Adaptiv turtelduejagt en succes

Jagt baseret på kvoter og adaptiv forvaltning sættes ind for at nedbringe antallet af nedlagte turteldue i Europa

Mens vi i Danmark ser skævt til adaptiv vildtforvaltning, så betegnes jagt på turteldue i de europæiske lande, hvor denne vildtart forekommer på træk, som en ubetinget succes. Adaptiv forvaltning afvikledes for tredje år i træk i 2023, og succesen ses på, at jagtudbyttet er reduceret med over 70%, hvilket bygger på jagtkvoter. Herudover planter jægere træer og buske, samt frøbærende planter til dels redeskjul til turtelduerne og dels til fouragering. Den adaptive forvaltning bliver forestået af Europakommissionen (EF).

Adaptiv turtelduejagt en succes

Tekst: Henning Kørvel

Mens mange jagtudøvere i Danmark ser skævt til adaptiv vildtforvaltning som et fremtidigt værktøj i jagt og vildtforvaltning, som vi Danmark allerede kender fra kortnæbbet gås, så breder trenden sig i Europa.

For jagt på turtelduer i Europa var det i 2023 således tredje år i træk, at jagten blev gennemført efter Adaptive Harvest Management (AHM)-programmet, der ledes af Europakommissionen (EF).

Mens der har været opfordringer til at totalt moratorium for turtelduejagt, har medlemsstater fra den centrale og østlige flyway fulgt kommissionens henstilling fra 2021 om at reducere jagtudbyttet med 50%.

Denne flyway omfatter Østrig, Rumænien, Italien, Malta, Bulgarien, Grækenland og Cypern, selv om sidstnævnte er en del af Sortehavs/Mellemøsten flyway.

Ifølge Conservation Frontline har disse medlemsstater opnået en reduktion i jagtudbyttet på mere end 70% i både 2021 og 2022.

Læs mere:
Netnatur.dk/JAGTREJSE

I stedet for fredning har jagtudøverne i de berørte lande i Europa fulgt Europakommissionens opfordring og reduceret jagten med over de anbefalede 50%.

Succesen er et resultat af fastsættelse af nationale/regionale og daglige/sæsonbestemte jagtkvoter. For eksempel blev der fastsat en jagtkvote på 10 turtelduer pr. sæson pr. jæger med maksimalt fem duer pr. dag i flere italienske regioner.

For at følge udviklingen i disse regioner blev der oprettet nye online rapporteringssystemer, der gør det muligt for jægerne at registrere høsten. Når kvoten er nået, lukkes turtelduens jagtsæson.

Reduktionen i jagtudbyttet på den centrale/østlige flyway er blevet en succes takket være proaktiv støtte fra jægerne og jagtorganisationerne i de berørte lande.

Resultaterne af jagtsæson 2023 vil snart blive drøftet inden for rammerne af EU’s taskforce for genopretning af truede fuglebestande.

Såning af solsikke, der ikke høstes, er et andet tiltag, som giver turtelduerne fourageringsmuligheder.

Reduktion af jagtudbytterne anses dog ikke for alene at kunne genoprette turtelduebestanden. Forvaltning af levesteder og bredere genopretningsforanstaltninger er afgørende for genopretning af alle bestande af fugle på landbrugsarealer.

Turtelduen har således brug for egnede levesteder til yngel og fouragering, som er forsvundet på grund af intensivering af landbrugsdriften, hvilket er et gennemgående træk i hele Europa.

Heldigvis har jægerne længe været dedikeret til bevarelse af turtelduer ved at investere betydelige ressourcer i habitats-forbedringer, hvor arten er jagtbar.

For mens undersøgelser har fremhævet betydningen af hække og andre pletter af naturlig vegetation på landbrugsarealer til turtelduen, har jægere i Vendèe i Frankrig plantet 512.000 træer og buske i løbet af de sidste 20 år, hvilket repræsenterer 374 hektar skov og 96 kilometer hække, finansieret af det franske jægerforbund.

Et andet godt eksempel er såning af tusindvis af hektar om året (mere end 110.000 hektar mellem 2005 og 2019 til en pris af mere end to millioner euro finansieret af Hellenic Hunters Confederation) med frørige afgrøder såsom solsikke, der ikke høstes, og som skaber en rig mosaik af frø, der er yderst gavnlig for turtelduen og biodiversiteten generelt.

Adaptiv forvaltning ør det ikke alene. Der bliver også plantet træer og buske til redeskjul for turtelduen. I Frankrig svarer plantningen til 374 hektar skov og 96 kilometer hække.

Jagtudøverne er også aktive inden for forskning for eksempel med indsamling af vinger fra nedlagte turtelduer. Analysen af data fra vingeundersøgelser er nyttig, fordi den giver et skøn over forholdet mellem voksne og unge fugle, der nedlægges, som kan bruges til at følge den årlige reproduktive succes.

FACE, der tæller over syv millioner europæiske jægere, opfordrer både sine medlemmer og nationale myndigheder til at fortsætte indsatsen inden for habitats-forvaltning og genopretning, forskning og overvågning. Dette omfatter opretholdelse af gode jagtrapporteringsprogrammer og forbedringer af systemerne, hvor det er relevant.

LÆS mere på FACE