Curly coated retriever

Dette er den største, mest robuste og selvstændige af alle retriever-racerne. Den er som de øvrige også en rolig, pålidelig og venlig familiehund

Af Redaktionen

Curly coated retriever er den ældste af retriever-racerne. Den er også én af de mest vagtsomme i gruppen af jagthunde og kan virke noget skeptisk i forhold til fremmede og andre hunde. Det er ikke en hund for førstegangshundeejeren.

Aktivitetsniveau

Den er i lighed med f.eks. goldens ret sent udviklet, og som unghund er den særdeles aktiv og foretagsom.

Ikke overraskende har den en tendens til at knytte sig mest til den person, der træner og arbejder med den. Den holder generelt god kontakt til sin fører og er ikke tilbøjelig til at gå selvstændigt på “eventyr”.

Specielle behov

Curly coated retriever kræver en tidlig socialisering og en konsekvent opdragelse samt meget motion og plads til at røre sig. Hertil også mentalt stimulerende beskæftigelse og et godt socialt liv. Den er en fremragende svømmer og en villig og god apportør.

Pels og pleje

Kroppen er fra nakke til halespids dækket af små, stramme og faste krøller, som ligger tæt ind til huden uden underuld. Til gengæld har hunden et beskyttende fedtlag på huden.

Resten af hunden er mere glathåret. Denne helt specielle pels er tilpasset til arbejdet i vand, men beskytter også godt mod skrammer, hvis hunden driver i et barskt terræn. Pelsen er stort set selvrensende.

Indlæring og håndtering

Den er som regel positiv over for indlæring, men kan være lidt egensindig. Den kræver en ejer, som roligt og venligt kan motivere hunden og vinde dens respekt.

Curly coated retriever udmærker sig bl.a. ved sin gode næse og er dermed god til at finde svære fugle og anskudt vildt. Den har en fremragende markeringsevne.

Oprindelse og historie

Racen kan føres tilbage til omkring år 1800, hvor den nu uddøde engelske tweed water spaniel blev krydset med nogle af de hunde, der kom fra Newfoundland til England med torske-fiskerne samt muligvis med andre vandapporterende fuglehunde.

Den blev tidligt populær som jagthund hos vildtforvaltere og opsynsmænd i skovene, hvor dens vagtsomhed var en hjælp i kampen mod krybskytteri.

Da racen er robust i selv det barskeste klima, har den også været forsøgt anvendt som lavine- og redningshund.

Curly coated retriever blev officielt godkendt som race i 1860.