”Bukkejagt” med kamera kan være særdeles spændende, konkluderer dansk jagtjournalist efter fotopyrch på Enø
Det kan være ligeså spændende at gå på ”bukkejagt” med kamera som riffel. Begge dele kan give store oplevelser, sådan som det skete for Henning Kørvel, da han gik en tur på Enø på Sydsjælland med sit kamera torsdag 27. maj om aftenen. Han spottede seks bukke og tog fotos af de fem af dem og to smalråer. Her kan du se nogle af hans fotos.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Med sin udstrækning på 340 hektar er Enø på Sydsjælland på størrelse med en mindre herregård. Det eneste, der dog kan minde om en herregård, er stedets bestand af råvildt i sommerhusområdet, som øens syv gårde blev udstykket til i 1960-erne.
Råvildtet er kommet til senere, hvilket vil sige for 15-17 år siden, og med øens nordlige hjørne – Reedtzholm –som kerneområde har det bredt sig til det meste af øen.
Men råvildt står ikke på Enø Overdrev (69 hektar), der blev fredet i 1953, og er Ramsar- og EF-Fuglebeskyttelsesområde.
Årsagen er, at Overdrevet ikke omkranses af sivbræmmer, hvor dyrene kan søge skjul. Sivbræmmen, der starter på nordsiden af Enø, findes her og langs østsiden, men stopper på kysten ved Overdrevsgården.
Råvildt findes på hele strækningen, og det er taknemmeligt at få det at se, fordi dyrene ikke jages, hvilket giver en kort flugtafstand.
Om aftenen 27. maj besluttede jeg mig for at ville gå en tur for at tage fotos og startede ved cirka 19-tiden, idet jeg indledningsvis ønskede at sidde på en terrasse til et sommerhus.
Dets ejer har givet mig lov til at benytte terrassen med udsyn ud over en del af den nordlige eng for, at jeg kan tage fotos af primært råvildt.
På vej til sommerhuset spottede jeg det første stykke råvildt: En buk, der var ved at skifte til sommerdragt, og ikke havde sprosser på den venstre stang og en forsprosse på højre stang. Bukken så ud til at være aldrende og kan meget vel være på retur.
En flot buk
Ankommet til sommerhusets terrasse fangede mit øje først en buk. Jeg tippede den til at være den, som vi kalder for ”Hidsig-bukken”, fordi den er aggressiv og gerne angriber andre bukke, som John lokker til, når han fodrer dem med æbler.
En smalrå passerer fra engen op gennem haven langs hækken og forsvinder snart bag mig, men da synet af råvildt herefter overrages af en tårnfalk og to fiskehejrer, der slår sig ned i den lille sø på engen, og ringduer slår sig ned på græsset for at fouragere, bryder jeg kort før klokken 20.00 op.
På min vej ned til engen fanger mit øje en buk, der sidder på en græsplæne i læ af hækken. Den har set mig, men bliver siddende og rejser sig først, da jeg ved pyrsch når ind på cirka 50 meters afstand fra den.
Ud fra en helhedsvurdering skønner jeg bukken til at være fire-seks år. Den er en pæn seksender i cirka ”halv ørehøjde over gehørerne”, og sprosserne er middelkraftige. Den er midt i dragtskiftet,
Hvis jeg havde spottet bukken i jagtsituation, så ville jeg efter al sandsynlighed have afsjælet den, men det er ”no go”, fordi råvildt ikke er jagtbart på Enø.
Kun ræve bliver jaget i sommerhusområdet et par gange årligt, men ikke i 2020. Årsag: Corona-krisen. På Overdrevet driver ejerne jagt på ænder og gæs.
Da jeg har taget fotos af bukken, forlader jeg stedet og går nu langs sommerhushaver for at se efter ”Tovbukken” alias bukken, som siden den kastede sin forrige opsats, har haft et tov af hamp om halsen, hvori der hænger en kastestang fra sidste års opsats.
Jeg ser den dog ikke, hvilket et lidt underligt, for normalt spotter jeg den enten i en have eller på engen. Men den kan være ude i sivbræmmen.
Selektiv buk
Da jeg vil tage en af de smalle stier tilbage til Reedtzholmvej, står der på stien en smalrå og esser på en hæk. Jeg tager nogle fotos af den på 10 meters afstand og går tilbage i den retning, som jeg kom fra, fordi jeg ikke ønsker at forstyrre råen.
Og fordi der ikke synes at ske noget på engen ved sommerhusterassen, hvor jeg har siddet på min jagtstol, sætter jeg mig i bilen for at vil køre en tur på Enø Kystvej ud til parkeringspladsen før Overdrevet.
På et grønt stykke frijord, bevokset med højt græs, spotter jeg fra bilen en buk, som er optaget af at esse. Den har en underlig opsats med tætsiddende stænger, som ikke er lige lange, og hvis jeg havde været på jagt, så ville jeg have skudt den bort som selektiv, så den i brunsten ikke kommer til at sætte sit præg på den kommende generation.
Jeg må dog nøjes med fotos af bukken, og fint nok. Jeg har det særdeles fint med, at råvildt på Enø ikke bliver jaget.
Det giver nemlig mulighed for at tage unikke fotos af råvildt, som tillader mig at komme tæt på, fordi dyrene instinktivt ved, at mennesker er ufarlige.
Jeg vil ikke vove mig ud i teser om fremtiden for råvildt på Enø, men henholder mig til øens størrelse på 340 hektar, og der heldigvis er plads til meget råvildt her endnu.
I dag står der måske 50-60 stykker råvildt på Enø. Jeg og nogle beboere i sommerhusområdet er spændt på, hvad fremtiden bringer.
I mellemtiden glæder mig over at have øen tæt på, fordi det giver mig mulighed for at følge råvildtet og tage fotos af dyrene året rundt.
