En råbuk med kun én stang kaldes en enhjørning. De ses dog sjældent i størrelse XL

Bukkeleksikon: Enhjørning

Artiklen herunder indgår i en a, b, c og d serie, som henvender sig til nye såvel som mere erfarne bukkejægere. Serien hedder Bukkeleksikon og virker som opslagsværk til afklaring af begreber, som dukker op, når man læser og snakker om råvildt og jagt på råbukke.  

Af Redaktionen

En råbuk, der har sat op med kun en stang, ses kun sjældent. Og som flere år gammel buk endnu mere sjældent, da bukke med den type opsats ofte kategoriseres som afskudsbukke.

Det betyder, at bukke med kun én stang ofte nedlægges relativt tidligt. Måske allerede i bukkens første eller andet leveår.

En enhjørning kan dog være enhjørning i et år og sætte en eller andenform for opsats året efter etc. Dog vil der denne redaktionen bekendt være tale om en stang, der er svagt udviklet i forhold til den modsatte stang i opsatsen.

Bukke med kun en stang kan være født med et gen, der betyder, at den aldrig udvikler en normal opsats. Fænomenet enhjørning kan også bunde i en skade på opsatsen. Typisk en skade pådraget under udvikling af opsatsen og mens bukkens opsats var i bast. Men til tider også en skade sket efter bukken har fejet sin opsats. 

LÆS MERE om meget stor råbuk med kun en stang

Bukkejagt sektion
Se flere artikler i serien Bukkeleksikon og meget mere i sektion KUN om jagt på råbukke

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version