Den danske bestand af dåvildt er i voldsom vækst og udbytteoversigt afslører ny rekordstor afskydning

Dåvildt i voldsom vækst

Af Redaktionen

Aldrig tidligere har der været nedlagt mere dåvildt i Danmark …

I den seneste jagtsæson er der blevet indberettet hele 12.433 stykker dåvildt. Det er mere end antallet af nedlagte og indberettede krondyr, der i forrige sæson er opgjort til omkring 11.000.

Læs mere:

Rekordstor afskydning af krondyr

Afskydningen af dåvildt udviser en bemærkelsesværdig udvikling, som startede i 1985. Før denne tid lå antallet af nedlagte dåvildt under 2.000 om året, med enkelte sæsonmæssige undtagelser. Siden da er antallet steget voldsomt.

Til sammenligning nedlægges der årligt 29.000 harer og 68.000 stykker råvildt. Hvor dåvildt og kronvildt er på fremmarch, er råvildtet på vej den modsatte vej.

Hvis udviklingen fortsætter som nu, kan vi inden for en overskuelig fremtid forvente at se flere nedlagte dådyr og krondyr i udbyttestatstikken end vi vil opleve råvildt.

Læs mere: netnatur.dk/DAAVILDT

Stor sektion kun om dåvildt

 

Blandt jægere, biologer og andre med interesse for hjortevildt diskuteres det ofte om den voldsomme udvikling i bestanden af dåvildt er med til at tegne den negative udvikling for råvildtets bestand-udvikling.

Diskussionen går på om dåvildtet via adfærd og foragering kan presse ikke blot råvildtet, men også kronvildtet. Hvor de forskellige arter ofte kan udbytte forskellige terræner uden at være til væsentlig gene for hinanden er der naturligvis også en grænse for hvor meget dåvildtet kan vækst i antal uden at det bliver på bekostning af de mere hjemmehørende arter som råvildt og kronvildt.

Læs også: Råvildt og dåvildt

Dåvildt og udsætning 

Dåvildt har en interessant historie i Danmark. De første dådyr blev introduceret i landet i 1200-tallet. I mange århundreder var dåvildt en sjældenhed, begrænset til nogle få områder og parker, hvor de blev beskyttet og plejet.

Det var først i det 20. århundrede, at dåvildt begyndte at brede sig uden for disse beskyttede områder. Efter anden verdenskrig blev der gjort flere bestræbelser på at reintroducere dåvildt i naturen, hvilket førte til en langsom, men støt stigende bestand.

Denne vækst tog for alvor fart i 1980’erne, hvor bedre forvaltning og mere bevidst jagtpraksis bidrog til en markant stigning i antallet af dådyr.

De har nu tilpasset sig mange forskellige habitater i Danmark, fra skovområder til åbne landbrugsarealer. Den fortsatte vækst i bestanden afspejler både dåvildtets tilpasningsevne og de gunstige forhold, de har fundet i det danske landskab.

En væsentlig del af forklaringen på den øgede bestand er også udsætning af dådyr. Navnlig i områder hvor de ikke tidligere var repræsenteret. Desuden er en del af de danske bestande af dådyr grundlagt på baggrund af udsætninger fra hjortefarme, som ikke mindste tidligere var populære som alternativ til mere traditionel kødprodultion.

Der udtrykkes stadig ønsker om udsætninger af dåvildt i Danmark. For hver enkelt udsætning skal der foreligge en konkret tilladelse fra Naturstyrelsen, da udsætning af vildt ifølge bekendtgørelse.

Vildtforvaltningsrådet har anbefalet Naturstyrelsen at give tilladelse til udsætning af dåvildt, hvis den regionale hjortevildtgruppe enstemmigt godkender ansøgningen.

Rådet vurderer, at dåvildtet på grund af sin lange forhistorie her i landet er naturligt hjemmehørende i Danmark, selv om de første dyr altså blev introduceret til landet i 1200-tallet.

Dådyr vandrer ikke over så store afstande som krondyr og artens spredningsevne er relativt begrænset. Dette er også årsagen til, at dåvildt i Europa ikke alene er et resultat af en naturlig proces, men derimod er stærkt påvirket af menneskelig indgriben i form af udsætninger på egnede lokaliteter.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version