At passe på bier og andre insekter er vigtigere end nogensinde, lyder det i pressemeddelelse fra Danmarks Biavlerforening, som i foråret afholder begynderkursus for kommende biavlere

Af Lars Bo Christensen, Gjøl Bigård Aps.

At passe på bier og andre insekter er vigtigere end nogensinde. Honningbier er en vigtig del af naturen og landbrugets bestøvende insekter.

Interessen for at holde honningbier, og lave sin egen honning, har de senere år været i vækst, og der er plads til mange flere hobbybiavlere i den danske natur og kulturlandskab.

Bierne arbejder med rent naturlige ressourcer, der alle stammer fra området de bor i. Og kvitterer med at bestøve blomster, der bliver til bær og frugter, eller frø der spirer til nye planter. Al bivoksen genanvendes. Bierne kan overvintre på egen honning og dertil lave et overskud af honning, det mest bæredygtige sødemiddel der findes, hvis det er produceret lokalt.

Mange biavlere har egne bier, og ofte er flere familiemedlemmer engageret i arbejdet, men i stigende grad dukker der, fællesskaber frem, der drejer sig om at holde bier, sælge honning, brygge mjød, støbe lys af bivoks, lave cremer, salver og tinkturer med blandt andet propolis og bivoks og fremstille genbrugs ”beewraps” med bivoks, til erstatning af aluminium og plastfolie i madpakker og køleskabe.

Uanset hvor i landet man bor i Danmark, er der i nærheden en lokal afdeling af Danmarks Biavlerforening, der i foråret afholder begynderkursus for kommende biavlere.

Mange af disse afdelinger har egen skolebigård, hvor den praktiske del af kurset foregår sommeren igennem.

Han herred Biavlerforeningen, med skolebigård ved Fjerritslev,  afholder nybegynderkursus for kommende biavlere, med opstart tirsdag d. 8. marts 2022, og de efterfølgende fire tirsdage.

Til kursets fem teoriaftener, er valgt de rustikke, hyggelige og naturinspirerede omgivelser hos Madsmedjen i Hjortdal. Foreningen omfatter medlemmer fra Thy, Vendsyssel, Vesthimmerland, København og Jammerbugt.

Alle er velkommen.

Tilmelding kan ske ved henvendelse til foreningens formand

Lars Bo Christensen – Gjøl Bigård Aps. Bjergets vej 66, Gjøl, 9440 Aabybro

Telefon 21446288, Mail larsbo@ulvedybet.dk

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version