrikas råbuk, var situationen pludselig en helt anden, fortæller konservator Erling Mørch, der d. 26. marts 2013 befandt sig i den nordlige Limpopo provins, cirka 1,5 kilometer fra den berømte Limpopo flod.
– Det var min anden tur til Sydafrika, og øverst på ønskelisten stod en stor kudu og en god waterbuck. Området, som vi jagtede bushbuck i, var kendt for gode waterbucks og efter blot 1,5 km kørsel sprang vi af bilen for til fods at søge efter vildt.
– Forrest i vores lille tre-mandsgruppe gik April, den sorte tracker på farmen, derefter fulgte min PH Lucas og bagerst kom jeg fortæller Erling Mørch, som via Jelling Jagtrejser havde booket en jagt i det samme område, som han besøgte første gang turen gik til Sydafrika.
– April viste sig at være helt fantastisk til at finde fod og selv om alt var grønt og meget tæt, kunne han efter blot 40 minutters tracking udpege fire waterbucks. To pæne og to meget store, fortalte han. Men afstanden var lang og jeg kunne ikke se dyrene i det tætte bladhang. Vi måtte tætte på, fortæller Erling Mørch …
– Men det var ikke så nemt. Alt gik meget langsomt og først efter en time og 40 minutter på alle fire, var vi på skudhold.
“Kan du skyde herfra” blev jeg spurgt.
– Men jeg kunne ikke se andet en et forben og et bagben og anede ikke om det var det rigtige dyr, som jeg pegede på.
– April kravlede tættere på og da han vendte tilbage til os igen, var det med nyheden om, at der var to gode og to rigtig gode i gruppen. Den ene af de to store havde et smalt udlæg, den anden et bredt. Men bortset fra det, er det to meget identiske trofæer, fortalte trackeren.
– Jeg vil gerne gå efter den med det store udlæg, fortalte jeg April, der kunne oplyse, at dyrene havde sat sig. Han kunne tilmed på næsevibreringen fortælle, at dyrene var faldet i en slags søvn.
Vi kunne kun vente på at de rejste sig.
” Jeg har aldrig set noget lignende, vi snakker måske ny verdensrekord”
– Nu blev det godt nok spændende. Især da vi reducerede afstanden med yderlige 15-20 meter. Vi var derefter meget tæt på.
– Pludselig begyndte dyrene at rejse sig og et eller andet må have gjort dem urolig, for de satte sig i bevægelse.
“Shoot”, hviskede Lukas!
– Men jeg kunne ikke se noget som helst. Kun grøn bush.
” Shoot”, udbrød han igen.
– Dyrene fortsatte med at bevæge sig og chancen så pludselig meget tynd ud.
” Shoot” lød det endnu engang, mens dyrene travede bort.
– Heldigvis var April hurtig med et pift og dyrene stoppede derefter op og sikrede. Hvad var det, der havde forstyrret dem i middagsluren?
“Shoot” lød det for fjere gang.
– Og nu kunne jeg se en af de store i gruppen. Hals og hoved og skulder var blottet og jeg kunne tilmed se det var bukken med det store udlæg.
I næste sekund skød jeg og det store, knap 300 kilo tunge dyr, væltede omkuld.
” Du fik den, du fik den”, skreg April og Lukas i munden på hinden.
Lukas turde slet ikke gætte på hvor stor den var, da vi gik frem mod dyret. Men han fastholdt sin påstand om en mulig verdensrekord.
– Den er helt sikker 35 tommer, sagde han, da han stod ved det flotte dyr.
– En antagelse han fik ret i. En autoriseret opmåling viste senere, at trofæet scorer omkring 90 inch. SCI’s Top 10 starter ved 88 og slutter ved godt 92 inch, fortæller den danske konservator, der planlægger en særlig montering ud af den flotte waterbuck.
– Det fortjener den. Misforstå mig ikke, men jeg vidste slet ikke jagt i Sydafrika kunne være så spændende. Men uden assistance fra mine to hjælpere, havde det ikke været muligt.
– Især skylder jeg April en kæmpe tak for den enestående indsats, slutter Erling Mørch.
