Af Redaktionen
Formanden for Danmarks Jægerforbund indbød den 5. august til to timeres spørgetid. Dermed kunne frustrerede jægere få svar på en række spørgsmål. Svar som de har efterlyst i de sidste mange uger og måneders debat om den adaptive styreform.
Mange debattører har brugt en stor del af sommeren på at argumentere for og ikke mindst imod Jægerforbundets ønske om indførsel af den lokalforankrede styreform. En styreform der skal føre til oprettelse af lokale enheder, der kan administrerer fremtidens vildtforvaltning.
Tusindvis af indlæg er der skrevet om DJ’s udspil, og mange debattører har brugt et utal af timer i debatten om fremtidens forvaltningsmodel. En model der af mange ses som et frontal angreb på den såkaldte danske model, der hævdes at være årsagen til, at der i dag er mere hjortevildt end måske nogensinde.
Den nye adaptive styreform blev for alvor aktualiseret, da forbundets ønsker om belønning af jægere, der indgår i de oprettede laug, blev tydeliggjort. Det skete i tilknytning til debatten om fremtiden hjortevildtforvaltning.
Jægere, der er med i et lokalt laug og deltager i den kollektive forvaltning får rettigheder, som dem uden for lauget ikke har. Jægere uden for lauget risikerer desuden, at blive frataget eksisterende rettigheder.
Det er ikke første gang, at Jægerforbundet har deltaget i debatten på de sociale medier, men denne gang var der ikke tale om forsøg på brandslukning. Jægerne blev indbudt til debat og på Netnatur.dk’s Facebook væg kunne man læse følgende indlæg fra DJ-formanden Claus Lind Christensen:
På Danmarks Jægerforbunds facebookside vil jeg i aften ligge denne nyhed ud:
Læs DJ’s pressemeddelelse her.
… og herefter være en aktiv del af debatten i et par timer. Debatten starter i aften den 5. august kl. 20.00″
Fik jægerne så svar på de fremsendte spørgsmål. Nogle gjorde. Andre gjorde ikke.
Der var mange spørgsmål og formanden svarede så godt han kunne med skyldig hensyntagen til den kort tidsramme. Det betød, at mange af svarene forekom at være meget kortfattede og meget overordnede.
Efter to timer rundende formanden debatten af med følgende kommentar:
“To timer er gået, og nu vil jeg gerne sige tak for denne runde og jeg håber har været med til at besvare spørgsmål.”
“Dette bliver ikke den sidste runde, for som sagt så er denne sag på ingen måde slut og der er ikke slået nogle store syv tomme søm i.”
“Lad mig sige til sidst hvad der for alvor ligger mig på sinde.”
– Vi skal have en gode stærke bestande af hjortevildt
– Bestanden skal være bæredygtig
– Flest mulige skal have mulighed for at jage dem
– Beslutningskraften om hjortevildtjagten, skal ske så lokalt som muligt
Men helt slut var debatten på DJ’s Facebookside ikke, selv om debatten herefter ebbede ud. Måske fordi det er svært at være uenig med formanden i de første tre punkter. Hvem kan være modstander af stærke, bæredygtige bestande til glæde for de fleste?
Til gengæld bed debatørene sig fast i det sidste punkt og efter at formanden havde leveret sine to timer til debatten, dukkede der endnu et par indlæg op.
Debatten og den bombastiske slutreplik ikke mindst havde åbenbart fået Jægerforbundets bærende søjler, nemlig det lokale frivillige foreningsarbejde, til at slå et par alvorlige sprækker.
“Når man læser denne tråd så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at DJ ikke vil lytte til medlemmerne og at løbet er kørt. En ting er sikkert, jeg er færdig med bestyrelsesarbejdet i lokalforeningen. Vi har jo intet at skulle have sagt og det gider jeg ikke bruge tid på. Samtidig er jeg rystet over at “min fagforening” går ind for noget, der begrænser nogle medlemmer og ikke andre i stedet for at lave det ens for alle”
En formand for en nordjysk jagtforening tilknyttet DJ afslørede også stærk utilfredshed med DJ’s udspil og skrev bl.a. følgende:
“Er blevet kontaktet af en morsingbo, der mener, vi skal lave en form for liste på nettet, hvor man kan skrive, at hvis DJ arbejder med en af tre punkter laug, arealbegrænsning og sidst, men ikke mindst, adaptiv vildtforvaltning, så melder man sig med navn og medlemsnummer ud af DJ.”
