Canadagåsen - størst med stadig invasiv ✅ Læs om fugle på Netnatur

Siden vore svenske naboer indførte canadagåsen i 1930’erne, har den i stort antal spredt sig til Danmark, hvor den dog fortsat er en fåtallig ynglefugl

Canadagåsen – størst men stadig invasiv

Af Redaktionen

Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor mørk gås med en længde på mellem 90 og 105 centimeter og et vingefang på mellem 160 til 185 centimeter. Fuglen vejer mellem 4,3 og 6 kilo.

Både hannen og hunnen er ensfarvet brune med lyst bryst. Næb, hoved og hals er sort, og den har et genkendeligt hvidt trekantet hagebånd.

Den kan forveksles med bramgåsen, men denne er betydeligt mindre, har et større hvidt område på hovedet og sort bryst.

Læs mere om gæs på nernatur.dk/GAASEJAGT

Canadagæs nedlægges både på land og på vand, hvor de f.eks. trækkes på skudhold ved hjælp af udlagte lokkegæs

Canadagåsen stammer oprindeligt fra Nordamerika, men i 1600-tallet blev den indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930’erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, og alle steder er der i dag en stor ynglebestand.

Kun en mindre antal canadagæs yngler i Danmark, men den er til gengæld en almindeligt forekommende træk- og vintergæst.

Det danske udbytte for nedlagte canadagæs er faldende. Det viser udbytteoversigt udarbejdet af DCE på baggrund af oplysninger fra de danske jægere. Hvorfor udbyttet er faldende er der delte meninger om, men klima og jagt er ofte i spil som forklaring.

Canadagæs skaber store problemer i landbruget ved at æde vintersæden på markerne.

De største forekomster findes i den sydøstlige del af landet, men de ses også på f.eks. Vejlerne i Thy, Tøndermarsken og i det nordøstlige Jylland.

Canadagæs forekommer oftest i mindre flokke sammen med svaner og andre gæs, men kan dog ses i flokke på mere end 1.000 individer.

Hvorfor er canadagåsen uønsket?

Canadagåsen anses for at være en invasiv art. Den er på sortlisten, og er generelt uønsket i Danmark. Dette skyldes at den kan hybridisere med de hjemmehørende arter grågås og bramgås, samt at den forvolder stor skade på landbrugsafgrøder.

Læs mere om bekæmpelse af canadagås.

De fleste canadagæs nedlægges på dyrkede marker, men også på fiskeriterritoriet har strandjægerne af og til held med de store fugle.

Canadagåsens levevis

I Danmark yngler parrene fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer. Gåsen er meget territorial og aggressiv overfor andre dyr, både i rugetiden og efter klækningen af æggene. Ungerne forlader først forældrene efter forårstrækket, når de vender tilbage til deres fødested.

Canadagåsen er 3 år gammel, når den yngler første gang.

Arten spiser hovedsageligt plantemateriale, som den får ved at græsse på marker og enge. Den spiser i mindre omfang også vandplanter.