Søren Andersen, Taars, mener at markprøver for stående hunde med deltagelse af blot 8-10 hunde kan være et modtræk til de nye og meget restriktive udsætningsregler.
LÆSERBREV af Søren Andersen, Taars
Nu er det snart 10 år siden, jeg skrev et indlæg om at få mindre prøver, så med stor glæde kan jeg se, at andre også kan se, at det er den vej, vi skal. Som jeg ser det, bliver det nok, om ikke umuligt, så meget svært i fremtiden med den nye udsætningspolitik, at afholde de store prøver, brugsprøver, vinderklasser og DM, som vi kender i dag. Det at man fra centralt hold skal holde styr på 6-8 terræner, sørge for at vildtet er der på prøvedagen, har vel allerede i år vist sig som en endog meget svær opgave.
Mange steder har der været ofret utrolig megen energi og økonomiske resurser på udsætningsprojekter, men desværre har resultaterne slet ikke stået mål med anstrengelserne til stor ærgrelse for alle parter. Jeg tror mere på, at der på lokal basis og i mindre målestok kan laves plads til 1–2 hold på gode vildtrige jagtterræner, som med en fornuftig og lovlig udsætningspolitik, kan bringe glæde til os hundefolk og til udlejeren/ jægeren, der har passet projektet hele sommeren og efterfølgende har fornøjelsen resten af jagtsæsonen. Men måske er det også nu, vi skal kikke på de prøver vi har. Med udgangspunkt i Fælles Markprøveregler, så er det for at finde de bedste hunde til avlen, at vi afholder prøver. Spørgsmålet er så, om det er det, der sker på vinderklasser og ved DM, der jo desværre har meget større reklameværdi end en præmiering på Fuldbrugsprøven – og det er jagt- og avlsmæssigt forkert.
Det at opnå en præmiering på en fuldbrugsprøve er jo netop beviset på, at ens hund kan klare alle de opgaver, der bliver stillet på en jagtdag. Vinderklasse skal betragtes som sport og ikke et instrument til udvælgelse af gode alsidige avlshunde. Den nye udsætningspolitik kan godt blive årsagen til, at vi må tage afsked med de såkaldte konkurrenceprøver, men desværre også andre prøver, hvor vi plejer at være måske op til 60 – 80 deltagere pr. prøve. I stedet for at fokusere på begrænsningerne, skulle vi måske hellere se udfordringerne. Måske kan en lille justering af vore nuværende prøver føre til, at vi kan få meget bedre kvalitetsprøver, og så er meget da vundet. Dommere, hundefolkene, alle har sat dagen af, så hvorfor ikke udnytte den optimalt. De kvalitetsprøver, forskellige apporteringsprøver, 3 timers Schweiss prøver vi har i dag, fejler ikke noget, men måske mangler vi bare et niveau i vores prøvesystem, for at det kan betragtes som komplet – lad os kalde det en JAGTPRØVE.
Med udgangspunkt i det vi kender, kunne man den halve dag afvikle fuglearbejdet bedømt efter pointsystemet som på fuldbrugsprøven, og den anden halve dag kunne man så afvikle apporteringsprøve på niveau med den Udvidede Apporteringsprøve. Med andre ord, vi bruger de regler, vi har og kender, men sætter dem bare sammen og udført på en dag. Så ville vi være mange, rigtig mange, der kunne lægge terræn til et hold og sammen måske flere. Med udgangspunkt i et gebyr på 450.- 600.kr. og 8 -10 deltagere, samt 1 dommer, der gør hele holdet færdigt, kan økonomien også sagtens hænge sammen, og så er der endda råd til en optimal udsætning.
Jagtprøven Jagt er nøgleordet for prøven, den alsidige jagthund bliver resultatet, derfor er stand for alt jagtbart vildt tællende, ellers kunne fuglearbejdet tænkes bedømt som på fuldbrugsprøven, hvilket betyder at man optjener points, efter hvad hunden opnår at vise på dagen. Der skal findes et tal for ”bestået” i Sverige f.eks. er tallet 7, se evt. deres regler. Se evt. også de tyske regler, der bl.a. omfatter stand for hårvildt og omprøvning på mark, hvis tiden tillader det – og dommeren skønner at en hund kunne have opnået mere, hvis chancerne havde været der. Den Udvidede Apporteringsprøve vil som nævnt være et udmærket instrument til at vurdere efterskudsevnerne, blot skal der være sat størst fokus på det at få emnerne hjem, ikke så meget på det dressurmæssige. Dog skal ”disciplinen” stenkast helt og aldeles udgå. Apportering af hårvildt skal være ræv og kanin. Også her skal der findes et middeltal for bestået. Da prøven skal kunne afholdes over hele året, skydes der kun med signalpistol, det vil også gøre adgangen til mange forskellige terræner nemmere. Senere under apporteringsdelen bliver der rig lejlighed til at kontrollere ro i opflugt og skud. Adgangsgivende krav til prøven kunne være 1. pr. åben kl. og bestået 3t/400 med schweiss med 1. pr. Måske trænger vi med stående hunde til at sætte mere fokus på, at vore hunde kan klare alle situationer – alsidigheden skal meget mere i højsædet.
Vi skulle nok i lighed med andre, der ønsker at afsætte en bestemt vare, sætte kunden i centrum og finde ud af, hvad det er, kunden skal bruge. Ellers sker der vel bare det, at kunden finder en anden vare, der opfylder behovet, og det er vel allerede sket endda i et vist omfang. Jægeren af i dag skal bruge en alsidig hund, hvor sporegenskaber, apporteringslyst og vandpassion er de mest efterspurgte færdigheder – det skal vi lave hunde efter. Som anført er reklameværdien af placeringer på vinderklasser betydelig højere end en præmiering på Fuldbrugsprøven og det er i.h.t. meget forkert. Det ved de af os, der har ført flere hunde til præmieringer på fuldbrugsprøven.Desværre betragter mange fuldbrugsprøven som et for højt niveau, hvilket også kan ses ved, hvor få der møder op.
Derfor mener jeg, at Jagtprøven kunne være et godt startsted på vej mod målet. Det ville også øge interessen for schweissarbejdet generelt, for nu havde man noget at bruge sin 1. præmie til. Som det er i dag, er det jo et fåtal, der ønsker at gå videre efter at have bestået 3t/ 400 m prøven. Jeg har selv overværet sådanne Jagtprøver på 1 – 2 hold i Sverige flere gange, og det har været rigtig gode og hyggelige prøver, hvor man virkelig har fundet de gode brugshunde frem. Det, at en dommer dømmer det hele, er jo også med til at forme hans billede af den enkelte hunds præstationer. Der er selvfølgelig meget, meget mere, der kan og skal skrives om sådan en prøve og mange spørgsmål, der kan stilles. F.eks. skal hundene gå i enkelt eller parsøg/ kan en dommer ikke dømme mark en hel dag og en anden dommer apporteringsdelen? – jamen alt er vel muligt, indtil et regelsæt er udfærdiget. Det var så mit bud på en ny prøve! Jeg håber, at andre også synes, at prøven kunne være et forsøg værd, to ting er jeg da helt sikker på ville kunne opnås ved denne prøve, nemlig at vi får lettere ved at komme ind på de rigtig gode terræner med en god bestand af vilde fugle, og at vore hunde bliver meget mere alsidige. Det kunne vi så efterfølgende bruge tid og Pr. kroner på at fortælle vores kommende kunder om.
