Også de danske buejægere kom godt i gang, da en ny jagtsæson blev skudt ind ved solopgangstid. Det viser resultat fra en nordjysk ejendom, som har helliget sig træk og slip jægerne.

Af Redaktionen

Allerede kort tid efter solopgang kunne den første buejæger på ejendommen Ny Vraa ved Tylstrup i Nordjylland slippe en pil mod en flot dansk forårsbuk.

Det oplyser Anders Bach, ejendommens jagtansvarlige, som hvert år udlejer et antal pladser til danske og udenlandske jægere, som ønsker at prøve kræfter med især pilemarkernes mange råbukke.

I de seneste år har jagten dog udelukkende været forbeholdt buejægere, som ofte kommer langsvejs fra for at opleve buejagten fra de jagtstiger, der er placeret rundt omkring i terrænet.

– I år blev det igen et hold buejægere fra Norge, der indledte præmieren, oplyser Anders Bach, der har indrettet en lejlighed til jægerne, som dermed er selvkørende mht mad og ophold samt færdsel i terrænet.

– De norske jægere er kommet her fast i flere år og det betyder, at de efterhånden er kendt med området. Bortset fra en kort briefing ved ankomst, er de egentlig selvhjulpet, lyder det fra Anders Bach, som tidligere baserede sit jagtvæsen på bl.a. udsætning af fasaner og jagt på samme

– Det, at jægerne passer sig selv, betyder, at jeg også kan få tid til at gå lidt på jagt, fortæller Anders Bach, som havde chancen til en flot seksender allerede kort tid efter sologang.

Bukken standsede dog først, da den stod bag en busk – blot 15 meter fra skytten, som allerede havde trukket pilen. Og da den satte af sted igen, efterlod den ingen chance for et sikkert og forsvarligt skud.

De to høje seksendere, som faldt den første morgen på Ny Vraa, er begge omkring 23-24 cm høje og begge opsatser er kendtegnet ved et anlæg, som Anders Bach betegner som tilbagestrøget.

IMG_4630
Buejagt i Norge er endnu ikke tilladt og det gør Danmark til et oplagt rejsemål for de få norske buejægere.

– Vi kender ikke alle de bukke, der går på ejendommen, men den ene af de to bukke kender jeg fra sidste år, og den vurderer jeg til at være tre, fire år gammel.

– Den anden ved jeg ikke hvor gammel er, men tre år kunne være et bud, fortæller Bach, der konstaterer, at også buejægere med tiden bliver mere selektive, selv om jagtformen er vanskelig og de fleste buejægere er glade bare for at få en chance.

– Men når først de har prøvet at nedlægge en buk med bue, skyder de ikke den første og bedste buk, som går under stigen, men venter gerne på, at en ældre buk vises sig, lyder det.

Også buejægere bliver med tiden selektive viser erfaringer fra nordjyske ejendom Ny Vraa, som har specialiseret sig i produktion af pil til mange forskellige slags formål. Her ses den norske buejæger Erling med dansk buk nedlagt d. 16. maj 2016

Den ene af de to flotte bukke blev i øvrigt nedlagt af den efterhånden ret kendte filmmand Øivind Krageboen, som tidligere har underholdt Netnaturs læserne med flotte og aktionsprægede film om bukkejagt på Ny Vraa

Læs mere:

Buejagt i pilemarkerne

Også i år er han udstyret med både bue og kamera og hvem ved: Måske bliver der endnu engang en film ud af nordmændenes første dages bue-bukkejagt på den danske  ejendom Ny Vraa.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version