I vinterperioden samler blishønsene sig i tusindtal langs de danske kyster samt i lavvandede fjorde og vige
Af Redaktionen
Blishønen (Fulica aura) kendes let på den sorte fjerdragt og det hvide næb. Desuden har den en hvid blis i panden – deraf navnet blishøne. Han og hun ligner hinanden.
Voksne fugle er cirka 38 centimeter lange, har et vingefang på 70 til 80 centimeter og en vægt på mellem 500 og 900 gram.
Udbredelse
Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. I efterårsperioden ankommer tusindvis af blishøns fra østersølandende til Danmark, hvor de samles i lavvandede fjorde og beskyttede vige.
I kolde vintre trækker de længere syd på til vinterkvarterer i Holland, Belgien og Frankrig.
Blishønens levevis
I foråret danner blishønsene par, og yngler ved søer, hvor de bygger rede i søbreddernes rørskov eller anden vegetation.
I yngletiden er de – i lighed med rørhønen – meget territoriehævdende, både over for artsfæller og andre arter. Det hører ikke til sjældenhederne, at se en blishøne jagte en knopsvane.
Omvendt er de meget sociale om vinteren, hvor de samler sig i store flokke.
Føden består primært af vandplanter, men vegetation fra søbredden kan også indgå. Desuden spiser de en del hvirvelløse dyr, som insekter, snegle, muslinger og orme.
“Selvom blishøns lever på og ved vand, har de ikke svømmehud mellem tæerne, som f.eks. ænder, men i stedet svømmelapper langs kanten af tæerne.”