Debatten om bly i hjortevildtkød går højt i Norge, hvor blyforskere nu må stå for skud, da deres udtalelser åbenbart ikke passer ind i en politisk agenda
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 129)
Af Redaktionen
Hvornår er en forsker at betragte som forsker – og hvornår bliver denne mere at betragte som meningsdanner? Og kan og bør der overhovedet skelnes mellem de to roller.
Kan man forestille sig et demokrati uden forskernes ret til at udtale sig om deres fagområde i den offentlige debat? Eller er det bedre, at forskere holder sig i baggrunden og i stedet overlader det til politikerne at udtale sig politisk.
Dette og meget mere diskuteres i Norge, hvor debatten om brug af blyholdig jagtammunition går højt. Ikke kun fordi Norge har genindført anvendelse af blyhagl, men også grundet fundet af store mængder bly i hjortevildtkød nedlagt med riffelammunition.
LÆS OGSÅ: Bly i norsk vildkød
Forskerne mener, at “de sundheds- og miljømæssige konsekvenser som følge af genindførsel af blyhagl er så alvorlige og veldokumenterede, at sagen (om tilladelse til anvendelse af blyhagl red.) bør genovervejes”, skrives der på Forskning.no.
Dette syspunkt er faldet et parlamentsmedlem af Stortinget så tungt for brystet, at han skriver, at forskerne fungerer som dommere for demokratiet.
Han mener de statsfinansierede forskere har sat klima- og miljøministeriet i forlegenhed. Desuden skader de miljøarbejdet ligesom de skader deres egen status, hævder han, mens han understreger, at forskerne syntes at være hysteriske og fanatiske – og kun opsat på at få ret.
Men at forskerne offentligt giver udtryk for uenighed med de politiske beslutninger er slet ikke så usædvanligt. Overhovedet ikke. Det sker i rigtig mange politiske debatter og problemstillinger, lyder det fra dem, der mener, at demokratiske beslutninger også har brug for de mere akademisk begrundede holdninger.
Den hånd der fordrer
Blydebatten har også rejst debat om hvorvidt forskning overhovedet er forskning i ordets egentlige forstand, når forskerne ikke har deres frihed til at udtale sig. Da kan forskningen komme til at minde mere om politisk bestilt arbejde end om egentlig neutral og velunderbygget forskning.
Og hvordan bliver forskerne påvirket af det faktum, at de også har familier, der skal have brød på bordet. Kan og vil de bide den hånd, der fodrer dem?
Fire af de omdiskuterede forskere, der har udtalt sig om blys påvirkning på miljø og folkesundhed er i positioner, som defineres som sårbare. Og det giver dårligere forskning og et dårligere vidensgrundlag for beslutningerne, når forskerne er styret af frygten for deres egen økonomiske fremtid, fremføres det.
Der er da heller ikke tvivl om at den hårde politiske tone vil virke hæmmende på forskernes lyst til at udtale sig og deltage i den offentlige debat.
Den norske politiker ligger nemlig ikke fingrene imellem for at stille blyforskerne i et tvivlsomt lys.
“Anvendelse af bly til jagt er måske ikke det eneste område, hvor forskerne er mere optaget af at bevise deres egne hypoteser og opfattelser. I stedet burde de holde fokus på at af frembringe objektive og neutrale informationer til os politikere”,
udtaler han.
Akademisk frihed
Forskningen er ikke neutral, men det skal være fri, skriver forskerne bag en ny undersøgelse om akademisk frihed og politiske processer, som Forskning.no henviser til.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at fri og åben debat i medierne er måden at sikre den akademiske frihed på. Desuden mener de, at medierne skal tvinge politikerne til at tage stilling til forskningsresultater, der ikke passer ind i deres egen dagsorden. Uafhængige og frimodige forskere er afgørende for demokratiet, understreges det.
Hvad udkommet af denne debat bliver må fremtiden vise. Men faktum er det at den norske jæger og forbruger af vildtkød står forivret tilbage. For hvordan skal man navigere i en verden, hvor forskning og politiske agendaer flyder sammen?
Kan man f.eks. fortsat indtage kød fra naturens store spisekammer – eller er det så blybelastet, at det er blevet direkte sundhedsskadeligt?
