Tillægges DCE for meget værdi ifm jagt- og vildtforvaltning og hvorfor svarer DJ ikke på den faglige kritik, som er rejst af kendt vildtbiolog. Sådan lyder nogle af spørgsmålene i tilsendt læserbrev fra FB-debattør John Chris
Af John Chris, FB-gruppen “Hjortevildtforvaltning i Danmark”
Tillægges DCE for meget værdi som samarbejdspartner ifm jagt og vildtforvaltning?
DCE har jo længe været kendt som det institut, som Vildtforvaltningsrådet (VFR) og de foreninger, der er repræsenteret i VFR, læner sig op ad ifb med undersøgelser og analyser i tilknytning til jagt- og vildtforvaltning. Og med rette, burde man vel sige, da det jo er her, at de ”kloge hoveder” er samlet.
Men inden for det seneste år, er der jo kommet nogle ret uheldige resultater ud fra dette institut.
Magten hos tællerne
Jeg kender ikke DCE´s rolle ifm det adaptive forsøg med at regulere jagttiden på de kortnæbbede gæs, men havde de en rolle i det, så var det jo ikke verdens mest heldige udfald af dette første forsøg på denne type forvaltning.
For her fik man da i den grad konstateret, at ”magten” placeres hos dem, der tæller vores vildtbestande, og dermed også har retten til at give og tage fra jægerne. I princippet som man har lyst til.
Det værste udkomme fra DCE, inden for det sidste år, er jo nok den komplette fejlslagne research, der ligger bag ulveregistreringerne, som jo viste sig at være pinagtigt for en institution, som er så anset, som DCE.
Denne fadæse er jo ikke noget, der just øger tilliden til DCE, når organisationer som Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dyrenes beskyttelse (DB), Landbruget og især Danmarks Jægerforbund (DJ) læner sig op ad udtalelserne fra DCE, når vi i denne tid taler så meget om vores fremtidige hjortevildtforvaltning.
Der er af mange mennesker sat mange spørgsmålstegn ved flere af DCE´s udtalelser og undersøgelse i den forbindelse. Der er endda også fundet fejl i hovedværket (DCE 106 )
Læs mere: FEJL I DCE-RAPPORT
Som man spørger, får man svar
Men alligevel stoler man næsten blindt på, hvad der kommer fra DCE. Man har endda bedt DCE om at komme med en udtalelse på nogle helt specifikke spørgsmål fra VFR i tilknytning til VFR´s indstilling.
Disse har DCE da også svaret på, ganske som de er blevet bedt om. Dog uden overhovedet at ræsonnere på om der kunne være andre løsninger end det DCE blev spurgt om. Men sådan er det jo med fagfolk: De forholder sig KUN til det, som de bliver spurgt om og INTET andet.
Og hermed kan man jo også tolke det som manipulerende, at VFR kun ønsker svar på de spørgsmål, der passer ind i VFR’s opfattelse af tingene ifb med deres indstilling.
Her kunne man ønske, at VFR – for en bredere og mere nuanceret opfattelse af tingene – havde spurgt ind til om der var andre løsninger end netop de løsninger, som VFR selv har foreslået. Er dette en fair måde at bruge DCE på ?
Det skal jeg ikke bedømme, men blot konkludere, at den under alle omstændigheder er ret målrettet. Spørgsmålene og svarerne blev sendt til ministeren sammen med VFR´s indstilling, og kan læses her:
FORVENTEDE BESTANDSEFFEKTER PÅ KRONDYR
Et andet eksempel på, at man velbegrundet kan tvivle på DCE´s indspark til den fremtidige vildtforvlatning, er denne passus i DCE´s nylig udsendte dokument ifb med fastsættelsen af de fremtidige jagttider.
http://dce2.au.dk/pub/SR195.pdf
Heri skriver DCE følgende på side 17:
Citat DCE: ” Hvis der er et ønske om at øge andelen af ældre hjorte i bestandene såvel som i jagtudbyttet, skal den jagtlige dødelighed for unge hjorte reduceres. ”
Kommentar: “Dette er jo lodret forkert. Ønsker man flere ældre hjorte er den mest naturlige måde at opnå dette på vel ved at undlade at skyde de ældre hjorte”
Der skal nok være rigeligt, af de ”unge” hjorte, der overlever til at de kan blive ”ældre”
Citat DCE: ”Gennem en markant reduktion af jagttiden for hjorte. En udsættelse af jagttidens start til efter brunsten (fx 1. november) vil i sig selv være med til at modvirke selektion for tidligere kønsmodenhed, idet de ældre hjorte, som nedlægges, da vil kunne nå at give deres gener videre forinden.”
Kommentar: Sjovt DCE nævner dette, da vi er mange, der har foreslået netop dette med begrundelse i, at lige præcis dette koncept har indfriet målet i Nordjylland og på NordSjælland. Vel at mærke helt uden nogen form for bureaukratiske styringsformer, men blot gennem justring af jagttiden. Dette er også sjovt nok IKKE et af de løsningsforslag, som DCE blev bedt om at svare på ifb med VFR´s spørgsmål til DCE i tidligere nævnte link.
Der er især fra jægersiden stillet spørgsmålstegn ved DCE´s rapporter og udtalelser i hjortevildtsagen. Dette er sket fra jægerne gennem flere kanaler, men især gennem DJ.
Vildtbiolog Egon Bennetsen har gennem flere artikler og også som paneldeltager på den famøse hjortevildthøring på Christiansborg d. 24-8-2016 stillet sig yderst kritisk overfor flere af de betragtninger fra DCE, der er grundlaget for VFR´s faglige begrundelse for deres indstilling til ministeren.
Egon Bennetsen´s kvalifikationer skal man nok vare sig ved at stille spørgsmålstegn ved. Ikke alene har han som vildtbiolog, med hjortevildt som speciale, det faglige grundlag HELT på plads, han har tillige – modsat nogle af forskerne fra DCE, – stor jagtlig erfaring at trække på, når han fremlægger sin argumentation. Dette bibringer en knap så ”skrivebordspræget” tilgang til tingene.
Og denne jagtfaglige erfaring er bestemt en mangelvare i flere af DCE-rapporternes teoretiske tilgang til tingene.
Derfor er Egon Bennetsens udtalelser og bidrag til hjortevildtsagen måske også langt mere forståelig for de fleste, end DCE´s eller DJ´s udtalelser for den sags skyld.
Forvaltning ”by design” og ikke ”by accident” er blot et eksempel på en for mange danske jægere total verdensfjern retorik, der ikke giver meget mening for menigmand.
Og graver man bare lidt i, hvad der ligger i denne retorik, fremkommer der hurtigt et ubehagelig scenarie af fordelingspolitik og en ”os og dem” fordeling af jægere med visse muligheder og andre jægere med måske færre muligheder.
Og dette er i den grad en distancering og afvikling af den danske jagtkultur, som vi kender det i dag. Egon Bennetsen har gennem følgende artikler rejst spørgsmål omkring fagligheden bag VFR´s indstilling.
13 Spørgsmål til Danmarks Jægerforbund
Jægerforbundet svarer vildtbiolog Egon Bennetsen
13 besvarede spørgsmål – replik
DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (a)
DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (b)
DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (c)
DJ´s svar til Egon Bennetsen udløste jo omgående en replik fra Egon Bennentsen. Men herefter har reaktionen fra DJ´s side været tavshed også på de efterfølgende artikler.
Når man nu ved, hvor stor interesse der er omkring denne hjortevildtdebat, så ville det jo være klædeligt for DJ at servicere sine medlemmer med svar på den rejste kritik.
Både på Egon Bennetsens ”replik” til DJ´s svar, men i særdeleshed på de 3 artikler ”DNH´s hjorteplan- det faglige grundlag a,b,og c.
Og dette fordi, at DNH´s faglige grundlag er næsten 100% baseret på DCE´s rapporter og udtalelser og dermed også DJ´s faglige grundlag for denne indstilling.
Og når disse spørgsmål rejses, så bør det vel også være naturligt, at DJ besvarer disse spørgsmål, som en service til deres medlemmer, således at vi er så godt oplyst som muligt i den her sag.
Så derfor vil jeg anse det som en helt naturlig service, at DJ (som jeg også er medlem af) ulejliger sig med at besvare de konkrete problemstillinger, som Egon Bennetsen rejser i det materiale fra DCE , som også DJ lægger til grund for deres faglige tilgang til den indstilling som er tilgået ministeren.
Så enten besvarer den jagtfaglige og ansvarlige i DJ disse spørgsmål for at tilgodese sine medlemmers tarv, hvis det da er muligt for DJ´s faglige medarbejdere at besvare disse spørgsmål.
Eller også vil en igen manglende besvarelse fra DJ blive betragtet som en arrogant ”vi ved bedre” attitude, som DJ i de her tider nok IKKE er tjent med.
Og dermed er jeg fremme ved kernen i denne her artikel.
For bliver der ikke svaret opklarende og tilfredsstillende på disse spørgsmål – vel at mærke på en måde så DCE kan dokumentere og dermed retfærdiggøre sine synspunkter og dermed også DJ´s faglige grundlag, rejser der sig et nyt spørgsmål.
Da må man som konsekvens spørge om DCE i virkligheden er en samarbejdspartner, som vi i de her sager skal tillægge så meget værdi og indflydelse, som vi pt. gør ?
