Bukkejagt er kendetegnet ved at være meget lidt udstyrskrævende. Alt man behøver er en riffel, en håndfuld patroner og en skydestok

Bukkeleksikon: Skydestok

Af Michael Sand

Artiklen herunder indgår i en a, b, c og d serie, som henvender sig til nye såvel som mere erfarne bukkejægere. Serien hedder Bukkeleksikon og virker som opslagsværk til afklaring af begreber, som dukker op, når man læser og snakker om råvildt og jagt på råbukke.  

Selv de mest sikre riffelskytter allierer sig i reglen med en skydestok, der kan virke som en slags fast underlæg under skudafgivelsen.

Selv om man fritstående er i stand til nærmest at skyde ”hul i hul”, når der trænes på skydebanen, er skudafgivelse under jagt noget helt andet.

De fleste anvender skydestok under bukkejagt – også selv om man kun pyrscher fra den parkerede bil til et velplaceret jagttårn, da der kan opstå en chance under vejs.

Synet af bukken, der pludselig byder sig til, kan få pulsen i vejret og sker det, kan man få brug for støtte, som man normalt ikke har brug for. Er skydestokken en fast del af ens udstyr, er støtten altid ved hånden.

 

Udvalget af skydestokke er mangfoldigt. Meget almindeligt er det at bruge tre tynde pinde, der er bundet sammen i toppen med en snor eller et elastik. Vigtigt er det at anvende stive pinde, som udstået som stativet til en tipi, ikke giver efter under vægten af riflen og jægerens påvirkning.

Mange seriøse og professionelle jægere i både Danmark og rundt omkring i verden anvender ikke andet end naturens egne materialer som skydestokke.

Disse har iøvrigt den fordel, at de ikke virker så larmende, som skydestokke lavet i kunstmateriale. Grene, der fra tid anden klasker sammen under pyrchen, virker som en del af lydbilledet i en skov og eller mose etc. Det gør lyden af metal og plastik ikke.

De lange skydekæppe har dog også sine begrænsninger. Først og fremmest kan de ikke foldes sammen som fabriksfremstillede skydestokke udformet efter teleskop-princip kan, hvilket betyder, at de fylder en del under transporten.

Dertil kommer, at nogle af de skydestokke, der tilbydes i handlen, på flere måder overgår de traditionelle, når der handler om sikker skudafgivelse.

Den firebene skydestok – som man også selv kan fremstille – virker faktisk næsten som fast underlag og når først riflen er placeret rigtigt, vil man ikke alene kunne opnå et mere præcis skud. Man vil også kunne flytte sin maksimale skudafstand.

Ved brug af almindelig et, to- og trebenede skydestokke ligger den maksimale skudafstand noget under de afstande, som man normalt behersker med fast anlæg på skydebanen.

En af kvaliteterne ved en god skydestok er den skal være hurtig at anvende ved navnlig pludselig opstående skudchancer

 

Skydestokke, der med et enkelt tryk på en slags joystick, justerer støttebenene efter forholdene sikrer det mest optimale underlag i situationen – også når man f.eks. skyder fra en stejl skåning. Det kan være vanskeligt at opnå tilsvanede stabilt underlag med en skydestok, hvor benene ikke kan justres.

Etbenet skydestok er i sagens natur mindre stabil end f.eks. en trebenet skydestok. Til gengæld er den hurtig og nem at betjene og det kan give nogle fordele som opvejer det knap så stabile underlag.

 

Valg af skydestok afgøres udover hensynet til transport med bil og måske fly af to ting: Den skal være sikker og den skal være hurtig at anvende.

Den mest sikre, når først der er udslået, er ikke altid den hurtigste og den hurtigste er ikke den mest sikre, da en etbenet eller to benet skydestok er hurtige at rette til end tre- eller firbenede skydestokke.

Langt de fleste bukke nedlægges efter meget at dømme på ret korte skudhold. Kun i forholdsvis sjældne tilfælde, har man brug for at skyde på mere end 100 meter.

Læs også: HVER FEMTE RÅBUK SKYDES PÅ KLOSHOLD

Alt om bukkejagt samlet i en sektion

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version