Askegrevens jagtrifler

Hvorfor blev han kaldt Askegreven og hvordan kommer Karen Blixen ind i denne jagthistoriske artikel, der forbinder storvildtjagt i Asien og Afrika med Askegrevens jagtrifler

Carl Gustav Lewenhaupt blev kaldt for ”askegreven”, fordi han ejede og boede på Aske Herrgård i Sverige. I 1911 købte han en dobbeltriffel og to reperterrifler, alle tyske, forud for, at han skulle på jagt i Siam (Thailand) og Britisk Østafrika. I Siam deltog han i kroningen af landets kronprins til konge. Efter at have været hjemme i Sverige i et år, rejste han og Prins Wilhelm til Kenya, hvor de først skulle deltage i brylluppet imellem Bror Blixen og Tanne Dinesen (Blixen Blixen) og dernæst jage. Blandt andet skød han forgæves til en warthogorne, og med den for høje kugle ramte han 800 meter ude en zebra i hjertet, og hans lykke var dermed gjort blandt de indfødte.

Tekst: Henning Kørvel

Askegreven blev han kaldt, fordi han ejede og boede på Aske Herrgård i Uppland i Sverige. Hans navn var greve Carl Gustaf Sixtenson Lewenhaupt (20. august 1879 – 7. august 1962). Udover at være godsejer var han officer og hofmand.

Han var inkarneret jæger, og hos Widfors i Stockholm købte han i 1911 en dobbeltriffel og to repeterrifler.

Han var sekretær i Svenska Jägareförbundet 1907-1912, og han var tillige redaktør af organisationens tidsskrift ”Svensk Jakt”.

Han fik en militær uddannelse og sluttede som kaptajn i 1903, og var reserveofficer frem til 1906. I sin tid i flåden deltog han i korvetten ”Balders” lange togt i 1896-1897.

Han var en flittig skribent og skrev om sine jagtture og rejseskildringer, og det var ikke kun Svensk Jakt, han delte sine oplevelser med, men også Svenska Dagbladet.

I kraft sf sin store jagtinteresse blev han medlem af Kungliga Jaktklubben, og i 1909 blev han hofjægermester.

Han blev ven med hertugen af Södermanland, Prins Wilhelm, og han blev jagtrådgiver for denne og drev tillige jagt sammen med prinsen.

I tiden før Første Verdenskrig foretog de to venner jagtrejser til Siam (det nuværende Thailand) og Britisk Østafrika sammen.

Han skrev to bøger om disse rejser: ”Askegreven berättar” og ”Askegreven berättar vidare”.

Skildringerne giver et godt indblik i, hvordan den tids aristokrati levede og tænkte.

Riflerne, en dobbeltriffel og to repeterrifler, som han købte i 1911, var ifølge germanhuntingguns.com beregnet til turen til Siam. Våbnene var alle af mærket W. Foerster, der var hofleverandør, men det fremgik ikke, hvilket hof han var leverandør til, men på den tid fandtes der mange kongehuse i Europa, og der var således mange muligheder.

Kong Gustav 5 af Sverige og hofjägermästare Erik von Eckermann var ligeledes ejere af en dobbeltriffel fra W. Foerster i kaliber 8×57. Fabrikatet var tydeligt populært i aristokratiske kredse.

Foerster var mere et handelsfirma end våbenfremstiller. Firmaet bestilte sine våben hos bøssemagere i Suhl, og på den måde kunne de derved få de våben, som kunderne efterspurgte, og det var vel at mærke våben af høj standard.

Fugtig kroningsfest

De jagtvåben, som Carl Gustaf Lewenhaupt købte i 1911, var for dobbeltriflens vedkommende i kaliber 9,3×74 R, og de to andre var henholdsvis 7 mm Mauser og 11,2 mm Schüler.

Dobbeltriflen var bygget på en Blitz-mekanisme, hvilket var usædvanligt, fordi de fleste tyske side by side-våben var baseret på Anson & Deeley-systemet.

Riflen fremstår i dag med fin patina, men til trods fort sine godt 100 år, spås den at ville gå videre til næste generation af Lewenhaupt, der tydeligvis ikke anskaffede den i sin tid for at den skulle fremvises for venner og bekendte, men var et brugsvåben. Slet og ret.

Repeterriflerne bygger på Mauser model 98-teknologi, hvilket var standard for tyske jagtrifler på den tid.

Den ene riffel har kaliber 7×57 Mauser og den anden 11,2×72 Schüler.

Sidstnævnte riffel er forsynet med model 98-udgavens ”flagsikring”, mens 7×57-riflen derimod er kompletteret med en sidesikring af Greenertypen, hvilket var et must, hvis riflen skulle bruges med sigtekikkert. Med flagsikring ville kikkertmontagen blive unødig høj.

Med kombinationen 7×57 Mauser og 11,2×72 Schüler har Lewenhaupt været dækket ind til næsten al jagt i verden, og dertil kommer dobbeltriflen i kaliber 9,3×74 R. Af hans jagtberetninger fremgår, at riflerne gjorde god fyldest, og blev flittigt anvendt.

Da kronprinsen af Siam (nuværende Thailand) i 1911 skulle krones til konge, blev Sverige repræsenteret af prins Wilhelm og prinsesse Maria, og i den stab på seks personer der ledsagede parret, var askegreven, som var ven med prins Wilhelm, og desuden var hans rådgiver i jagtlige anliggender.

Selskabet sejlede fra Genua 2. november, og nåede til Singapore 25. november. Herfra fortsattes med kongens egen yacht, Maha Chakr Kri på 3.000 tons.

Kroningen udviklede sig til et stort kalas, og i sin bog ”Askegreven berättar” sammenfatter han kroningen sådan:

”På spørgsmålet, hvornår jeg kom hjem i går, svarer jeg, at det er det ikke nemt at huske. I forgårs kom jeg hjem i går, i går kom jeg hjem i dag, og når jeg kommer hjem i dag, så må du spørge mig i morgen”.

Askegreven noterer, at kroningen blev skyllet ned med champagne ad libitum.

Der blev også tid til jagt på bøffel og tiger, og Lewenhaupt beskriver en mislykket tigerjagt sådan:

”En tiger nærmede sig imellem bambusstammerne, og jeg beregnede at ville få et skudhold på cirka 11 meter. Jeg var klar i hjernen og var sikker på, at ville sætte kuglen et dræbende sted, når tigeren kom frem. Men da skete det uventede, at da våbenbæreren så tigeren, gav han sig til at skrige serrah, serrah (tiger), hvorpå tigeren vendte om og forsvandt”.

Deltog i Bror og Karen Blixens bryllup

I bogen beskriver han også en usædvanlig bøffeljagt:

”Først kørte vi 60 kilometer på en vej, som fem regimenter havde brugt fire dage på at gøre kørebar. Næste morgen klokken 3.00 steg vi op på hver sin elefant og red af sted. Der var i alt cirka 30 ryttere med generalguvernør, soldater og gendarmer. Efter et par timers ridt spottede vi fire bøfler, som det imidlertid ikke lykkedes for os at komme på skudhold af. Men endelig lykkedes det for os til fods at komme ind på en afstand af 175 meter fra en ensom tyr. Bøflen havde dog opdaget os, og prins Wilhelm syntes, at skudholdet på 175 meter var for langt for hans 11 millimeter riffel, men jeg besluttede imidlertid at skyde med min 9,3×74 R millimeter dobbeltriffel. Jeg var jo vant til den og kastede den til skulderen, og lod skuddet gå med kornet på bringen. I skuddet hørte vi kuglens anslag, og tyren forsvandt ind i en bambustykning.”.

”Prinsen spurgte mig, har du anskudt den, må du selv gå ind og fange den af”. Jeg fik øje på den inde imellem bambusstammerne, og da den fik øje på mig, sprang den frem imod mig, hvorpå jeg skød. Tyren vendte rundt, men i et åbent felt fik jeg igen chancen for at skyde igen til den på 20 meters afstand, og fangede den således af”.

Fra Siam gik rejsen videre til Indien og Ceylon, og på programmet stod både vilde fester og jagt, og først i april vendte selskabet efter syv måneders rejse tilbage til Sverige.

Efter kun at have været hjemme i Sverige i et år tog han igen på jagtrejse til Britisk Østafrika sammen med prins Wilhelm og kabinetkammerherre Erland Boström. Rejsen blev indledt 26. december 1913, og 14. januar ankom selskabet til Mombasa.

Åke Sjögren ejede en kaffeplantage i Kenya, og med på rejsen var også danske Tanne Dinesen (Karen Blixen), som skulle giftes med Bror Blixen, men allerede var i Afrika for at forberede parrets liv der.

Karen Blixen blev senere en verdensberømt forfatter, der bl.a. har skrevet ”Den afrikanske farm”, der er filmatiseret og skildrer hendes og Brors ikke helt problemfri forhold.

Lewenhaupt skriver om dette:

”Baron Bror von Blixen-Finecke begav sig efter vel overstået polterabend i Nairobi til Mombasa for at møde sin tilkommende hustru. Klokken 11.00 skulle mr. Hobby vie parret, og som vidner fungerede prinsen, Erland Boström, Åke Sjögren og jeg. Det hele var overstået på 10 minutter, og til skrig og skrål fra indfødte blev bryllupsmarchen gennemført uden for”.

Forbier til vortesvin traf zebra

Med et følge på 180 indfødte stod der herefter jagt på programmet, og Askegreven beretter:

”Jeg havde i nogen tid forfulgt en rudel impalaer med en stor buk iblandt. På et skudhold på 200 meter lykkedes det for mig at ramme den. Resten af rudlen flygtede i høje hop, som er karakteristisk for impala. Jeg fandt bukken forendt i et buskads. Samtidig kom en prægtig hanløve frem. Den havde tydeligvis ikke set mig. Den gik henimod mig, men vendte så rundt kort efter og gik bort fra mig. Instinktivt kastede jeg riflen til skulderen, men affyrede den ikke. Det hele gik så hurtigt, men hvis jeg havde anskudt løven, ville en 7 millimeter kugle ikke være kraftig nok til at bremse et angreb”.

Han beretter endvidere om skydning til en vortesvineorne, som fik et uventet resultat:

”Flokken var kun cirka 100 meter borte, og jeg skød til ornen med min 7 millimeter riffel, men på grund af varmestrålingen fra jorden gik kuglen for højt, og ornen blev således ikke ramt. Efterfølgende fortalte jagtlederen, Cunninghame mig, at jeg imidlertid havde skudt et skud, der havde affødt de sortes absolutte beundring, for efter at den for høje kugle havde passeret hen over ryggen på vortesvineornen, fortsatte den og ramte en zebrahinst 800 meter borte i hjertet.

Lewenhaupt jagede også giraf, og han fortæller, at han på en afstand af 175 meter skød en giraf med to skud. Han brugte en .450 dobbeltriffel, men om det var hans egen eller Prins Wilhelms, melder historien ikke noget om.

Der blev også tid til andre ting end jagt, og en dag bad Bror Blixen således om hans bistand.

”Kikuyukongen vil besøge os med hele sin regering. Vil du hjælpe mig med at drikke dem under bordet i whisky, så jeg kan blive af med dem. Så sagt, så gjort. Jeg bød kongen og hans regering på store drinks, og samtlige skyllede dem ned ligeså hurtigt, som en svensk statsminister bruger andres penge”

”Dagen derpå sagde kongen til Bror Blixen: Tak for en storartet modtagelse. Mit folk har nydt opholdet hos dig, og hvis du har brug for hjælp til din ”Shamba”, så skal du bare komme til mig”.

Carl Gustav Lewenhaupt foreviget på et maleri i militæruniform. Efter militærtiden var han i en periode ansat i Svenska Jägareförbundet, og var tillige redaktør af organisationens tidsskrift.