Må man bruge en kaliber .17 HMR til jagt på ræv? Og er det i øvrigt noget, som man overhovedet bør overveje?
Kaliber .17 HMR til jagt på ræv
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Da .17 HMR (Hornady Magnum Rimfire) i 2002 dukkede op på det amerikanske marked var der, som det vel ofte sker ved sådanne lejligheder, store forventninger til ”den nye dreng i klassen”.
Diverse amerikanske skribenter foretog stribevis af forsøg og tog på jagtrejser, hvor patronens effektivitet skulle afprøves.
Den blev endda brugt til at nedlægge en Impala i Sydafrika (et betænkeligt forsøg, når man erindrer at randaffyringspatroner er forbudt til jagt i hele Sydafrika!).
LÆS også:
.17HMR – en kaliber med en voksende fanskare
Flad kuglebane
På nogle punkter har den levet op til forventningerne, men på andre har den også skuffet en smule.
På den positive side kan nævnes en meget flad skudbane og med visse kugletyper en betydelig reduktion i risikoen for opspringere sammenlignet med .22LR.
På den negative side er ammunitionspriserne (patronen er baseret på et kaliber .22Mag hylster), relativt højt mundingsknald og stor følsomhed overfor sidevind. Mundingsknaldet kan man jo så klare med en dæmper, hvis man finder det alt for generende.
KLIK herunder og gå til SEKTION OM RIFFELJAGT
Kaliber .17 HMR til jagt på ræv
Hvad siger loven?
Hvad angår brug af .17 HMR til ræv er svaret et “ja”, efter revisionen af jagtloven helt tilbage i 2012.
Da kravene til jagtpatroner blev ændret, tillod man brugen af kaliber .17 (reel kuglediameter .172 = 4,3688 mm) til jagt på vildt i grupperne:
- Gruppe 3 (E100 = minimum 175 joules)
- Gruppe 4 (Eo = minimum 150 joules)
- Gruppe 5 (Vo = minimum 200 m/sek)
Da den kraftigste af CCI’s .17 HMR leverer cirka 180 joule på 100 meter, må den altså godt anvendes til gruppe 3, der bl.a. omfatter ræv, hare og gæs.
Med blyfri ammunition er sagen til gengæld en ganske anden. Der findes endnu ingen fabriksladet blyfri ammunition, som overholder lovkravet til at nedlægge ræv.
Hvor kaliber .17 HMR virkelig kommer til sin ret, er til jagt/regulering på mink og kragefugle på de længere afstande.
For eksempel ligger en .22LR typisk med en ordinat på +50 mm på 50 meter ved indskydning på 100 meter, mens en .17 HMR V-MAX kun når op på cirka +7 mm.
LÆS OGSÅ: