Aborren – fisken som både er til fersk- og brakvand

Før put & take søerne opstod, var aborren nok én af de første fisk, som en lystfisker fik på krogen, når snøren skulle udkastes den første gang

Af Redaktionen

Aborren (Perca fluviatilis) er højrygget, og store individer kan være nærmest pukkelryggede. Kroppen er fladtrykt fra siderne og er højest lige bag hovedet omkring forenden af rygfinnen.

Aborren er normalt mørk olivengrøn på ryggen, hvilket toner over i en mere gullig farve ned ad siderne. Bugen er hvid. På siderne er der 5 til 9 mørke bånd.

Farven kan variere en del alt efter hvilke forhold fisken lever under. Fisk der lever i tæt vegetation eller i meget mørke søer er som regel mørkere i farven, mens fisk der lever i søer med sparsom vegetation eller primært opholder sig i åbent vand er lysere i farven.

Aborren har to rygfinner, den forreste med kraftige pigstråler, mens den bageste kun har 1 til 3 pigstråler og derudover er blød. Bug og gatfinner er oftest røde. Hvert gællelåg har en kraftig, bagudvendt pig.

Store aborrer kan blive op til 60 centimeter. Den tungeste aborre blev vejet til 4,8 kilo. Hunner bliver generelt større end hanner.

Aborrens levevis

Aborren yngler i stillestående eller meget langsomt flydende vand. Æggene afsættes i et langt bånd på undervandsvegetation, grene og rødder eller sten.

Typisk forfølges en æglæggende hun af flere hanner der alle forsøger at befrugte æggene. Efter klækning lever ynglen af zooplankton og efterhånden som fisken bliver i stand til at gabe over dem, indgår også myggelarver og andre smådyr i føden.

Aborren kan leve i brakvand og findes i mange fjorde og ved udløb af åer i havet.

Fra omkring 11 til 16 centimeter begynder aborren at leve som rovfisk og går ikke af vejen for at æde mindre artsfæller.

I søer med hård fødekonkurrence kan der opstå såkaldte ”tusindbrødre”, hvor aborrerne ikke bliver større end cirka 10 centimeter og ikke overgår til at være rovfisk. I sådanne søer kan fiskenes prædation på dyreplanktonen sammen med andre arter som skalle, føre til en voldsom opblomstring af planteplankton i søen, med grønt, uklart vand til følge.

Aborrer er stimefisk og jager typisk i flok. Undertiden kan man se såkaldt ”mågesjov”, hvor måger samles og jager fisk nær overfladen på en sø. Dette skyldes oftest, at en flok aborrer har jaget en stime småfisk op mod overfladen, hvor de små fisk har sværere ved at undslippe.