Henning Kørvel mener, at midler fra jagttegnsafgifter bør anvendes på kontrol af jagtadfærd fremfor for årlige donationer til foreninger med høje lønninger
Brug jagttegnspenge til kontrol af udsætning
Synspunkt af Henning Kørvel – opdateret med link til kommentar tilsendt af Danmarks Jægerforbund
Vi får tudet ørene fulde af, at der er brodne kar inden for udsætning af gråænder til jagt i Danmark, men vi har derimod ikke fået at vide, hvad de handler om, hvilket således kan være en skjult dagsorden for jagtmodstanderne til at få forbudt udsætning af gråænder til jagt. Derfor ønskes oplysning om de brodne kars synder. Jagttegnsindtægter bør bruges til kontrol med udsætning, samt at der for grove overtrædelser indføres en straf, så synderne ikke kan udsætte gråænder i et bestemt åremål. Jeg mener, at det er bedre måde at bruge jagttegnsmidler til dette formål end at give dem til foreninger og bruge dem til administrationsomkostninger.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) har udtalt, ”at hvis de brodne kar inden for udsætning af gråænder (folk bag useriøs udsætningspolitik) ikke er luget bort inden tre-fem år, så forbydes udsætning af gråænder til jagt totalt i Danmark”.
Han vil altså i fuld alvor straffe alle jagtudøvere, der udsætter gråænder til jagt, og det således skal gå ud over lovlydige jægere med en anstændig udsætnings- og jagtkultur, at ”nogle” mennesker enten ikke kan eller ikke vil overholde god udsætnings- og jagtskik.
Miljøministeren bør i stedet for se på praksis inden for andre temaer, fx trafikale forhold, efter at lovgiverne på Christiansborg har givet politiet en lov, der gør det muligt at beslaglægge biler ved vanvidskørsel, og indtil dato skal over 2.000 biler være konfiskeret, og de sælges på auktion til fordel for statskassen, men ifølge politiets egne oplysninger desværre ikke til toppriser.
Ordentlige trafikanter bliver naturligvis ikke straffet, blot fordi nogle bøller ikke kan finde ud af at køre ordentligt og tage hensyn til også svage trafikanter, idet politiet går målrettet efter synderne.
Vanvidskørsel er det, når man overskrider hastighedsgrænsen med over 100% ved kørsel med over 100 km/t, og ved at køre med en hastighed på 200 km/t eller derover. Desuden er spirituskørsel med en promille på over 2,00 vanvidskørsel.
I trafikken kan man altså godt finde ud af at skelne imellem bøller og ordentlige bilister, og man således ikke straffer pæne bilister, blot fordi nogle halvtosser kører med ”hovedet under armen”, men det kan eller vil man (miljøministeren) åbenbart ikke praktisere i jagtens verden, fordi man hellere vil straffe alle, der sætter gråænder ud til jagt end kun de, der kvajer sig.
Det ligner lefleri for jagtmodstanderne!
Utilstedeligt at slå alle over en kam
Venstre-politikeren Ivar Hansen (1.11.1938 – 11.3.2003) harcelerede gang på gang imod lovjaskeri på Christiansborg, og hvis Folketinget om tre-fem år vil jaske en forkølet lov igennem, der straffer anstændige jagtudøvere som udsætter gråænder, fordi nogle tosser kvajer sig, så er bunden i lovgivningsarbejdet sagt med Ivar Hansen nået, og det skal simpelthen ikke have lov til at gå igennem.
Tag jer sammen, Folketingspolitikere, og gør jeres arbejde ordentligt!
Med 870.000 offentligt ansatte, hvoraf en (for stor) del er ”kolde hænder”, må der kunne frigøres mandskab til at kunne udføre kontroller hos de, der sætter gråænder ud til jagt, og man ad den vej kan identificere og få stoppet de brodne kar.
Hvis der mangler penge til opgaven, så tag dem ud af de 93 millioner kroner, som jagttegnene indbringer. Tag således tilskuddet på 7,5 millioner kroner fra Danmarks Jægerforbund og brug dem til effektiv udsætningskontrol, og brug derudover alle de penge, som i dag anvendes på administration til udsætningskontrol, og i det hele taget til fordel for naturen.
Hvad ligner det at bruge 7 millioner kroner til lovadministration og 13 millioner kroner til jagttegnsadministration, samt at give penge til foreninger?
Danmarks Jægerforbund får tilskud af jagttegnsmidlerne til bl.a. at oplyse om jagt i Danmark, men fordi forbundet i forvejen antagelig ville oplyse om jagtlige forhold, og altså ikke give anvisninger på strikning og madlavning, er det absurd at forgylde jægerforbundet med 7,5 millioner kroner for en opgave, som man alligevel løser uanset tilskud.
Det er i dag Miljøministeriet, der fordeler jagttegnsmidlerne, hvor det før var Jagtfonden der havde hånd i hanke med, hvad pengene fra jagttegnene blev brugt til.
Jeg vil kraftigt opfordre miljøministeren til at revurdere konceptet og indse, at de penge som man i dag giver jægerforbundet, og derudover bruger til administration og andre formål, bruges bedre og mere konstruktivt ved, at de bekoster en skærpet kontrol med udsætning af gråænder til jagt, så denne aktivitet således overlever, når den skal revurderes om tre-fem år.
Gråandejagt i Danmark kan ikke bestå uden udsætning, og som i trafikken, hvor bøller straffes, bør de jagtudøvere, som groft overtræder god udsætningspolitik, straffes ved, at de mister retten til at sætte gråænder ud i et fastsat åremål.
Forstå det nu, at det er uværdigt at slå alle over en kam. Danmark er jo (endnu) ikke en ”bananrepublik”, hr. miljøminister!
Foreninger skal ikke have tilskud!
Jægerforbundet, ja, foreninger i det hele taget, skal ikke have tilskud af jagttegnsmidlerne, som de bruger til personaleomkostninger.
Jægerforbundets personaleomkostninger udgør ifølge tilgængelige oplysninger i årsrapport omkring 36 millioner kroner. Gennemsnitslønnen i jægerforbundet er jfr. beregning set på “Hjortevildtforvaltning i Danmark” beregnet til 650.000 kroner om året, men det er næppe rengøringspersonalet og pedellen, der får en betaling i den størrelsesorden.
Ved at foretage en omfordeling, og jægerforbundet således mister 7,5 millioner kroner i tilskud, får alle jagtudøvere – herunder de cirka 125.000 ikke-medlemmer, der går på jagt – valuta for pengene ved, at nogle af deres jagttegnskroner konkret bruges til kontrol med udsætning af gråænder, der gerne må blive en varig ordning til gavn for alle danske jagtudøvere, og dansk jagt i det hele taget.
Hvis ikke Miljøministeriet vil skærpe kontrollen med udsætning af gråænder, hvordan skal man så ellers kunne få stoppet de brodne kar?
Forventer man, at de brodne kar selv skal kunne indse, at de begår fejl, og de vil rette dem? Og hvad gør de brodne kar forkert? Sætter de for mange gråænder ud, fodrer i vandet, eller er deres vandhuller stinkende kloakker? Og hvor mange brodne kar drejer det sig om, 5-10, 50-100 eller flere hundreder?
Fordi vi kun har hørt om brodne kar som begreb, savner vi konkret viden om et estimeret antal, og hvad der ligger i dette begreb, og truslen om at ville forbyde udsætning af gråænder til jagt således ikke er ”camouflage” for jagtmodstandernes emsighed efter at få knaldet så meget jagt i Danmark som vel muligt.
Fordi nogle (?) enten ikke kan eller vil finde ud af den rette vej, må der som i trafikken være nogle til at retlede dem, og her ser jeg ingen bedre mulighed, end at jagttegnspenge bruges til kontrollører i stedet for havne hos foreninger, og jagttegnsmidler herudover bruges til administration i den størrelsesorden, som det sker i dag.
LÆS Jægerforbundets kommentar på Henning Kørvels indlæg
