Danmark tiltræder nu den globale aftale, der skal begrænse kviksølvforurening. Konventionen blev til efter mange års dansk pres
Af Miljø og fødevareministeriet
Danmark er netop tiltrådt den globale konvention om kviksølv, der skal hindre spredning af kviksølvforurening verden over. Stoffet er særdeles giftigt og kan give alvorlige misdannelser hos fostre og nedsat intelligens hos børn og voksne.
– Kviksølv ophobes i dyr og mennesker og spredes over store afstande via luft og vand. Derfor har vi kæmpet for globalt bindende regler, og vi tiltræder med glæde konventionen. Det var en lang vej at nå hertil, men det er et godt eksempel på, at det virker, når et lille land som Danmark bruger det internationale samarbejde til at opnå et resultat, som gavner både os selv og resten af verden, siger Esben Lunde Larsen.
Flyder over grænser
Minamatakonventionen, som den officielt hedder, omfatter alt fra udvinding af kviksølv i miner over brugen af kviksølv i produkter og produktionsprocesser til udledninger til luft, jord og vand og endelig til håndtering af kviksølvaffald.
– I Danmark har vi allerede en af verdens strengeste reguleringer af kviksølv, men vores miljø får stadig tilført kviksølv fra udlandet. Forurening kender ingen landegrænser, og netop derfor er det så vigtigt at samarbejde globalt om at løse verdens miljøproblemer, siger Esben Lunde Larsen.
Konventionen er opkaldt efter en japansk by, hvor en kemifabrik i 1956 var årsag til en tragisk kviksølvforurening, hvor over 1.700 mennesker døde, og mange flere blev invaliderede.
Fakta om Minamatakonventionen
Minamatakonventionen blev underskrevet i 2013 og regulerer den globale brug og forurening med kviksølv. Påvirkning af nervesystemet |