Ja til overdækning af skydetårne, ja til bevarelse af privat jagtret, men nej til fastholdelse af 130 meter reglen. Det er Dansk Land og Strandjagts budskaber i tilsendte pressemeddelse udsendt i anledning af aktuel høringssvar
Pressemeddelelse: Dansk Land og Strandjagt
Dansk Land og Strandjagt har netop indsendt høringssvar til ”Ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber”, hvor styrelsen foreslår, at der gives mulighed for overdækning af skydetårne. En ændring som Dansk Land- og Strandjagt kun kan anbefale.
Dansk Land og Strandjagt har ved denne lejlighed foreslået styrelsen, at der i forbindelse med denne ændring, også ændres på afstandskravet til placering af skydetårne, så et skydetårn kan placeres på privat grund, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
Ved at fjerne 130 meters reglen fra skel øges træfsikkerheden, og projektilets vinkel fra skydetårn til vildt ændres så sikkerheden øges ved skudafgivelse.
Desuden er der ved skydning fra skydetårn, mulighed for fast anlæg, og åndedrættet kan holdes i ro, noget man må forvente giver færre anskydninger, og dermed en human jagt, noget der er til gavn for jæger og vildt.
Ved at fjerne 130 meter reglen, får grundejeren øget brugsretten til sin ejendom.
Som det er i dag, er det samfundet, der har store dele af brugsretten til privat ejendom, fordi privat ejendom er pålagt et utal af restriktioner for benyttelse. Det er vigtigt for grundejere, at vildtet fortsat er en del af ejendomsretten.
Stærke kræfter arbejder i dag på at fjerne vildtet fra ejendomsretten, og igennem adaptiv vildtforvaltning gøre vildtet til en samfundsresurse.
Ingen dansker kan vel forestille sig at bilejere, ikke har den fulde brugsret over sin bil, men at et lokalt nedsat råd skal afgøre, hvornår og hvor han må køre.
Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
Naturforvaltning J.nr.: SVANA-601-00033 Ref. MEH Ændring af bekendtgørelse nr. 847 af 27. juni 2016 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Dansk Land og Strandjagt takker for det tilsendte høringsbrev, som vi har gennemgået. Kapitel 1 “Jagt fra kunstig skjul” Vedr. Vedr. styrelsens forslag til ændring af § 1 Stk. 2. foreslår styrelsen at: 3) skydetårnet skal være udført af træ eller metal, og skydetårnets platform må ikke være forsynet med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan, 4) skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden, have et gulvareal på maksimalt 2 m. og kan være forsynet med en let skrånende, flad overdækning med et udhæng på maksimalt 10 cm. Er ændringer som Dansk Land og Strandjagt kan anbefale. Vedr. bekendtgørelsens § 1 Stk. 2. står anført at 1) skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom. Dansk Land og Strandjagt vil desuden foreslå, at reglen om en afstand på 130 m. fra anden ejendom slettes, så der ikke længere er afstandskrav til skel, samtidig med denne ændring af bekendtgørelsen. Med venlig hilsen Erik Clausen, Landsformand. |