Bestand af dåvildt kan være en god forretning. Det viser nyt studie, som inddrager indtægter fra jagt, når tab af indkomst ved dyrenes skader på mark og skov gøres op

Dådyr og forretning

Af Redaktionen

Indtægterne fra kommerciel jagt på dådyr kan overstige omkostningerne ved afgrødeskader, og med hegn omkring markerne bliver fortjenesten endnu større. Det viser en ny case-studie fra Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU.

Det oplyser Svensk Jakt, der med henvisning til studiet påpeger, at høsttab på op til 25 procent ikke er usædvanligt.

Dette til trods kan store vildtbestande alligevel være positive for nogle ejendommes økonomi.

Desuden er de store planteædere med til at skabe positive aftryk på biodiversiteten gennem deres forskellige aktiviteter som græsning, nedtrampning af afgrøder sam gødning.

De svenske jagtrettigheder betyder, at erfaringerne ikke kan øverføres direkte til danske forhold ligesom størrelsen af ejendomme sammen med ejendommens forhold mellem skov og mark kan være med til at definere den økonomiske gevinst ved en stor bestand af dåvildt


Forskerne gjorde sig også ander 
iagttagelser i forbindelse med deres studie.

“Vi konstaterede, at dyrene undgår at græsse de steder, hvor de er meget synlige, uanset afstanden til bebyggelsen”.

Dette anses som viden, der måske kan anvendes i arbejdet med at forebygge skader.

” På en gård, der indgik i studiet, udgjorde omkostningerne ved græsskader 3.910 svenske kroner (cirka 2.773 danske kroner) pr. hektar for hvede og 1.585 svenske kroner (cirka 1.124 danske kroner) pr. hektar for havre, hvilket svarede til en samlet omkostning på 865 svenske kroner (cirka 614 danske kroner) pr. dådyr. Samtidig havde hvert dådyr en beregnet værdi på cirka 1.000 svenske kroner (cirka 710 danske kroner) som jagtbart vildt. Dådyrets jagtværdi kompenserede derfor for græsskaderne”. Det oplyser SLU i en pressemeddelelse.

 

Læs mere på netnatur.dk/DAAVILDT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version