Vildtbiologs kontrolberegninger af DCE-rapport viser et helt andet resultat end DCE’s beregninger. Men DCE ønsker ikke at indgå i en debat med ”enkeltpersoner”, hedder det i begrundelse for ikke at svare på rejste spørgsmål
Af Michael Sand, Netnatur.dk
Bliver fremtidens kronvildtjagt med eller uden brunstjagt, bliver der indført arealbegrænsning og ”slipper” de danske jægere for et nyt ”bureaukratisk system”, som det blev sat i udsigt under hjortevildthøringen af Venstres gruppeformand Søren Gade.
Alt det kan kun den nærmeste fremtid vise.
Hjortedebatten er nemlig sat på pause. Alle venter på en udmelding fra Miljø– og fødevareminister Esben Lunde Larsen(V)
Er det bedste godt nok?
Men initiativerne er ikke sat på Stand By. Danmarks Jægerforbund ønsker at afprøve en frivillig indsamlingsmetode til vurdering af alderen på nedlagte krondyr. Vurderingen skal ske via en tandsnitsmetode.
– Metoden er det bedste vi har, har det lydt fra dem, der har argumenteret for, at jægerne fremover skal indsende kronvildtkæber til vurdering af de nedlagte dyrs alder.
– Men hvad nu hvis det bedste, vi har, alligevel ikke er godt nok? Skal vi da alligevel holde fast i metoden? Det spørgsmål har vildtbiolog Egon Bennetsen rejst.
En hjort med kendt alder på fem år blev f.eks. via tandsnitsmetoden vurderet til 14 år.
Også andre hjorte med kendt alder placerede sig langt uden for skiven. (se video nederst i denne opdatering)
Dette medførte, at den nordjyske vildtbiolog fremførte spørgsmålet under den åbne høring om fremtidens hjortevildtforvaltning i Folketinget d. 24. august. Desværre blev der ikke tid til at debattere dette emne under den fire time lange høring. DCE fastholdt dog, at metoden var anvendlige trods de bemærkelsesværdige store udsving, da metoden skal vurderes udfra en gennemsnitsbetragtning (se video herunder)
Kun rigtig hver anden gang
Efter mødet testede vildtbiologen dog dette udsagn. Han ville undersøge om DCE havde belæg for denne påstand og via en såkaldt0 lineær regression tjekkede han beregningerne.
Og han kom frem til et helt andet resultatet end DCE-rapporten. Nemlig at tandsnitsmetoden var meget usikker. Cirka hver anden aldersvurdering ville være forkert.
Dette undrede vildtbiologen, der rejste en række spørgsmål, der indgik i fire tilsendte faglige artikler, som han kaldte hhv DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag a, b, c og d.
De faglige artikler forholdte sig alle spørgende overfor det arbejde, som DCE havde leveret til DNH (Den Nationale Hjortevildtgruppe) og dermed også til Vildtforvaltningsrådet. Og dermed også i sidste ende til landets ansvarlige minister på området.
Jeg er som de fleste af vores læsere desværre ikke i stand til at tjekke de metoder, der ligger til grund for DCE’s anbefalinger. Derimod er det forholdsvist simpelt at følge Egon Bennetsens metode, eftersom den kan efterprøves i et regneark.
Men … hvorfor DCE kommer frem til et helt andet resultat, kan jeg ikke gennemskue.
Modstridende beregninger
Derfor blev der rettet henvendelse til sektionsleder for vildtbiologi Aksel Bo Madsen i håb om, at han kunne hjælpe os videre med de rejste spørgsmål.
Vi fremsendte derfor artiklerne om DNH’s faglige grundlag a, b og c og inden vi modtog svar blev også d og den foreløbige sidste artikel i den lille serie sendt til sektionslederen.
D. 4. oktober oplyses det dog, at DCE ikke ønsker at indgå i debat med enkeltpersoner på Netnatur.dk
Et svar der virkede ganske overraskende.
Vi præciserede, at der ikke var tale om debat. Blot om efterlysning af konkrete svar på rejste spørgsmål.
Vi kan ikke acceptere, at beregninger fra to højt respekterede kilder peger i hver sin retning, slog vi fast.
Derfor kunne og kan vi naturligvis ikke leve med, at vi ikke bliver lukket ind i DCE’s beregningsmetoder, så vi kan efterprøve de resultater, som rapporten kommer frem til.
Vi insisterede derfor på, at vi skulle have svar på i det mindste de fem spørgsmål, der er rejst i den sidste artikel.
Læs mere og se rejste spørgsmål:
DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag(d)
Vi bad om svar senest mandag d. 10. oktober, da Danmarks Jægerforbund her afholder det første møde omkring indsamling af kæber fra nedlagte krondyr. Et møde der afholdes i Nordjylland.
Måske fremtidens barometer på bestanden
Mandag d. 10. oktober blev afvisningen dog præciseret. DCE’s leder for den vildtbiologiske afdeling ønsker ikke at deltage og tonen på Netnatur.dk blev desuden tilføjet som forklaring på afvisningen.
Det er naturligvis meget beklageligt, at DCE lukker ned for dialogen med det eneste medie, der efter alt at dømme, har rejst spørgsmål til tandsnitsmetoden.
Metoden skal måske anvendes fremadrettet, når det skal vurderes om de danske jægere er i stand til at levere den afskydning, der skal til for at sikre et tilpas antal gamle hjorte i bestanden. Et flertal i Vildtforvaltningsrådet går ifølge Netnatur.dks oplysninger ind for tvungen indberetning. Kun Jægerforbundet mener den skal være frivillig.
Hvis og såfremt tandsnitsmetoden skal anvendes, må det være hævet over enhver tvivl, at metoden er så sikker som DCE påpeger. Er den så usikker, som Egon Bennetsens beregning viser, ser den ud til at være uanvendelig. Især når den sammenholdes med, at indsamlingen er frivillig og indsendelsen dermed ikke repræsentativ for afskydningen.
Metode-indsigt efterlyst
Uanset hvor beklageligt det end måtte være, at DCE ikke vil svare på de rejste spørgsmål, er det dog her vi står nu. Vi er med andre ord ikke i stand til at vurdere, hvorfor forholdsvis simpel matematik kan give så forskellige resultater.
Det er en ringe trøst, at vi er i samme lykkelige eller ulykkelige situation, som formanden for vildtforvaltningsrådet. Heller ikke han var i stand til at svare på om den indstillede hjorteplan er juridisk bæredygtigt
– Jeg er ikke jurist, sagde han under omtalte høring.
Tilsvarende vil jeg i al ubeskedenhed og uden sammenligning i øvrigt hævde: – Jeg er ikke statistikker.
Dermed er jeg i lighed med langt de fleste af vores læsere helt ude af stand til at vurdere, hvor forskellen i de to beregningsresultater ligger begravet.
Vi har dog efterprøvet DCE’s beregninger hos personer med langt større indsigt i den slags. Også de har svært ved at se hvordan DCE kommer frem til deres konklusioner.
Men – og det SKAL understreges – derfor kan DCE jo godt have belæg for deres konklusioner. Den mulighed står naturligvis helt åben.
En beklagelse
DCE har dog imødekommet en del af den fremførte kritik …
I forbindelse med den grafiske fremstilling i figur 5 har vi ikke været opmærksomme på, at nogle af de 37 punkter er skjult bag andre, det beklager vi understreges det i tilsendt mail.
Hvilke hjorte, der er skjult, fremgår dog ikke af hverken mail eller rapport. Men det fremgår sikkert, når vi modtager de tabelværdier, der ligger til grund for indtastningerne, hvad forventes var en simpel forglemmelse.
Tallene vil sikkert ligeledes blive tilført rapporten, som blev korrigeret sidste gang i marts måned 2016.
Men om DCE’s konklusioner ved tandsnitsmetodens anvendelighed vil blive ændret, er nok tvivlsomt. Men derimod er det sikkert, at vi herfra vil forfølge spørgsmålene og før eller siden komme frem til en forklaring på hvorfor der er to vidt forskellige udlægninger af det samme datamateriale.
En afklaring af dette har også DCE interesse i. Og det har ikke mindst de mange jægere, der måske skal leve med metoden, naturligvis et helt åbenlyst krav på.
| Vildtbiolog Egon Bennetsens rejste spørgsmål, som Netnatur.dk forsøgte at få besvaret, kan ses herunder.
1.) Hvordan kommer Sunde og Haugaard frem til den høje præcisionsgrad for tandsnitsmetoden (R2-værdien på 0,919) ud fra datasættet i fig.5 (med eller uden de manglende 7 punkter)? 2.) Hvordan forklarer man, at der i fig. 5 angives en R2 værdi på 0,92 = 92 %, mens man i punkt 1, side 5, angiver samme R2 værdi til 97 %? 3.) Hvilken R2 værdi finder Sunde og Haugaard er den acceptable grænse for at anse metoden for tilstrækkelig præcis til at kunne anvendes som grundlag for fremtidens hjorteforvaltning? 4.) Der gøres i rapporten gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med en usikkerhed på +/- 2 år. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5? |
| a.) Hvis ja – hvorledes kan dette så udledes heraf?
b.) Hvis nej – hvoraf kan dette så udledes? |
5.) I [Kilde a] gør Sunde gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med +/- 10 %. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5?
| a.) Hvis ja – hvorledes kan dette så udledes heraf?
b.) Hvis nej – hvoraf kan dette så udledes? |
Egon Bennetsen rejser spørgsmål om om tandsnits og tandslidsmetoder under åben høring om hjortevildt i Folketinget d. 24. august 2016
Peter Sunde DCE – som desværre ikke ses i billedet – svarer på spørgsmål om tandsnitsmetode under åben høring om hjortevildt i Folketinget d. 24. august 2016
