Alt afhænger af øjnene, der ser, men alligevel voves det ene øje i denne artikel, hvor vi spørger: Hvilken svømmeand er Danmarks smukkeste?
Danmarks smukkeste and
Af Redaktionen
Det må være op til den enkelte at vurdere.
Billederne herunder viser alle ænder i pragtdragt, men det er ikke sådan, jægerne typisk ser ænderne. De fleste ænder, som jægerne bringer til gryderne, er nemlig i overgangsdragt mellem sommer- og vinterdragt (forårsdragt).
Det betyder, at mange jægere aldrig har oplevet at nedlægge fuldt udfarvede svømmeænder af alle arter.
Mens det er forholdsvis almindeligt at nedlægge en udfarvet gråandrik, er det alt andet end almindeligt at nedlægge en fuldt udfarvet spidsand eller skeand.
LÆS mere på netnatur.dk/ANDEJAGT
Grunden til, at det er mere almindeligt at skyde udfarvede gråænder end f.eks. krikænder, hænger sammen med, at gråanden udgør en stor del af vildtudbyttestatistikken.
Desuden trækker mange ænder mod lunere himmelstrøg sidst på sæsonen, og det er sjældent, at ænderne når at blive helt udfarvede, inden sæsonen lukker i slutningen af januar. Først hen på foråret er ænderne klædt helt op til forårsfesten.
Gråand (Anas platyrhynchos)
Gråanden er Danmarks mest almindelige and, kendt for sin karakteristiske grønne hovedfarve hos hannerne og brunlige fjerdragt hos hunnerne. Denne art findes ofte i byområder, parker og søer, hvor den trives tæt på mennesker. Gråanden er ikke kun en fast bestanddel af det danske landskab, men udgør også en stor del af jægernes vildtudbytte.
Spidsand (Anas acuta)
Spidsanden er en slank og elegant svømmeand med en lang, spids hale og graciøse træk. Hannen har et tydeligt brunligt hoved med hvide markeringer, mens hunnen er mere afdæmpet i farverne. Spidsanden nedlægges af og til udfarvet i det sydlige Danmark, hvor den er knyttet Vadehavet
Pibeand (Mareca penelope)
Pibeanden genkendes let på hannens rødbrune hoved med en karakteristisk gul plet i panden. Den udstøder også en “pibende” lyd, som har givet arten sit navn. Pibeanden foretrækker åbne vådområder, græsarealer og lavvandede søer og er en almindelig trækfugl i Danmark om vinterenPibeand : Modsat andre svømmeænder er andrikken først helt udfarvet i sit andet leveå
Knarrand (Anas strepera)
Knarranden er en mindre kendt andefugl i Danmark, men dens diskrete udseende og unikke kald gør den alligevel bemærkelsesværdig. Hannen har en gråbrun fjerdragt med fine mønstre, mens hunnen minder om gråandens hun, men har en mere grålig farve. Knarranden ses ofte ved lavvandede søer, damme og vådområder, hvor den søger føde i tæt bevoksning.
Selvom knarranden ikke er lige så udbredt som gråanden, kan man i de rette områder i Danmark opleve dens karakteristiske “knarrende” kald, som har givet den sit navn. Knarranden udgør en mindre del af vildtudbyttet, men værdsættes af jægere og ornitologer, som ofte ser den som en mere eksklusiv art i det danske fuglelandskab.
Skeand (Spatula clypeata)
Skeanden har et usædvanligt bredt næb, som gør den let at skelne fra andre ænder. Næbbet fungerer som en “ske”, der filtrerer smådyr og plantemateriale fra vandet. Hannen er farverig med grønligt hoved og hvid bryst, mens hunnen er mere diskret. Skeanden er en sjælden ynglefugl i Danmark og ses oftere som trækfugl.
Kun ganske få jægere har nedlagt en udfarvet skeanderik …
Atlingand (Spatula querquedula)
Atlinganden er en lille og elegant and med en tydelig hvid stribe hen over hannens hoved, mens hunnen har et mere brunt og uanseligt udseende. Denne and er en sjælden gæst i Danmark og ses typisk om foråret, når den trækker mod yngleområderne længere mod nord. Atlinganden foretrækker lavvandede søer og sumpområder. Atlingand er på størrelse med en krikand
Krikand (Anas crecca)
Krikanden er Danmarks mindste svømmeand og genkendes på hannens smaragdgrønne hovedstribe og brunlige hoved. Den er en almindelig vintergæst i Danmark, hvor den samles i store flokke i lavvandede søer og åer. Krikanden er sky og foretrækker steder med rig vegetation, hvor den kan gemme sig for rovdyr og forstyrrelser. Krikanden er Danmarks mindste svømmeand
KLIK PÅ BLÅT IKON OG GÅ TIL NETNATUR FACEBBOK
