Fortællingen om Babelstårnet kan på den ene side virke som inspiration i forhold til mange af tidens naturdebatter og på den anden side fungere som skræk og advarsel
Babelstårnet og vores tids syn på naturen
Denne artikel har til formål at komme nærmere den bibelske forståelse af naturen og vores placering i forhold til samme. Det er det bibelske natursyn og ikke andet, som jeg forsøger at nærme mig, selv om man naturligvis kan anfægte, at natursynet ikke kan vurderes alene. Det skal ses og fortolkes i forhold til de andre former for ”syn” som Bibelen anskueliggør. Ikke desto minde er dette hensigten med artikelserien. Den bibelske forkyndelse overlades til præster og andre kyndige og serien skal ses som en rejse – side for side – hvor formået er specifikt at lede efter de passager, der omhandler vores forhold til naturen. Hvad skrives der og hvordan påvirker det vores måde at se på naturen i dag?
Af Michael Sand
En af de mange store begivenheder i det gamle testamente er beretningen om Babelstårnet.
Babelstårnet var ifølge Bibelen et gigantisk tårn, der blev bygget i Babylon af en forenet menneskehed for at nå himlen. Men Gud vidste, at hvis menneskene gik sammen, var intet umuligt for dem. Derfor forvirrede han sproget blandt de enstalende mennesker. Det fik arbejdet til at gå i stå, og mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden. Læs mere.
En direkte linje
Beretningen om Babelstårnet er blevet tolket som symbol på mennesket, der ønskede at opnå guddommelige indflydelse. En slags direkte line til Gud, der skulle give byens borgere særlige fordele.
Men den plan forpurrede Gud …
Beretningen om Babelstårnet anvendes stadig som metafor for mangt og meget. Mest om hovmod og foragt, men denne form for tolkning ligger dog uden for denne artikelseries fokus.
Her handler det om hvordan Bibelen har påvirket vores syn på naturen og i denne artikel helt konkret: Har den bibelske beretning om Babelstårnet påvirket vores tids natursyn?
Bortset fra at det moderne natursyn også udspringer af det bibelske grundsyn, er det dog vanskeligt at se, hvordan netop beretningen om himmeltårnet har præget det moderne natursyn, bortset fra, at det er fortællingen om et folk, der satte barren meget højt og målrettet gik efter at nå den. Det virker givetvis stadig inspirerende på grupperinger, der har naturen i fokus.
Som profeti
Ser man på beretningen om Babelstårnet som en profeti. Eller som en advarsel om ikke at flyve højere end vingerne kan bære, er der mange paralleller mellem den nuværende naturdebat og beretningen om Babelstårnet.
Håndteringen af klimakrisen – på tværs af nationer – kan ses som et forsøg på at kontrollere noget, der hidtil har været Guds område. Da jeg var barn, sendte vi mariehønen op til vor herre for at bede om godt vejr.
Nu forsøger vi selv at skabe det gode vejr – i hvert fald det vejr, som holder temperaturudviklingen på standby.
Man kan vel hævde, at vi skaber en slags babelstårn i form af internationale aftaler, der skal begrænse udledning af CO2 og holder temperatur og vandstand så tæt på nuværende niveau som muligt. Vel at mærke uden at bremse den altafgørende økonomiske vækst, der er motoren og verdens omdrejningspunkt.
Sne i Afrika
En kammerat, som jeg har, er erklæret ateist, der kun tror på det, som kan kontrolleres, blev dog alligevel udfordret i sin tro på ”ingenting”, da han oplevede snevejr i Johannesburg i Sydafrika.
– Det må absolut være Gud, der sender et signal om at vi skal styre vores overmod og lade ham om vejret, grinede han.
Udover at han ikke tror på Gud, har han heller ikke så meget tiltro til mennesker – og slet ikke på deres evne til at kontrollere vejret.
Beretningen om Babelstårnet er dog først og fremmest en fortælling om hovmod og overmod og en reminder om at ingen træer kan vokse ind i himlen.
Ikke desto mindre er det indtrykket, man godt kan få, når man ser på selve årsagen til vores klimakrise.
Velstand på himmelflugt
Klimakrisen bunder nemlig om noget i en slags Babelstårn. En tro på at økonomisk vækst kan bringe os til uanede højder. Eller at verden kan forøges med brædder og mursten. …
Hjulpet af billig, men begrænset fossil energi og teknologisk udvikling har verden da også forandret sig markant i forhold til den verden, som vi ser beskrevet i den bibelske periode.
Det har ikke mindst påvirket naturen og vores natursyn.
For flere tusinde år siden var naturen næppe et begreb i sig selv. Dengang var der byer og marker og ”alt det andet”.
I dag er naturen blevet en betegnelse på noget, der er indimellem ”alt det andet”. Det er blevet oaser i civilisationen. En slags kirke eller katedral, hvor mennesket søger hen for at finde fred og måske endda genfinde sig selv og møde Gud.
Kloden som system
Før hen bestod både natur og kultur af mere eller mindre isolerede systemer, der naturligvis ikke var mere isolerede end at de greb ind i hinanden. Men i dag er det erstattet af et langt mere sammenhængende system.
Når en sommerfugl slår med vingerne i øst, kan det blive til en orkan i vest og årsagen er etablering af det gigantiske Babelstårn, som vi kender som globaliseringen.
Frihandel og varernes frie bevægelse på tværs af landegrænser har været med til at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom, men det har også skabt miljøer, der hænger sammen som aldrig før.
Forurening i Indien havner også før eller siden i det danske økosystem og prisen for det store Babelstårn, der skulle bringe velstanden på himmelflugt, kan virke uoverskuelig.
Problemer med miljø, klima og biodiversitet kan ikke alene løses bag landegrænser. Det kræver netop vi taler samme sprog og flytter os i samme retning. Det økonomiske Babelstårn må derfor suppleres med et økologisk. Som igen må suppleres med et militært og sikkerhedsmæssigt, som siden krigen i Ukraine er mere ambitiøst end måske nogensinde.
Det økonomisk Babelstårn, der skulle løfte os mod himlen, har med andre ord en pris, der skal betales.
Grænsen
Et paradoks er det, at de vidtløftige byggeplaner i det gamle testamentes beretning om Babelstårnet blev anset som en trussel mod det guddommelige. Samlet under en fane var mennesket i stand til næsten alt, lød vurderingen og argumentet for at sætte en kæp i hjulet på den udvikling.
I den moderne kontekst anses det som en nødvendighed at tænke stort og internationalt, hvis vi skal forhindre de vidtrækkende konsekvenser ved menneskets hovmodige forbrug.
Men løsningen virker kun, hvis vi taler samme sprog. Hvis vi anerkender nødvendigheden i at omstille os til en udvikling, som også er bæredygtig på den længere bane.
Her peger pilen især på overforbrug, hvor selv et land som Danmark, der buster sig af grøn profil, forbruger langt flere ressourcer end vi producerer. Vi er med andre ord slet ikke i balance endnu.
Forbrug uden grænser
Teorien om ubegrænset forbrug kan meget vel være vores tids Babelstårn. Altså hovmod og foragt for naturlovene, som medfører klimatiske forandringer, der rammer hele kloden med alt fra tørke til oversvømmelse.
Efter Berlinmuren og kommunismens fald og globaliseringens første jubelår så det ellers ud til, at intet var umuligt, så længe vi talte samme sprog og lod os lede af markedskræfterne.
Men når prisen for den store velstandsfest skal betales, og vi skal rydde op efter os, taler vi ikke helt samme sprog.
Oprydning og udvikling overlades til den teknologisk udvikling og tro på, at det hele løser sig uden at bremse forbrug og økonomisk vækst.
Vi satser på hockeyeffekten. Altså på at vi fortsætter, som vi plejer, alt imens at vi bæres ind i en grøn revolution uden væsentlige omkostninger for vores velstand – ja måske ligefrem tværtimod. Den grønne revolution kan måske skabe endnu mere velstand og endnu mere forbrug.
Lysegrøn indstilling
Som politikker er det et must at være grøn og visionær på vegne af kommende generationer, men når vi genvælger vores politiske ledere, ser vi også på hvem, der kan skaffe os endnu mere velstand nu og her. Det er måske demokratiets lod, men det er en helt anden debat … og hvor skal vi så egentlig hen med denne snak om politik og lysegrøn omstilling set i forhold til udgangspunktet, som er beretningen om Babelstårnet?
I beretningen ser det ud til, at Gud ønskede kulturel mangfoldighed. En verden, hvor man ikke marcherede i takt og talte samme sprog, mens man i samlet flok sigtede mod stjernerne.
Det ene skal naturligvis ikke udelukke det andet. Globalt udsyn er ikke en modsætning til lokale løsninger. Tværtimod.
Under den aktuelle nedlukning, som følge af Covid 19, har vores svenske broderfolk efter meget at dømme valgt en lige så farbar vej ud af pandemien, som vi har i Danmark. Og denne enestående reference kan vise sig meget værdifuld, når en ny smittefare banker på. Især i en tid, hvor verden er enige om at fælles sprog – i overført betydning – er den eneste vej frem … eller tilbage.
Dermed griber den bibelske fortælling alligevel ind i vores natursyn og måske er beretningen om Babelstårnet en en eviggyldig opfordring til at værne om mangfoldigheden i biologisk såvel som i sproglig og kulturel forstand.
