Cocker spaniel er en dedikeret jagthund, der ikke skåner sig selv. Den er ofte i bevægelse, kontaktsøgende og virker evigt glad

Cocker spaniel – evig glad jagtmaskine

Af Redaktionen

Denne race egner sig absolut ikke til at henslænge sit liv som selskabshund. Heller ikke for den aktive familie, der går og løber lange ture.

Racen er meget aktiv, ofte i bevægelse og evigt glad. De er meget hengiven og pleasende i forhold til sin ejer. Den opsøger arbejde og menneskekontakt så ofte, som de kan få det. De har et meget stort kontaktbehov.

Racerne har ikke tendens til udfarenhed overfor andre hunde.

Vogtning af mad osv. vil sjældent forekomme.

Cocker spaniel og aktivitetsniveau

Racerne er avlet til at “gå under haglbøssen” på jagt, hvilket vil sige, at hunden skal holde sig indenfor en radius af cirka 10 til 20 meter fra ejeren/jægeren. Dette betyder dog, at racerne har evnen til at lære det – det er ikke noget, som de rent genetisk er programmeret til fra fødslen.

Vildtinteressen er stor og er specielt rettet mod fugle, og den ligger lige under huden, så hunden skal tidligt lære grundlæggende lydighed med hovedvægten på indkald.

 

“Field Trial Spaniels stammer fra England, og ordene Field Trial betyder markprøve, men det er et rent dansk fænomen, at vi bruger denne betegnelse. I hjemlandet registreres de som Springer Spaniel og Cocker Spaniel, sammen med udstillings-spaniels. Men FT Spaniels, kaldes Working Spaniels i England. Der er altså en skarp adskillelse mellem showhunde og jagthunde.” CITAT: Klubben for F.T Spaniels

Specielle behov for Cocker spaniel

Racerne er avlet som reelle brugshunde, og de har et medfødt behov for at blive arbejdet målrettet med jagtligt arbejde.

Når de bliver aktiveret korrekt, fungerer de også godt som familiehunde.

Vær opmærksom på at racerne har en medfødt evne til at indtage et højt stressniveau og at en del af den daglige træning skal bestå af indlæring af ro og selvkontrol.

Pels og pleje

Langt de fleste individer har kortere pels end standard-typerne. Pelsen er glat og kræver oftest ikke andet end en let børstning med mellemrum samt en klipning af pelsen imellem tæerne på poterne.

Håndtering

Nogle af individerne kan være meget blide og for enkelte kan blidheden tippe over i usikkerhed overfor mennesker og hunde. Vær derfor opmærksom på racernes medfødte evne til både at være rolig og meget aktiv (lavt og højt stressniveau) – og træn begge dele, så hunden ikke risikerer at få stressproblemer under indlæring og i hverdagen.

Racens oprindelse

Spaniels går tilbage til 1100-tallet og blev oprindelig ikke betragtet som selvstændige racer.

Først i 1800-tallet blev de delt i to grupper. Hunde over 11 kilo var “starters”, som skulle jage vildtet op. De mindre kaldtes “cockere”, og de skulle både rejse og apportere. De brugtes fortrinsvis til jagt på skovsnepper – woodcocks – deraf navnet cocker.

Cocker spaniel stammer fra Wales og Sydengland og blev anerkendt som selvstændig race i 1892.

Den almindelige cocker bruges fortsat til jagt, om end mange i dag holdes som selskabshunde.

Dimensioner

Hannerne ligger typisk på en højde mellem 39 og 41 centimeter. Tæver mellem 38 og 39 centimeter. Vægten er mellem 12 og 14 kilo.

Farvevariationer

Alle farver er tilladt.

Oprindelsesland

Storbritannien.

Internationalt racenavn

English Cocker Spaniel – FT.

FCI-gruppe

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Specialklubber

Klubben For Ft Spaniels

Dansk Jagtspaniel Klub

Kilde: DKK

TILMELD dig Netnatur Club
og modtag gratis nyheder

JAGT OG JAGTHUND

Digital bog om valg af jagthunderace og type til duejagt og alle andre danske jagtformer.

DIGITAL BOG OM JAGT OG JAGTHUND

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version