Brushanen – ingen deling om yngelplejen

I 2008 var der således kun omkring 65 hunner tilbage (brushaner optræder ikke i par).

De danske yngleområder er næsten udelukkende i Vejlerne, Tipperne og på Saltholm.

Brushane er størrelsesmæssigt på niveau med en hjejle, men har lidt længere ben. Hannen er markant større end hunnerne.

Brushaner er trækfugle, og om foråret raster et stort antal langs den jyske vestkyst. Om efteråret forekommer de trækkende brushaner mere spredt.

Hannerne forlader landet i juni, hunnerne og ungfuglene følger efter omkring september. Vinterkvartererne er i Afrika.

Brushanens levevis

I Danmark yngler brushane på brakvandsenge med lav vegetation og til tider på ferske enge inde i landet.

I forårstiden etablerer hannerne dansepladser, gerne på en forhøjning i terrænet. Her kæmpes der indædt om hunnernes gunst. Vinderen får retten til at parre sig med alle hunnerne.

Efter parringen stikker hannen af, og overlader således hele yngelplejen til hunnerne.

“Brushanen er næsten altid tavs – selv på dansepladsen. Man kan dog somme tider høre et lavt ”tuuuit”, når brushanen letter.”

Fuglene lever af små bunddyr, som de finder på mudderflader eller på engene i småsøer og afstrømningsrender skabt af tidevandet.

Kun vådområder med en saltholdighed på under fire promille er egnede som levested for brushane.

Det er vigtigt, at der er ro omkring reden.

Hvad kan hjælpe brushanen?

Man kan hjælpe arten ved at undlade at færdes inden for en afstand af cirka 200 meter fra reden i yngleperioden fra april til midten af juli.

Ved at lade de egnede yngleområder afgræsse kan vegetationen holdes nede til gavn for brushane.

Da reder kan blive trampet itu af græssende dyr, bør afgræsningen dog ikke foregå i maj og juni måned.

Det vil hjælpe brushane at bevare engarealerne i nærheden af reden, da fuglene kræver store fourageringsområder.

Følg FugleApp på facebook

Kilde: Miljøstyrelsen