Årets korteste dag er bedre kendt som vintersolhverv på den nordlige halvkugle
Af Peter Thisted
Solhverv kommer af det oldnordiske ord “hverfa”, som betyder at vende. Og det er jo lige nøjagtigt, hvad der sker. Nu bliver det lysere dag for dag.
Solhvervet i december er bedre kendt som vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle.
Den nordiske jul er oprindeligt en solhvervs-/midvinterfest, som har rødder tilbage til vikingetiden.
Det oldnordiske ord for jul var “jól”, som nogle sprogforskere oversætter til “genfødsel” eller “drejning”.
Når man i vikingetiden fejrede jul, så foregik festlighederne ved midvinter i januar, hvor den kolde tid var halvvejs overstået, og dagene var begyndt at blive længere.
Vikingerne samledes så mange som muligt for at spise og drikke til gudernes ære.
Et sammenskudsgilde
Det var de færreste værter, der havde forråd nok til at bespise et stort selskab i dagevis, så julen var traditionelt et sammenskudsgilde, hvor alle gæsterne bidrog med det, de nu kunne afse.
Naboer og slægtninge medbragte derfor kød, øl, mjød og nogle slagtedyr, når de ankom til festen.
Til daglig drak vikingerne tyndt øl, som selv børn kunne tåle. Men når der skulle fejres jul – så kom de gode sager frem. Juleøl på mellem 10 og 20 procent.
Det nye års komme blev fejret særdeles grundigt, for ifølge de islandske sagaer varede gildet tre nætter i træk.
