Af Redaktionen
En undersøgelse angiver, at anvendelse af blyholdig ammunition, er den væsentligste forklaring på, at der findes forhøjede værdier af bly i danske fasaner. Og hvad sikkert kommer som et chok for mange jægere, så er det anvendelse af bismuthagl, som er den helt store synder.
Mange havde måske forventet, at indholdet af bly kunne henføres til fasanernes optagelse af materiale i naturen. Men på baggrund af bl.a. undersøgelsen af 1.434 fuglekråser fra forskellige arter, hævder rapporten, at der er ”flere forhold, der tyder på, at kilden til de målte overskridelser af grænseværdierne for blyindhold ikke er at finde i fuglenes foder, naturlige føde eller i det omgivende miljø.” Årsagen skal findes i de hagl, som fuglene nedlægges med.
Især de nævnte bismuthhagl. Undersøgelsen vurderer, at forureningskilden – indskudte blyholdige bismuthagl – medfører, at cirka 16% af de nedlagte fugle har forhøjede blyværdier i kødet. Bismuth blev for alvor populære, da det i 1996 blev forbudt at anvende blyhagl til jagt i Danmark. Især under jagt i skovområder er bismut blevet et alternativ til stålhagl, da bismuth ikke giver problemer med industriens forarbejdning af træ med indskudte hagl. Men nu viser det sig, at vildt(fasaner) nedlagt med disse ”ikke giftige” alternativer til blyhagl, alligevel medfører et forhøjet indhold af bly i vildtkødet. Men bismuth er ikke den eneste synder i problemet med foruret vildtkød.
Det mere end tyder på, at der stadig anvendes blyhagl under jagt i Danmark: Til trods for, at dette har været ulovligt i 13 år. Undersøgelsen anslår, at 5% af fuglene, har forhøjet indhold af bly i kødet, eftersom de er nedlagt med blyhagl. Samtidig anslås det, at min. 15 % af fuglene er nedlagt med blyhagl. Kun dansk opdrættede fasaner, nedlagt eller indfanget på en række danske godser, indgår i undersøgelsen. Der indgår med andre ord ikke importerede fugle fra lande, som f.eks. Storbritannien, hvor det stadig er lovligt at nedlægge vildt med blyhagl.
Baggrunden for undersøgelsen er, at der i en årrække har været konstateret forhøjet blyindhold i dansk spisevildt. Dette ville Fødevarestyrelsen gerne have belyst og i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Fødevareregion Nord blev Dansk Jagtakademi projektleder på undersøgelsen, som blev indledt i efteråret 2008. Den omfattende undersøgelse, beskrevet på cirka 23 sider, tager ikke stilling til de sundhedsmæssige risici forbundet med indtagelse af fasankød forurenet med bly.
– Det, der er vigtigt at forstå, og som fødevaremyndighederne også lægger vægt på, er at blyet tilsyneladende ikke er i miljøet og i vildtkødet som sådan, men kommer fra en forurening af indskudte hagl.
– Effekten mangedobles ved, at haglene under præpareringen blendes sammen med kødet. Blyværdierne er således langt fra udtryk for den reelle risiko for, at konsumenten indtager bly ved at spise vildt, understreger Bjarne Frost. Også formanden for herregårdsjægerne Kristian Stenkjær har en helt åbenlys interesse i at for reduceret indholdet af bly i dansk opdrættet spisevildt. Han siger:
– Det er selvfølgelig en udfordring at få stoppet den ulovlige anvendelse af blyhagl, som vi her har reel dokumentation for. Det anser jeg for at være en myndighedsopgave.
– Mht. forekomsten af bly i bismuthhagl er der det vigtigt, at vi ikke går i panik, men får fundet ud af, hvad der er lovligt og ikke lovligt og forsvarligt og ikke forsvarligt. På dette område har undersøgelsen rejst en række spørgsmål, som vi må løse sammen med myndighederne og patronindustrien.
– Jeg opfordrer alle til at bevare overblikket. Vi har ikke et akut forgiftningsproblem i forhold til folk, der spiser vildtkød. Men det er klart, at hvis vi på sigt vil være leverandører til det danske folk, så må vi stille garantier for, at det ikke er forbundet med sundhedsfare at spise vildt, slutter altså herregårdsjægernes formand.
