En analyse fra Tænketanken Hav viser, at udplantning af ålegræs indenfor overskuelig fremtid kan føre til lagring af CO2 svarende til en meget stor del Danmarks nuværende udledning
En analyse fra Tænketanken Hav viser, at ålegræs potentielt kan optage og lagre op til 47 mio. ton CO2, hvis vi genplanter det i havet. Det svarer til mere end Danmarks årlige CO2-udledninger. Plantning af ålegræs kan dermed hjælpe både klimaet og naturen og bidrage til den grønne omstilling
Af Tænketanken Hav
Der er store klimagevinster at hente under havets overflade i Danmark. Det viser en analyse fra Tænketanken Hav, som giver et samlet overblik over potentialet for CO2-fangst og -lagring i fire danske økosystemer i havet; henholdsvis ålegræsbede, saltmarsker, kelpskove og øvrig havbund.
Analysen påpeger, at hvis man planter 450.000 hektar ålegræs, svarende til det ålegræs, der er forsvundet siden år 1900 i Danmark, vil ålegræsset over en periode på 30 år kunne optage mellem 12 og 47 mio. ton CO2. Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser var 42 mio. ton i 2020 ifølge Danmarks Statistik.
Analysen viser også, at det eksisterende ålegræs i danske farvande holder på en stor kulstofpulje på mellem 5 og 21 mio. ton CO2. Hvis ålegræsset forsvinder, vil denne CO2-pulje blive frigivet. Derfor er der også gode klimamæssige grunde til at beskytte og passe på det ålegræs, vi har tilbage i Danmark.
” Det handler det om at gøre udplantning endnu mere effektiv – for eksempel gennem teknologiudvikling – så vi kan få den op i skala og ned i pris. Dermed kan ålegræs blive foregangseksempel på, at naturgenopretning i havet kan spille en vigtig rolle i den grønne omstilling”
Det siger direktør i Tænketanken Hav, Liselotte Hohwy Stokholm.
LÆS også:
En af de store udfordringer har været, at udplantningen sker ved manuel arbejdskraft og derfor har været et tidskrævende og dyrt klimatiltag.
– Det er dog ved at ændre sig
Det siger lektor Mogens Flindt fra biologisk institut på Syddansk Universitet (SDU), der leder flere projekter med genopretning af ålegræs.
Han siger:
” Hvor vi tidligere har plantet 20 ålegræsskud per kvadratmeter for at opnå en hektar ålegræs, er vi nu nede på kun 1,5 skud per kvadratmeter. Det betyder, at arbejdstiden og omkostningerne ved udplantningen falder betragteligt.”
Ved SDU’s nye, effektive udplantning kan de samfundsøkonomiske omkostninger til etablering af ålegræs i bedste fald komme ned på 696 kr. pr. reduceret ton CO2, viser Tænketanken Havs analyse. Det svarer til et medium dyrt klimatiltag ifølge Klimarådets Virkemiddelkatalog, hvor forskellige klimatiltag sammenlignes.
En af dem, som ser et stort fremtidigt udviklingspotentiale i ålegræs er det statsejede selskab Sund & Bælt.
Læs også:
Kan CO2 udledning reduceres massivt ved at gøre ingenting ?
Tænketanken Havs anbefalinger
På baggrund af analysen kommer Tænketanken Hav med følgende anbefalinger til myndighederne og virksomheder:
• Den kommende Havplan bør sikre, at kulstofrige økosystemer i havet, særligt ålegræs, bliver beskyttet. Der bør indarbejdes mål for naturbaserede løsninger i Havplanen og reserveres plads til at beskytte, genoprette og genskabe økosystemer, der naturligt kan optage CO2.
• Regeringen bør afsætte midler til at undersøge og kortlægge det samlede potentiale for naturlig CO2-lagring i Danmarks hav- og kystområder og til at genoprette økosystemer med klimagevinster.
• Regeringen og virksomheder bør investere i forskning og teknologiudvikling for at udbrede og effektivisere genopretning af kulstofrige økosystemer i havet, der har betydning for klimaet.
Læs hele analysen vedhæftet eller på taenketankenhav.dk/publikationer.
Fakta om ålegræs:
• Ålegræs er en blomsterplante, der gror på havbunden. Det er vores vigtigste plante i de danske fjorde og langs mange af vores kyster.
• Ålegræs har i årtier været i kraftig tilbagegang. En rapport fra Aarhus Universitet anslår, at ca. 670.000 ha var dækket af ålegræs i Danmark i år 1900. Vi har i dag ca. 220.000 ha ålegræs – altså en tredjedel – tilbage i Danmark.
• Tilbagegangen skyldes forurening med næringsstoffer (eutrofiering), fiskeri med bundslæbende redskaber, havopvarmning og anlægsprojekter langs kysten, som tildækker ålegræsbede.
• Ålegræs har en lang række positive effekter og økosystemtjenester ud over klimagevinsten. Ålegræsenge øger biodiversitet og er et vigtigt levested for fisk og fugle, ligesom de stabiliserer havbunden, optager næringsstoffer og beskytter mod erosion af de danske kyster.
• Ålegræsenge optager og holder på store mængder CO2 og det kan få en stor betydning for både havnaturen og klimaet, hvis vi får mere ålegræs tilbage i de danske farvande og effektivisere udplantningen af ålegræs endnu mere.
LÆS også:
Torsk og ålegræs: Er overfiskeri årsag til ålegræs-katastrofen?
