Først i april så en ny trofæorganisation dagens lys, da samtlige danske CIC opmålere organiserede sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB)
CIC trofæopmålerne i Danmark er nu organiseret i en fælles forening
Pressemeddelelse: Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB)
Først i april så en ny trofæorganisation dagens lys, da samtlige danske CIC opmålere organiserede sig i foreningen Den Danske Trofæ Evaluerings Bestyrelse (DKTEB) Foreningen er en lukket forening som kun kan bestå af de til enhver tid CIC uddannede og certificerede trofæopmålere de såkaldte CCM opmålere, samt de udnævnte SITJ (Senior International Trophy Judge) hvoraf der er 8 CCM og 2 SITJ og der optages kun nye medlemmer i takt med frafald . Som formand blev valgt SITJ Fritz Heje Hansen. Denne lille forening er blevet til på opfordring fra CIC sekretariatet og den internationale TEB og refererer direkte til CIC hovedkontoret i Budapest samt den danske CIC delegation.
Historie
Trofæopmålingen i CIC regi startede for næsten 100 år siden centralt i CIC, siden blev det udbredt og omkring 1950 startede man opmålingerne i Danmark i regi af landbrugsministeriet og Vildtbiologisk station på Kalø. I 1980erne delte man trofæopmålingerne op således at Nordisk Safari Klub fortsatte med de udenlandske trofæer og de danske blev fortsat i statens regi, disse blev så overdraget til Danmarks jægerforbund i 1990 og i mange år blev der kun foretaget opmålinger i regi af disse to organisationer. Op i nullerne kom CIC på banen med nogle opmålerkurser, og i 2015 blev der afholdt et sådan autoriseret kursus her i Danmark, hvor der kom en gruppe danskere på kursus, siden stødte enkelte til og i dag tæller de uddannede danskere 10 certificerede opmålere.
I starten fortsatte nogle deres opmålinger i regi i enten af DJ eller NSK eller individuelt, kun tilknyttet CIC via den eneste danske SITJ Fritz Heje Hansen som var medlem af CIC´s Trophy Evaluation Board.
På et fællesmøde tidligere på året var der enighed om, at det var en uholdbar situation med så mange forskellige tilknytninger, og skulle vi have indflydelse på det internationale plan krævede det et fælles fodslag (organisation) og det er alles håb at vi nu kan få mere indflydelse på CIC´s trofæpolitik og ikke mindst justering af reglerne samt en fælles database. Endvidere skulle dette fællesskab også gerne resultere i en bedre service for vores mange kunder. Det er også alles forhåbning, at en fælles database med titusinder af opmålinger kan bidrage til at understøtte den vildtbiologiske forskning, både nationalt og internationalt.
Fremtiden
Alle trofæopmålere ser frem til et godt samarbejde hvor vi kan hjælpe og støtte hinanden, og med tiden få synkroniseret en del af vores aktiviteter. Det udelukker dog ikke at man individuelt stadig kan opmåle trofæer i de andre systemer man måtte være uddannet i så som Roland Ward, Safari Club International, Boone and Crocket m.v.
De danske CIC opmålere stiller sig også velvillige overfor samarbejder med eksterne interessenter.
Yderligere oplysninger:
Formand: STJ Fritz Heje Hansen tlf. 40564200 eller mail fhh@jagtkonsulent.dk
Measurement approved by
International Council for Game and Wildlife Conservation
Læs mere om Adaptiv Vildtforvaltning
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol