Den udryddelseskrig, som regeringen og dansk landbrug har igangsat mod den fritlevende danske bestand af vildsvin, rejser uværgeligt en række dyreetiske spørgsmål
Af Peter Thisted
Den danske jagtlov definerer med stor tydelighed, at der ikke må bedrives jagt i dyrenes yngletid. Når man så vælger at kalde det regulering, så er det åbenbart helt legalt, at man skyder drægtige hundyr og i øvrigt bortskyder moderdyr fra deres afkom.
Hvis dette er legalt med vildsvin på grund af en potentiel risiko for at miste en milliardomsætning, så bliver det næste vel også at gøre det med kronvildtet, som mange planteavlere har på kost uden for jagtsæsonen?
“Hvor stopper kæden så – eller er den allerede nu hoppet helt af?”
Panik i korridorerne
De fremførte tiltag med bortskydning, hegn med videre, virker mere som en regerings panikagtige reaktion over for en dirigent-svingende landbrugsorganisation, ud fra devisen “så gør vi da noget”.
At proklamere udryddelse af oprindeligt hjemhørende dyreart, som er gen-indvadret efter en tidligere udryddelse, i den hellige Mammons navn, burde give alle implicerede en særdeles ubehagelig smag i munden. Dette lader dog desværre langtfra til at være tilfældet.
Selv set i det lys, at en tysk undersøgelse netop påpeger, at vildsvinene udgør en yderst minimal risiko for at bære smitten videre til tamsvin.
LÆS OGSÅ: Afhandling frifinder vildsvin som spreder af afrikansk svinepest
Regulering af dyr i deres yngletid kan på ingen som helst måde forsvares i 2018. Og slet ikke, når regeringens svar på spørgsmålet slet og ret er “penge”. Det vil formentligt blive endog meget vanskeligt, at finde en jæger, som vil skyde danske vildsvin på denne baggrund.
LÆS OGSÅ: Hvad er afrikansk svinepest?
Man siger, at i krig er sandheden det første offer. Det er så ikke tilfældet her – det blev etikken.
