Det generelle journalistiske niveau er hævet betydeligt over årene. Det hævder Henning Kørvel, der i februar 2021 kan se tilbage på 50 år som aktiv journalist – blandt andet med et ganske betydeligt aftryk på ikke mindst det jagtjournalistiske område
Af Michael Sand, Netnatur.dk
Den første jagtbog, som jeg tog ned fra en reol på et kommunalt bibliotek, var en bog om strandjagt. Jeg husker ikke titlen. Men billedet står knivskarp i min erindring.
Det forestillede en vinterklædt kajakjæger på åbent vand.
Senere bed forfatternavnet sig fast og i dag kan forfatteren bag strandjagtbogen og en lang række andre bøger se tilbage på 50 år som aktiv journalist på flere forskellige dagblade og – ikke mindst – på flere forskellige jagtmedier. I jagtmiljøet er Henning Kørvel nemlig blevet kendt som en af periodens absolut mest betydningsfulde jagtjournalister
Herunder følger et kort oprids over 10 områder, hvor den danske journalist og forfatter i udpræget grad har sat sit aftryk i det danske jagtmiljø.
Strandjagtbogen – udkom for 50 år siden
Danmarks første bog om strandjagt blev forfattet af Henning Kørvel og det er næppe en overdrivelse, når det her hævdes, at en hel generation lærte meget mere om strandjagt og det at jage gæs, ænder og vadefugle efter udgivelsen af Henning Kørvels anvisninger.
Skydepramme
Henning Kørvel har også på andre områder indenfor strandjagt sat sit præg på miljøet, da han i en lang periode anmeldte alle nye pramme, kajakker og specialfremstillede motorbåde til jagt.
I 70’erne og 80’erne kom der mange nye modeller på markedet og i bladet Jagt og Fiskeri, der var medlemsblad for Landsjagtforeningen af 1923 beskrev Henning Kørvel de mange nye udviklinger. Også i Dansk Jagt, efter at han i 1979 skiftede til Dansk Jagtforening, fortsatte han sin lange række af anmeldelser.
Ifølge Kørvel er det i dag så som så med udvikling af nye skydepramme og det meste strandjagt drives nu fra brugte pramme eller pramme skabt over allerede udviklede typer og modeller.
Lokkefugle
Håndlavede lokkefugle har altid haft en særlig plads hos Henning Kørvel og i 1975 begyndte han at samle på de ofte meget naturtro efterligninger af de danske vildtarter. Han oplevede nemlig, at mange lokkefugle på den tid blev brugt som brænde, da de håndlavede lokkere kunne erstattes af lokkefugle i plastik.
– Det var bogstaveligt talt folkekunst, som var ved at gå op i røg, udtaler Henning Kørvel, der begyndte at samle på fuglene før det var for sent.
– Jeg anskaffede mig bl.a. rigtig mange lokkefugle designet af Martin Christensen fra Langeland. Senere forærede jeg dem til Jagt- og Skovbrugsmuseet og den store samling kan i dag opleves på Det Grønne Museum.
– Det generelle journalistiske niveau blandt journalister er hævet betydeligt over årene. Det hævder Henning Kørvel, der også har fungeret som journalist i perioden før “Breaking News”. Det kan man læse mere om i Karrebæksminde.dk, der tegner et portræt af 50-års jubilaren
Råvildt og råvildtjagt
Henning Kørvel har været med til at sætte sit betydelige præg på en hel generation af danske råvildtjægere. Ikke kun via talrige artikler, men også via bogen Råvildt og råvildtjagt, der udkom første gang i 1988.
Titlen er udsolgt i ikke mindre end seks oplæg og bogen kommer hele vejen rundt om emnet bukkejagt og andre former for jagt på råvildt. Henning Kørvel oplyser, at en helt ny og revideret udgave er på trapperne.
Jagt i udland
Henning Kørvel har gennem tiden rejst i mange forskellige lande og der er der kommet en lang række artikler ud af.
– Der er mange, der skriver om jagt i udlandet, siger Henning Kørvel, men skal han fremhæve noget særligt ved sin tid som jagtrejsende, vil han især pege på de mange ture han har gennemført i Spanien.
– Jeg har jagtet i Spanien 150 gange og jagtet i hele landet fra syd til nord, oplyser Kørvel, der mener, det er vigtigt, at man som skrivende sætter fokus på den lokale natur og kultur i sine beretninger og reportager.
– Man skal altid gå efter en anderledes historie. En som også indeholder spændende sidehistorier, forklarer han.
Jagthistorie
Henning Kørvel har brugt mange artikler på at grave historier frem, der ikke er kendt i jagtmiljøet. F.eks. om hvor de forskellige skydepramme oprindeligt stammer fra. Har også sat fokus på f.eks. den kontroversielle og historiske bogtitel Fasandyret, der efter en stormfuld modtagelse var gået i glemmebogen.
Første gang Kørvel rettede opmærksomhed mod bogen var i forbindelse med Dansk Jagtforenings 100 års jubilæum i 1984. Efterfølgende har titlen været brugt som referenceramme for flere debatter om jagt på udsat vildt.
Krybskytteri
Et af de emner, der også kendetegner Kørvels karriere som skrivende jagtjournalist, er de mange artikler om krybskytteri. En af de sager han især fremhæver, er historien om Skytte Lars.
Tage Petersen, fmd. Vordingborg-Dybsø-Aunø Strandjagtforening, ringede en dag til Henning Kørvel. Han havde fundet en dagbog, skrevet af en der kaldte sig “Skytte Lars”. Henning Kørvel fulgte kilden og fandt til sin store overraskelse 500 tæt beskrive folieark.
De mange sider beskrev oplevelsen ved at nedlægge et utal af dyr og erkendelsen ved at erfare, at der var penge i ugerningen. Denne praksis drev Skytte Lars i 30 år indtil hans karriere sluttede, da han blev udnævnt som distriktschef på et dansk gods. Han genoptog dog sin oprindelige “karriere”, da han efterfølgende blev fyret og i 1987 udgav Skippershoved bogen om Skytte Lars.
Lovlig jagt
Henning Kørvel mener der er meget vigtigt, at jægerne overholder jagtloven. Selv udtrykker han, at han altid har været på lovens side i de sager, han gennem tiden har dækket.
– Det kan ikke nytte, at enkelte jægere mener de kan opfinde egne regler for deres gøres og laden, siger Henning Kørvel.
– Men indenfor politiet skal man naturligvis overholde loven, påpeger han, og fremhæver Frederiksundsagen som en trist undtagelse, der viser, at politiet i Frederikssund i en periode tolkede reglerne stik imod den gængse opfattelse i andre politikredse.
– Freden i boligen er grundlovssikret og da politiet i Frederiksund begyndte at kontrollere jægernes våbenopbevaring rettede Kørvel fokus på denne praksis. Politiets umotiverede kontrol blev da også af jurist Jørgen Damgaard betegnet som grundlovsstridig, men inden politiets praksis efter 62 kontroller blev standset, mistede en lang række jægere deres jagttegn og våbentilladelser. Henning Kørvels skriverier førte – sammen med Jægerforbundets jurist – efterfølgende til, at de fleste, men ikke alle, fik deres jagttegn og våbentilladelser tilbage.
Blyhaglssagen – og spredning af blyhagl efter forbud
Henning Kørvel markerede sig også i udpeget grad efter overgangen til brug af blyhagl. Efter forbuddet mod brug af blyhagl arrangerede politiet i 1997-98 nemlig en frit lejde aktion, der skulle føre til, at de sidste opbevaringer af blyhagl fra før forbuddet blev samlet ind og destrueret.
Henning Kørvel forfulgte dog vejen fra indsamling til afskaffelse og erfarede at de indsamlede blyhagl blev sprængt i luften.
– Men hvad nytter det at samle blyhagl ind for at undgå, at de spredes i naturen, når myndighederne netop via sprængningerne gjorde nøjagtigt det samme, lyder det spørgende fra Henning Kørvel.
Jørgen Krag
Henning Kørvel husker ”Jørgen Krag-perioden” som en særlig vigtig begivenhed i ikke blot hans, men i hele jagtsagens historie.
Jørgen Krag var redaktør for bladet Dansk Jagt, der var medlemsblad for Dansk Jagtforening, som var en af de tre foreninger, der efterfølgende fusionerede og blev til Danmarks Jægerforbund (DJ)
– Krag var forudseende og så udviklinger, som vi skulle reagere på i tide, lyder det fra Kørvel, der mener, at Jørgen Krag – der døde for 25 år siden – nåede at sætte sig præg på en lang række jagthistoriske begivenheder.
Men selv med en forudsigende redaktør ved roret, var det ikke alle jagtsager, der kunne reddes og alle problmer der kunne tages i opløbet.
Henning Kørvel ærgrer sig således over, at man f.eks. aldrig har formået at ophæve forbuddet mod pramjagt ved iskant.
– Det er i orden og fornuftigt, at man forbyder jagt i isfrie våger. Men hvorfor skal man dog forbyde jagt ved iskanter, som i princippet blot er kysten, der flytter sig, efterhånden som det fryser til.
Han ærgrer sig også over, at de mange kampagner – bl.a. med billeder af anskudte vadefugle opsat ved danske både-pladser – medførte, at man over en årrække fredede stort set alle vadefugle. I dag er kun skovsneppe og dobbeltbekkasin jagtbare.
Med til de ærgelser, som Henning Kørvel påpeger, er hele fredningsprocessen om den mørkbugede knortegås. Her er jægerne blevet kørt i ring. De fem års fredning i 1972 er nu blevet til 49 år uden jagttid. Hele processen er i følge Kørvel taklet helt forkert.
Jagtjournalistik i dag
Generelt er det Henning Kørvels opfattelse, at det generelle journalistiske niveau er højnet markanet over de sidste fem årtier. Men hvordan ser han på udviklingen inden for det jagtjournalistiske?
Til det udtaler han:
– Det er altid godt, der er nogen, der vil fortælle om et og andet. Men der kan ofte være langt mellem det væsentlige.
I følge Henning Kørvel er det vigtigt, at man som skrivende jagtjournalist har styr på sin historie. Alle kan fortælle historien om en rejse, hvor man kom, så og skød – og rejste hjem igen. Men det bliver læserne i følge Kørvel ikke beriget af. Det handler om at finde det unikke i sin beretning. I følge Kørvel kan man f.eks lære meget ved at se på Jørgen Krag og Just Muus Pedersen. De lavede ikke samlebånds-journalistik, men derimod historier med dybt personlige vinkler.
Kørvel mener, at god jagtjournalistik er vigtig for jagtsagen. Uden den taber man for mange sager, lyder det fra Henning Kørvel, der hævder, at jægerne på den front står svagere end de gjorde for f.eks. for 25 år siden. Dog understreger han, at der også i dag er skribenter og journalister, der kender deres historie og kan angribe vigtige sager fra andre vinkler.
– Som jagtjournalist skal man også turde. Man skal ikke være bange og man skal tør sætte sig selv på spil, lyder det afslutningsvis fra Henning Kørvel.
