Den amerikanske bison kan fremover komme til at bidrage positivt til USA´s klimapolitik, men ikke alle amerikanere er begejstret ved udsigt til flere bisoner
Bison og CO2: Amerikanere vil have flere bisoner
I første halvdel af 1800-tallet fandtes der cirka 60 millioner, men i løbet af fem årtier havde grådighed hos hvide jægere reduceret bestanden til blot 541. Takket være fredning og reintroduktion har USA i dag en levedygtig bestand, men nu skal der igen græsse bisoner på de vældige prærier, hvor bisoner fandtes for 200 år siden. Det amerikanske indenrigsministerium har sat 25 millioner USD på højkant til projektet, der møder stor modstand fra kvægindustrien, fordi kvæg siden bisonernes forsvinden har græsset på prærien. Miljøforkæmpere ser mange fordele ved at få sundheden tilbage i præriens græs, fordi det bedre end træer kan binde CO2, og udover at give føde til bisoner kan prærier således bidrage til en klimaløsning.
Tekst: Henning Kørvel
Mod tidligere 60 millioner i første halvdel af 1800-tallet var der i 1889 blot 541 bisoner, eller amerikanske bøfler, tilbage på den amerikanske prærie.
I 2010 var reintroduktionen imidlertid lykkedes så godt, at der i USA fandtes 310.000 bisoner, der spredte sig ud over 4,6 millioner hektar i 12 stater, og i dag (2023) anslås bestanden i USA til cirka 450.000.
Bisoner er herudover reintroduceret i Canada, Mexico og er desuden udsat i Yakutia i Rusland.
I forbindelse med fejringen af World Wildlife Day ønsker det amerikanske indenrigsministerium ifølge Conservation Frontline en øgning af bisonens udbredelse.
Indenrigsminister Deb Haalands har derfor pålagt DOI’s kontorer og partnere at få bisoner tilbage i det centrale USA. Programmet vil få mere end 25 millioner USD til finansieringen.
Ønsket om øgning af bestanden af bisoner skal ses på baggrund af, at det antal der findes i USA i dag, blot er en brøkdel i betragtning af, at bisonen først i 1800-tallet fandtes i USA i et antal af omkring 60 millioner, der jagedes intenst af hvide jægere, som skød dem for hudernes skyld, mens indianere drev bæredygtig jagt for både kødets og hudernes skyld.
Bisonen er funktionelt stadig uddød på de store græsarealer, som de udviklede sig med, og ifølge DOI har tabet af denne nøgleart været både kulturelt og økonomisk ødelæggende. Ved at arbejde for at udvide bisonbestandene og forvalte artens levesteder sigter DOI imod at forbedre den generelle sundhed i USA.
Bisonen er forkætret af Hollywood, der i talrige film lader både indianere og hvide grådige jægere skyde dem for både kødets og skindets skyld. Fra 1913-1938 prydede bisonen en femcents mønt, og bisonen var desuden afbilledet på en dollarseddel.
”Den amerikanske bison er uløseligt sammenflettet med vores oprindelige kultur, græslandsøkologi og amerikansk historie”, siger Deb Haalands.
Jægere og fiskere støtter op
Den samlede genopretning af bisonen i løbet af de seneste 130 år er en succeshistorie om bevarelse, men der forestår stadig et betydeligt arbejde for ikke kun at sikre, at bison forbliver en levedygtig art, men også for at genoprette græsarealers økosystemer, styrke landdistrikternes økonomier, der er afhængige af græsarealernes sundhed og sørge for bisonens tilbagevenden til de vidt udbredte prærier.
Formelt skal en arbejdsgruppe stå for den fortsatte genopretning af bisonbestanden, og den vil komme til at bestå af de fem DOI-bureauer, der allerede er involveret i relanceringen: Bureauet for indianske affærer, Bureauet for landudvikling, US Fish & Wildlife Service, National Park Service og US Geological Survey.
Gruppen vil udvikle en langsigtet forvaltningsplan for etablering af nye bisonbestande, genoprette indfødte plantesamfund og styrke eksisterende bevaringspartnerskaber. Sammensætningen af gruppen findes naturlig i betragtning af medlemmernes enorme viden og de dybe kulturelle bånd, som de har med den amerikanske bison.
Finansieringen af gruppens arbejde kommer fra Inflation Reduction Act, som den nuværende administration beskriver som en historisk og transformerende investering i at takle klimakrisen, samtidig med at der skabes godt betalte jobs, og leveomkostningerne sænkes for arbejdende amerikanere.
Mens den føderale regerings ultimative vision er at bringe en del af de engang tordnende bestande, der strejfede rundt på prærien, kan dette kun opnås ved at forbedre sundheden for de græsarealer, som bisoner er afhængige af. Ifølge skøn er mere end totredjedele af bisonernes oprindelige levesteder elimineret igennem tiden. Genopretning af Amerikas truede græsarealer vil hjælpe de fritgående drøvtyggere til at genvinde deres fodfæste. Det vil også give andre fordele ud over at skaffe føde til bisonerne.
Stærkere og sundere græsarealer forbedrer jordkvaliteten og gavner utallige andre dyrearter fra mulddyrshjorte over trækfugle til wapiti og bestøvere. På landskabsniveau er Amerikas prærier et af de vigtigste værktøjer til genopbyggelse af klimarobusthed.
Takket være de dybe rodsystemer af flerårige græsser, som til dels udviklede sig på grund af den konstante græsning af bison, kan disse økosystemer lagre store mængder kulstof over tid.
Selv om træer får det meste af opmærksomheden, når det drejer sig om kulstofbinding, har undersøgelser vist, at græsarealer i brandudsatte regioner faktisk kan være mere pålidelige kulstofdræn end skove. Dette skyldes, at græs med dybe rødder lagrer kulstof under jorden, mens træer opbevarer det i deres stammer og blade, hvor det hele imidlertid kommer tilbage til atmosfæren under skovbrande.
Fingeren nedad hos kvægindustrien
”At bringe bisoner tilbage, samtidig med at græsarealer genoprettes, er styrkelse af klimarobustheden, der stemmer overens med fiskeres og jægeres synspunkter.
Flere jægere og fiskere har allerede udtrykt deres støtte til de strategiske investeringer”, siger Deb Haalands.
DOI’s plan om retablering af bisonernes udbredelse i USA vil uden tvivl blive mødt med kritik fra ilær kvægindustrien, som har nydt godt af bisonernes forsvinden ved overtagelse af bisonernes tidligere græsningsarealer. Kvæggræsning er nu den største enkeltstående anvendelse af føderalt ejede landarealer i store dele af USA. Det skønnes, at 1,5 millioner stykker kvæg græsser på offentligt ejede arealer i 13 vestlige delstater.
Politikere, der støtter kvægindustrien, har derfor været nogle af de mest udtalte modstandere af genintroduktion af bisoner. I december appellerede Montanas guvernør, Greg Gianforte en BLM-afgørelse, der gav en 10-årig tilladelse til, at bisoner græsser på statsejede arealer, der forvaltes af det føderale agentur.
Gianforte har argumenteret for, at bisonbevarelse undergraver sundheden for husdyr i landdistrikterne, og at offentligt ejede arealer kun bør udlejes til kommercielle husdyrproducenter til græsning for deres kvægbestande.
Læs også: Den europæiske bison – fra næsten uddød til udsat
Fakta om bison
Bison findes i to varianter: Plain bison (Bison b. bison, Linné, 1758) og Wood bison (Bison b. athabascae, der findes i Alaska, mens plain bison er udbredt i USA og det centrale Canada.
Da Werner Trense (23. marts 1922 – 17. april 2015) i 1989 udgav værket ”The Big Game of the World”, estimerede han den samlede bestand af bison til 80.000, hvor den i dag (2023) anslås til cirka 450.000.
Herudover findes den europæiske bison, Wisent (Bison b. bonasus, Linné 1758). I 1989 blev den samlede bestand godtgjort til cirka 2.000, hvoraf 800 var fritstående, og 1.200 fandtes i zoologiske haver og dyreparker.
Før nybyggerne indtog USA talte bestanden af amerikansk bison ifølge amerikanske kilder cirka 60 millioner, men efter Werner Trenses angivelse cirka 30 millioner, der i løbet af kun fem årtier blev reduceret til kun 541 dyr, og arten blev fredet.
Voksne tyre og køer kan nå en vægt af 800-1.000 kg, og skulderhøjden er 1,75-1,95 cm. Bison kan blive 20 år gamle.
Den europæiske wisent er større, fordi udvoksede køer og tyre kan veje op til cirka 1.300 kg.
Da Big Game of the World udkom i 1989, var det største opmålte trofæ fra bison på 77 7/8 SCI-point. Tyren var i 1981 nedlagt af S.D. Gerald P. Begnaud. Gennemsnittet i SCI var en score på 54 point.
Boone & Crockett registrerer en score på 136 4/8 point i 1925. Tyren blev nedlagt i Wyoming af S. Woodring, og Boone & Crockett’s gennemsnitsscore for bisontyre var 155 point.
LÆS også:
Masser af plads til elg og bison
