Igennem mange år har den gamle svensker ligget på en førsteplads, når der skulle købes en ny jagtriffel. De seneste år er kaliberen dog blevet presset af .308Win som jægernes foretrukne
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
6,5×55 mm Svensk Mauser
Igennem mange år har den mest populære jagtpatron blandt danske jægere uomtvisteligt været den gamle svensker 6,5×55. I lang tid har kaliberen ligget på toppen, når der skulle købes ny riffel. Hver gang der blev solgt en æske patroner, var der en god chance for, at det var en seks-femmer.
Generationer af jægere har glædet sig over den milde rekyl og lette tilgang til rifler i alle prislag. Og det er ganske pudsigt at tænke på, at det år Blasers R93 blev “født” fyldte seks-femmeren et hundrede år!
Udviklingen af denne Norsk/Svenske patron startede i 1892, sandsynligvis med kraftig skelen til Mausers 7×57 mm og de første var klar til afprøvning i 1893.
Både Norge og Sverige indførte den officielt 3. november 1893 til brug i den norske Krag-Jørgensen og svenske Mauser m1894. Men den blev mest kendt for brugen i Mauser/Carl Gustav model 1896. Fra 1942 i Lungmann AG m42, hvor den forblev i fronttjeneste indtil 1960’erne!
Dens effektivitet som militærpatron var måske lidt tvivlsom, men både som jagtpatron såvel som skytteforeningspatron blev den i Skandinavien en absolut succes.
Dette er let at forstå når det drejer sig om skytteforeningspatronen, da den er meget præcis, mild i rekyl og var til rådighed i billige mængder fra militære overskudslagre og med støtte fra skytteforeninger.
Kan godt gøre sig bemærket
Men succesen som jagtpatron er måske ikke helt så indlysende, og dog: På trods af den relativt lille kaliber på 6,5 mm, begrænsede mundingshastighed og middelmådige Joules kan den sandelig godt gøre sig bemærket, også når det kommer til de lidt større vildtarter som krondyr.
Især de tungere kugler på 10,1 gram har en fortræffelig tværsnitsbelastning (SD) helt oppe på 0,320, hvilket ofte sikrer, med den rette kugle, gennemskud selv på vildt af størrelse som dådyr eller endda kronvildt.
Faktisk slår 6,5’eren sine nærmeste konkurrenter .308 Win og .30-06Spr. Disse patroner skal helt op på en kuglevægt omkring 14 gram, for at få en tilsvarende tværsnitsbelastning.
Men i den næstvigtigste faktor for dyb gennemtrængning; momentum, sakker den dog bagud i forhold til de to andre topsælgere, da disse har mulighed for at arbejde med større kuglevægt. Men lad os prøve at kikke nærmere på seks-femmerens evner og de forskellige vildtarter.
Ræv
Her er patronen særdeles velegnet, og afhængig af om bælgen skal anvendes eller ej, kan hele kuglesortimentet komme i betragtning. Grundet rævens forbløffende lille brystmål er en meget fladtskydende kugle en fordel. Med en 7,8 grams kugle skyder 6,5’eren faktisk mere fladt end de ellers populære rævekalibrer som .243 med en 6,5 grams kugle og de fleste kugler i .222/.223!
En hurtigt ekspanderende kugle som Norma’s BST, eller en af de billige ubonded SP kugler, vil normalt sikre en hurtig nedlæggelse, men med risiko for ødelæggelse af bælgen selv på længere skudafstande.
Skal bælgen derimod bevares, kan man med fordel anvende fuldkappet militærammunition, da den ikke når at “vælte” i så lille et mål og derfor bare ryger lige igennem. Men vær opmærksom på den lidt større risiko for opspringere fra disse kugler.
Råvildt
Det er nok et sikkert gæt, at en stor del af de rådyr der er nedlagt med riffel i Danmark inden for de sidste halvtreds år, er nedlagt netop med seks-femmeren, og her kommer kaliberen virkelig til sin ret. Med de rette kugler er den både effektiv og skånsom på bytte såvel som jæger.
Men da de fleste rådyr skydes på afstande under 100 meter, ja endda ofte under 40 meter, ville de typiske “rævekugler” ekspandere alt for voldsomt med resulterende overdreven kødskade. Samtidig bør man nok tage et ekstra grundigt kik på de kuglevægte, der anvendes og anbefales:
Hvor tit hører man ikke rådet til den nye jæger: “Jamen du skal da bruge en let kugle til sådan et lille bytte, den giver lille kødskade og har mild rekyl”. Den milde rekyl er der ingen tvivl om er rigtigt, da den er direkte relateret til kuglevægten, men påstanden om mindre kødskade er straks mere tvivlsom.
Tænk blot i værste fald, på en lille, svagt konstrueret, blødnæset kugle af lav vægt der rammer med høj hastighed på kort afstand. Her risikerer man, at den fuldstændigt disintegrerer på de første 10-15 centimeters indtrængning. Resultatet vil være et voldsomt indgangshul med bly og kappestumper spredt over store dele af det ellers brugbare kød og sandsynligvis uden gennemskud!
“Alene grundet vægten vil kuglen aflevere høj energi i byttet …”
En bedre løsning er nok en tungere, trægt ekspanderende kugle der gerne må være helt oppe på 10,1 gram. Alene grundet vægten vil kuglen aflevere høj energi i byttet, men den langsommere ekspansion forhindrer unødig kødskade.
Gode valg ville være Lapua’s mekanisk bonded Mega eller Norma’s kemisk bonded Oryx kugle. Men igen her skal man, især hvis jorden er frossen, være opmærksom på den lidt større risiko for opspringere med disse stærkt konstruerede kugler, sammenlignet med de billigere SP kugler.
Kron-, sika og dåvildt
Også i forbindelse med kronvildt er seks-femmeren en god patron. Men de helt store kronhjorte på 150 kg eller mere begynder nok at nærme sig den rimelige grænse for den relativt lille kugles effektive formåen.
Grundet kronvildts størrelse stiger kravet om god dybdevirkning, så kun de bedste kugler bør anvendes: Norma’s Alaska og Vulcan er brugbare muligheder, men Lapua’s Mega, Norma Oryx eller Sako Deerhead, alle på 10,1 gram, er nok det bedste valg.
Men et par pudsige outsiders bør nok nævnes; RWS har fremstillet en patron der med en 9,1 gram Doppelkern kugle opfylder kravene til gruppe I.
Den producerer 2.705 joules på 100 meter. Hornady har en 9 grams SST, der leverer 2.735 joules på samme afstand. Men man bør nok anvende dem med et vis forbehold, da ammunitionsfabrikkerne normalt måler deres patroners formåen i piber med en længde på 610 mm, hvorimod de fleste jagtrifler i standart kalibrer har pibelængder fra 520 mm til 600 mm.
Elg
Med elgen når vi ud hvor følelserne let kommer i kog og jægerens stolthed over hans foretrukne kaliber, kan komme ud af kontrol i en diskussion. Der er dog ingen tvivl; seks-femmeren er fuldt legal til elg i Skandinavien, punktum! At en meget stor del, ja nok størsteparten, af de svenske og norske elge faktisk bliver nedlagt med den gamle hæderskronede tipoldefars patron, ligger fast.
Men er den nu også et godt valg? Næppe! Hvis man kun skyder kalve, er der sikkert ikke de store problemer. Men når det kommer til en ko på over 200 kg eller endnu værre en gammel tyr på 500 kg eller derover, bør man nok overveje en noget kraftigere kaliber.
Vildsvin
Her har vi igen en situation hvor lovlighed og egnethed kolliderer. 6,5’eren er fuldt lovlig til vildtsvin i Skandinavien, og hvis det udelukkende drejer sig om mindre eller middelstore dyr skudt f.eks. fra tårn er den rimelig. Men når det drejer sig om trykjagt, hvor dyrene har en høj adrenalinproduktion, ville en større kaliber som 9,3×62 være betydeligt mere egnet.
Safari
Rigtig mange danskere tager nu om dage på jagt i Afrika og foretrækker selvfølgelig at anvende deres velkendte, hjemlige riffel og kaliber. Men her kan man let komme galt i byen.
Når det drejer sig om velrenommerede europæiske jagtudbydere er man rimelig sikker, men en del lokale afrikanske operatører, uanset hvilket land man vælger, har tvivlsomme metoder og vil ofte sige godt for hvilket som helst våben og kaliber man agter at medbringe. Selv om våbnet ikke er tilladt, så man skal ikke nødvendigvis stole på de oplysninger, der bliver givet.
6,5’eren er forbløffende begrænset i det sydlige Afrika. Men alligevel har en hel del danskere anvendt deres 6,5 i Namibia, på trods af den overhovedet ikke er tilladt i landet! I Zimbabwe er den tilladt til Impala og lignende, men til Kudu, Wildebeest osv. er den for lille.
I Sydafrika havde de 9 provinser tidligere hver deres egne sæt regler, hvor 6,5’eren var voldsomt begrænset i omkring halvdelen af landet. Men i 2011 fik man for første gang ensartede regler for hele Sydafrika, så 6,5’eren er nu, med en 10,1 grams kugle, tilladt til det meste vildt inklusiv kudu og leopard. Dog ikke elan, giraf, løve og opefter.
Legalitet
6,5×55 er legal til alle vildtarter i gruppe 2 til 5 og vildt i gruppe 1 såfremt kuglen har en minimumsvægt på 9 gram og en E100 på minimum 2.700 Joules eller en minimumsvægt på 10 gram og E100 på 2.000 Joules.
Fordele og ulemper
Seks-femmeren er en rekylvenlig patron, der er velegnet til de fleste danske vildtarter og tilstrækkelig kraftig også til de allerstørste som kronvildt. Den er dog lidt på den svage side, når vi taler om mere skudstærkt europæisk vildt som elg og løbende vildsvin og den er begrænset eller direkte forbudt til større afrikansk vildt.
Det er også svært at finde ammunitionen uden for Skandinavien og kuglevalget er derfor begrænset.
Men patronens fremtid ser heller ikke for lys ud med stigende blyforbud rund omkring i verden, da det sandsynligvis er umuligt at opnå tilstrækkelig jouleværdier med blyfri ammunition til at opfylde de nuværende krav til gruppe 1 vildt. Lapua’s Naturalis er et klart eksempel på problemet.
*) Blasers R-93 rettrækker er ikke så revolutionerende, som mange jægere måske tror. Allerede i 1889 indførte den schweitziske hær en 7,5 mm Schmidt-Rubin rettrækker og i 1895 fulgte USA’s flåde trop med en Winchester fremstillet 6 mm Lee rettrækker.
