Bukkejagt: Jagtbogen - Kronhjorten bringer oplevelser fra ind- og udland

Jagtbogen – Vildsvinet: Det er ikke mange, som får lov til at nedlægge sin jubilæumsbuk nummer 200. For midtjysk jæger skete det ikke mindre end to gange

Tekst: Bent Kiertzner

” Jeg berettede lidt stolt for nogle af Jer, at bukken, jeg nedlagde her på ejendommen på premieremorgenen, var en jubilæumsbuk, nemlig min buk nummer 200. Det var ikke korrekt. Jeg havde simpelthen talt forkert, rettelig var det buk nummer 199. Hovmod står som bekendt for fald. ”
Sådan indleder Bent Kiertzner en mail sendt til jagtvennerne. Denne gang vedlagt beretningen om den rigtige jubilæumsbuk.

Det længste strå

Endelig den 20/5 om aftenen viste vejrguderne sig fra den venlige side, og omend den gode snak ved vort middagsbord trak noget ud, kom jeg dog i vej ved 20-tiden, og kl. ca. 20.15 havde jeg indtaget min udtænkte post på mit revir på den anden side af søen.

Posten er en stige, som står på det højeste punkt på terrænet med fin udsigt til såvel øst som mod vest, og omend det meget kuperede landskab har mange ‘dead ends’, har jeg dog udsyn til mange interessante punkter i terrænet.

Jeg havde få dage forinden set en meget høj, men tynd seksender i den østlige del, men den trak da det længste strå.

Der skete ikke noget den første tid, men klokken 20.30 lød der fra den anden side af søen tre hurtige riffelskud, med – for mig at høre – de to første med meget tydelige kugleslag. Efter en 10 minutters tid fulgte det fjerde skud, som jeg bedømte som værende et haglskud. Forhåbentlig en lykkelig affangning.

Ved 21 tiden registrerede jeg en bevægelse ved en lille remise i den vestlige del, og straks derefter kom et dyr helt synligt frem. Det var en buk.